DANMARKS MALERKUNST II. DEL Digitized by the Internet Archive in 2015 https://archive.org/details/danmarksnnalerkun02been DANMARKS MALERKUNST BILLEDER OG BIOGRAFIER SAMLEDE AF CH. A. BEEN KAPITLERNE INDLEDEDE AF EMIL HANNOVER KØBENHAVN DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET ERNST BOJESEN MCMIII OPLAG: 3000 EKSEMPLARER VI. DET var altsaa i de nærmeste Aar før 48. Den nationale Samlingstanke havde grebet om sig, endog blandt Kunstnerne, hvis Privilegium det før havde været at forholde sig separatistisk eller neutralt til alle Bevæg- elser i Landet paa andre aandelige Om- raader. De havde levet udenfor eller — som de yndede i Rom at kalde det - ovenover Tilværelsen. Men den nationale Tanke, der i Fyrrernes Begyndelse saa at sige udgjorde Tilværelsen i Danmark, havde Brug for alle, der var øvede i Brug af aandelige Vaaben, og selv Penselførernes Reservetropper blev indkaldte og parerede Ordre. De modtog den, kan man maaske sige, fra Høyen den Marts- dag i 1844, da han holdt sit berømte Fore- drag „Om Betingelserne for en skandinavisk Nationalkunsts Udvikling". „Ville vi have en folkelig Kunst", sagde han, „maa vi opgive al smaalig privat Inter- esse. Vi maa samle vore Kræfter, vi maa klart og skarpt stille os vort Maal for Øje. Al Ad- splittelse er her fordærvelig ... En saadan alvorlig Villie, der gør sig gældende i Hand- ling, vil ogsaa blive den kraftigste Hjælp for vore Kunstnere til at overbevise enhver Tvivler om, at Solen ingenlunde er for mat. Landet ingenlunde for goldt til at skænke deres Værker Varme og Duft. Kunstneren vil da komme til at føle sig hjemme, og de halvt sygelige Længsler vil forlade ham. Han vil komme til Erkendelse af, at der paaligger ham et Kald, som bør være ham dyrebart. Der aabner sig en større, en mere betyd- ningsfuld Kampplads for ham, hvor det ikke alene kommer an paa at udvikle Talentet og faa det paaskønnet, men hvor han tillige kæm- per for sit Fødeland, for hele den nordiske Natur, for Folkelivet og alle Fortidens store Erindringer Dog en saadan Kunst fremmanes ej ved et Trylleslag, den ud- vikler sig kun som Frugten af en dyb Be- gejstring . . . Ubanet og møjsommelig er den Vej, vi opfordre vore Kunstnere til at be- træde. Rundt omkring paa Danmarks Øer og Sletter, mellem Norges og Sverrigs Fjelde er det, de skulle forberede sig og gjøre sig fortrolige med Folkelivet i dets Syslen og Adfærd . . . Nordboen maa først opfattes i hele sin Ejendommelighed, Sansen maa først skærpes for det Store og Hjemlige i den os omgivende Natur, før vi kunne haabe at faa en folkelig, historisk Kunst Heller ikke er endnu, efter Aarhundreders Forløb, ethvert Spor af Oldtiden udslettet . . . Den Simpelhed og Djærvhed, det patriarkalske Liv, som vi endnu træffe i Fiskerlejerne og i Byerne omkring i Danmark kaster endnu bestandig et oplysende Skær over hine Dage. Dog — disse Gestalter er plumpe, deres Lystighed er drøj, deres Sorg uden Værdighed og Anstand. — Ja, Kulturen har rigtignok endnu ikke afslebet enhver Kant; Opdragelsen har endnu ikke der lagt Baand paa mangen Ytring, som vi andre hellere dølge i Hjærtets Folder; deres Bevægelser, deres Klædning røber et nøjsomt, haardført Liv. Men for den, der ser nøjere til, hvis Deltagelse ikke bliver svævende paa Over- fladen, for den rette Kunstner er her en rig s Grube med ædelt gediegent Metal. Hæv blot denne Skat, og den vil glimre i Alles Øjne". Det synes, som om H. J. HAMMER har været en af de første, — maaske den første, — hos hvem Høyens Ord fandt Genklang. Derom vidner ikke blot det Tidspunkt (1845), paa hvilket hans tidligste Folkelivsbilleder fremkom; men derom vidner ogsaa et For- slag, han vides at have gjort Akademiet, og som gik ud paa, at det mod al Sædvane skulde være ham tilladt at benytte dets Rejse- stipendium til en Rejse i selve Fædrelandet. Krigen afbrød ham imidlertid midt i hans Studier, og han fik aldrig siden den fornødne Duelighed i Malerkunstens Haandværk. Han havde et stemningsblødt og poetisk Sind og meget paa Hjærte, men han blev hurtigt efter sin Fremtræden gjort paa en Maade over- komplet af SONNE, der vilde noget lignende som han, og kunde udtrykke det lettere, om end vel egentlig ikke i synderlig bedre Form i det enkelte. Sonne var fjorten Aar ældre end Hammer og mere end tyve Aar ældre end de andre: Dalsgaard, Vermehren og Exner, med hvem han efter sin Hjemkomst fra Italien forenede sine Kræfter om at hæve den Skat, paa hvilken Høyen havde givet nysnævnte Anvisning. De hørte til det sidste Kuld af Eckersbergs Elever, han til det første ; men han var rejst tidlig ud, havde faaet et Stykke af sin Udvikling i Miinchen og var af den Grund mindre øvet end Eckersbergs andre Elever i at bruge sine Øjne. Hans Øjne havde desuden af Naturen ikke megen Lighed med dem, som Eckersberg opdrog. De hørte til de passivt modtagende, ikke til de aktivt optagende; de var intet Kontrol- apparat med Virkeligheden og blev det aldrig. De aabnede sig endog sent for almindeligere Indtryk af Virkeligheden. Det var først i et ungdommeligt Idræts- og Friluftsliv i Italien, at Sonne overvandt et forudgaaende ung- dommeligt, romantisk Hang til at gøre Billed- er af Soldater og Krig, han aldrig selv havde set. Hjemkommen fik han Anledning til at virkeliggøre sin Ungdoms Drøm om at blive BataiUemaler. Han gjorde begge vore Krige med og gjorde deraf Krigsbilleder, der ganske anderledes end hans tidligere, rent abstrakte Fremstillinger af denne Art var sag- lige, om end hans Indtryk af Krigens Rædsler tydelig nok var spredte og mildnede af Natur- skønheden i Krigens Omgivelser, det danske Land. Igennem den var de imidlertid komne i Stand, hans Førstemøder med det danske Folkeliv. Romantisk anlagt, som han var, tog han det fra dets romantiske Naturvæsens- Side, d. V. s. den Side, fra hvilken han saa det stemplet og stemt af den Natur, hvori det levedes. I hans Folkelivsbilleder er Menneskekærligheden og Naturkærligheden ikke lagt for Dagen henholdsvis i en For- grund og i en Baggrund, men strømmer sammen i én Stemning, hvis Tones Intensitet just beror paa, at der var denne dobbelte Sangbund i hans Sjæl. Typisk for det roman- tiske i hans Anlæg var hans Forkærlighed for Fremstillingen af den lyse nordiske Som- mernat med dens flydende Taager og dens smæltende Vemod. Det var under Mid- sommernattens Himmel, han fremstillede „De Syges Søvn paa Helenes Grav". Det var endnu under den, han i sin høje Alder- dom malede „Præsten hentes til en Syg paa den anden Side Aaen". Denne de romantiske Stemningers over- ordentlige Fylde i Tonen skyldes i Sonnes Folkelivsbilleder mere hans Grebethed som Menneske end som Maler. Han var en usikker Tegner, og den koloristiske Sikker- hed, hvormed han kunde anslaa de slørede Sommernatsstemninger, veg Pladsen for en stor Usikkerhed, naar det var rene Solskins- toner, han skulde sammenstemme. Hans Pensel var blottet for alle indsmigrende Egenskaber. Men maaske just, fordi Maleren gør sig saa lidet bemærket i Sonnes Billeder, er Digteren i dem saa meget mere iøjne- faldende. En ægte dansk Romance- og Bal- ladedigter er han bleven kaldt af Lange med den træffende Tilføjelse, at „er nogensinde den ejendommelige danske Følelsesmaade og Fantasi, som har faaet sit oprindelige Udtryk i vore gamle Folkeviser, levet op igen i vor Kunst, saa er det hos ham". Der er i mange af Sonnes Folkelivsbilleder noget af det ur- billedlige i Folkepoesien, noget af dens dybe Almindelighed, noget af dens storladne Usammensathed, noget af den Hjærtets usøndrede Enfold, som ytrer sig monumen- talt, skønt yderlig kunstløst. Det er ogsaa denne naive Form for det monumentale, der især er Fortryllelsen ved Sonnes herlige Sgrafitto-Billeder udvendig paa Thorvaldsens Museum. Samtidig med denne sin første store Sværmer og Stemmer fik vor Malerkunst i DALSGAARD sin første store Psykolog og dramatiske Fortæller, der tilmed var en virke- lig Maler. I Modsætning til Sonne, der havde sit Kunstnerlivs bedste Øjeblikke under aaben Himmel, søgte Dalsgaard helst indendørs hos de Mennesker, det blev hans Livs Opgave at skildre. Han tilhørte en Tid, da National- dragterne endnu levede og Hovedstaden endnu ikke havde røvet de landlige Stuer deres ejendommelige Udstyr. Han havde stor Interesse for dette, en levende Sans for saa- danne Ting som de brogetmalede Paneler og Skabe, de stivryggede Træbænke, de born- holmske Slagure, de højbenede Bilægger- ovne, Tallerkenrækkerne, de sølvknappede Frakker, de blomstrede Kjoler og de broder- ede Huer. Han indsamlede sligt møjsomme- ligt til sine Billeder; men ikke for at stille det frem som Kuriosa i dem. Vel oversaa han langt fra, at disse Ting malerisk var hans Opmærksomhed værd; thi han har malet nogle af de skønneste Interiører i vor interiørrige Kunst; men af den stilfærdige Maade, paa hvilken de virker i hans Billeder, kan man se, at de intet har røvet af hans Opmærksomhed fra det egentlig menneske- lige. Fortællingen derom trænger sig i Dals- gaards Billeder stærkt, stundom næsten skærende, i Forgrunden for Beskueren. Det var mest tragisk, det, han som yngre fortalte, og han var for den Tid, han til- hørte, og som i saa Henseende var langt mindre hærdet end vor, en næsten altfor hensynsløs sanddru Fortæller. Det var Alvor med Sorgen i hans Billeder, bitter Alvor, og slig var ikke set forinden i vor Maler- kunst, endsige fremstillet i et Klædebon og i Omgivelser, hvori man ikke var belavet paa at finde andet end den landlige Idyl. Men den bondefødte Dalsgaard vidste, at Livet lige saa lidt er lutter Lys paa Landet, som det er i Byen. Han lod Vermehren om Fremstillingen af Stillelivet, han lod Exner om Fremstillingen af Søndagslivet; selv fore- trak han at skildre de Stormvejrsdage i Livet, der gaar de stærke til Marv og Ben og faar de svage til at segne eller sygne. Hans dybt seende Øje — en Psykologs og noget af en Pathologs — trængte til at se til Bunds i dybe menneskelige Konflikter. Det trængte ind i de Staklers Sjæle, som Nøden driver ud af Hjemmet („Udpantningen"), og i deres, for hvis Tro og Troskyldighed der lægges Snarer („Mormonerne"). Naar der fattedes ham andre Konflikter til Studium, var der altid Kærlighedens, og derom — baade om Kærligheden mellem Forældre og Børn og om den mellem Mand og Kvinde — har Dalsgaards Billeder sagt os bedsk Besked. Det er den, hvorom handler den gamle Kones Sorg over Meddelelsen om den saarede Søn, og Snedkeren, der bringer Kisten til det døde Barn. Om Kærlighed Mand og Kvinde imellem handler f. Ex. „Pigens Forældre nægte deres Samtykke", „Afskeden" og mange andre. Om Kærlighed ud over Døden hand- ler Billedet af de tvende Kvinder, Moder og Datter, der aflægger Landsbysnedkeren et Besøg for at se det bestilte Gravkors, samt „En Pige, der pynter en Grav". I de fleste af disse Billeder har Kærligheden Graad og Græmsel i Følge, hvadenten det er haard- hjærtede Forældre eller den grusomme Død, der skiller de Elskende. Men Taarerne flyder ikke i Dalsgaards Billeder; de tindrer kun i de Sørgendes Øjne. Sorgen sønderriver ikke Skikkelserne; den fortærer dem ind- vendig. Kun en sjælden Gang synker i skuffet Elskovs Kvide en af de unge Piger sammen, men saa er der altid en Moders Haand, der blidt kan klappe hendes Haar, eller en Moders Skulder, mod hvilken hun kan læne sit Hoved. Senere blev det mere milde, blide og har- moniske Strænge, Dalsgaard anslog i Billeder med erotiske Motiver. Han skildrede da den unge Piges Længsel og Forventning, naar hun venter sin Brudgom, eller læser et Brev fra sin Frier, eller skriver hans Navn paa en Rude, og i Stemningen i saadanne Billeder af unge Kvinder, der er ene med deres op- fyldte Hjærte og dets Hemmelighed, var der stundom en Sødme som i et lyrisk Digt af Christian Winther. Men de maalte sig ikke malerisk med de bedskere Billeder fra hans Manddomsaar. Bosat og fastplantet allerede længe i et Embede i en midtsjællandsk Pro- vinsby, fjærnt fra de jydske Egne, hvor han havde samlet sine fleste Studier, tærede han paa denne Kapital, indtil den efterhaanden svandt ind til næsten intet. Og han, hvis Styrke netop havde været den at forøge Illusionen af det dramatiske med en illuderende Gengiv- else af det stoflige, svækkede sluttelig Virk- ningen af det dramatiske i en Række religiøse Billeder ved at spiritualisere dem indtil det rent ulegemlige. For Fuldstændigheds Skyld, ikke for at forklejne Dalsgaard, nævnes dette. Hans Manddomsarbejder giver ham en sikker Plads i første Række i vor Kunsthistorie. Derimod er det maaske et Spørgsmaal, om EXNER gennem Tiderne vil hævde den Plads ved Dalsgaards Side, paa hvilken han hidtil er bleven stillet. Han har i et Omfang som ingen anden dansk Kunstner erobret Hjærter. Men ved at smile sig ind i dem; ikke ved at gribe dem ved nogen Art af Lidenskab. Han havde ganske vist en Passion for Amager og Fanø, men til hans Koncen- tration i Valg af Æmner svarede ingen Kon- centration af hans Ævner. Han følte paa sin Vis Varme ved sine Indtryk; men den om- satte sig aldrig til Energi i hans Udtryk. Den omsatte sig til lutter smilende Elskværdighed. Ikke at hans Smil i mindste Maade var en Løgn eller en Leflen! Det var ægte og ærligt nok, det elskværdige Sind, hvorfra det kom. Men det havde ingen stor Dybde af Naturen og ingen Ævne til at lade sig uddybe af Livet. Medens Livet — surt og skarpt, som det er under trange Kaar paa Landet, — ætsede sig ind i Dalsgaards Bevidsthed, satte det i Exners kun bløde Spor, for saa vidt de overhovedet blev kendelige som Livets egne. Det er egentlig kun af Livet i dets blødeste Skikkelse, af Barneskikkelsen, han har givet Billeder, der helt kan godkendes som sande. Han var den første danske Maler, der viste Blik for det pudsigt naive hos Barnet; men dertil indskrænker sig maaske ogsaa den Landvinding, han virkelig har gjort for vor Kunst. Thi han gjorde sig paa langt nær ikke Amagerbønderne og Fanøboerne underdanige i samme Forstand, i hvilken Dalsgaard gjorde det med Hensyn til det Folk fra Sal- ling Land. Han gjorde paa Amager og Fanø et rigt Bytte af de maleriske Stuer med de brogetmalede Møbler; han gjorde ogsaa et rigt Bytte af de maleriske nationale Dragter. Men han fik ikke stort mere af Menneskene i disse Klæder og Omgivelser med, end de ældre Malere havde faaet, da de gjorde deres Billeder i Italien. Medens Dalsgaard, selv en af det Folk fra Salling, følte for Alvor som andet alvorligt Folk derfra, var Exner en Feriegæst fra København, hvem Livet paa Landet syntes et idyllisk og idealt Søn- dagsliv. Kom nu hertil hans Elskværdig- hed og desforuden, at han med sin Renhed, man maa næsten sige sin pertentlige Proper- hed i Sindet skyede alt, som ikke i det Ydre og Indre var renligt indtil Blankhed, saa forstaar man, at alt, hvad der er kommet fra hans Haand, ser saa besynderligt ud, som det gør. Det er ikke en Gang nok at sige, at Karaktererne hos Exner er renvaskede, som Gulvene er det i hans Stuer; snarere synes de skurede og polerede som Kobber- og Messingtøjet paa Væggene. De ligefrem glinser af urynket Ungdom og Sundhed. Med dette hans Kunsts Fysiognomi, som lidet svarer til Virkelighedens, stemmer det naturligvis, at ogsaa meget i hans Kunsts Psykologi er lavet eller i hvert Fald tillavet. Det gælder dog mest hans Enkeltskikkelser. For det situationsmæssigt sandfærdige har han ofte røbet et Blik, hvis Erfaring var hentet fra Livet og ikke fra Vaudevillen. Det er vel egentlig aldrig bekræftet, men man kunde ellers godt tro det, at ,,En Søndag paa Amag- er" har givet ham saa at sige Ideen til hans Liv som Kunstner. I enkelte, meget smukt malede tidlige Interiører uden eller kun med staffageagtigt anbragte Figurer har han vist, at han som Maler bestræbte sig for at gaa i Dybden af Tingene med sit Studium, indtil Fortælleren i ham fik ham til at nøjes med Tingenes Overflade. Det ses paa Studier af denne Art, det mærkes ogsaa allerede paa det til en vis Grad energisk gennemførte Billed, som i 1852 grundlagde hans Popularitet, („En Amagerkone, der tæller sine Penge"), at de skriver sig fra en Tid, hvor Fordringerne til konsekvent realistisk Gennemførelse i Studiet var blevne stemte meget højt til Vejrs. Det var Billeder af VERMEHREN, det skyldtes. Her var en Kunstner af et helt andet Stof og af et ubetinget gediegnere end Exners. Her var en, der ikke kunde komme Livet paa tilstrækkeligt nært Hold, og som derfor hurtigt opgav at gribe det i Bevægelsen, eller i dets flygtige Stemninger og gjorde sig til Maler af det menneskelige Stilleliv eller, som Lange har kaldt det. Sædvanelivet. Der maa have været ikke saa lidt menneskevarm Følelse i den Maler, der samlede den første Opmærksomhed paa sig gennem det stil- færdigt bevægede Billed af „Reservesoldatens Afsked fra sin Familje". Men den Lidenskab, som næsten strax efter aabenbarede sig som den egentlige Drivfjeder i Vermehrens Kunstner-Organisme, var dog aldeles over- vejende en Malers. Han havde nemlig, i Modsætning til Exner, en virkelig Lidenskab, ikke blot, som denne, et Liebhaveri. Han havde en dyb og ægte Passion for Iagttag- elsen i dens videstgaaende Konsekvenser, d. v. s. indtil de alier mindste Enkeltheder, og den var hos ham en mandigere, en stædig- ere, en sejgere Form for malerisk Følelse end hos Eckersberg, hvis tilsvarende Egen- skab ikke var fri for et Stænk af bekymret kvindeligt Nusleri. Lad det være usagt, om det virkelig ogsaa var ved Hjærtets stærke Baand, at Vermehren, der senere blev den fine københavnske Portrætmaler, følte sig knyttet til det Folkeliv, han i sin Ungdom fortrinsvis malede; han var i hvert Fald ikke hjemme i Folket, saaledes som Dalsgaard var det. Men ved de Æmner, han valgte sig af Folkelivet, hang han ikke mindre med sine Øjne, end Dalsgaard hang ved sine med sit Hjærte, og han naaede ad Iagttagelsens Vej ikke mindre dybt ind i sine Æmner, end Dalsgaard i sine gennem Følelsen. Han staar tilbage for Dalsgaard formedelst sin menne- skelige Begrænsning; men han staar over ham med Hensyn til malerisk Fordybelse i sit Omraade. Han satte i sidstnævnte Henseende Re- korden blandt vore Malere. Sports-Udtrykket har maaske Mislyd her, men passer. Thi det var som en Sport, han i sin Ungdom drev Iagttagelsen, og han havde Sportsmandens Tilfredsstillelse af at udvike det enkelte An- læg monomant. Han var i Italien, — endog i Paris — , men med et sikkert og klogt In- stinkt for Vedligeholdelsen af den Begræns- ning, der netop var hans Styrke, nøjedes han med at være en Tilskuer dér, hvor andre havde svælget som Tilegnere. Den eneste, paa hvilken han smagte lidt, var Meissonnier, hvem han af sine Samtidige højlig med Urette sagdes at ligne, men hvem han forgæves søgte at efterligne senere med et Par Kostyme- billeder, der var Meissonnierske i Motiverne, men aldeles ikke i Behandlingen. Medens lagttagelsestrangen til det sidste blev ved at være en Lidenskab hos Meissonnier, gik den i Vermehrens mattere danske Naturel hur- tigt over til at blive en Vane. Hverken i sine københavnske Interiører med en eller to Fi- gurer eller i den store Række af Portræter, der omtrent fra 1870 at regne blev hans væsentligste Form for Produktion, lykkedes det ham at genvinde den uforlignelige Intens- itet i Skildringen, der gør Folkelivsbilled- erne fra hans Ungdomstid, frem for alle Faarehyrden paa Heden, til noget nær de dybeste Udgravninger, vor Kunst har fore- taget af primitiv dansk Karakter. Foretagelsesaanden i saa Henseende vilde ikke ret hverken bevare sig mellem de ældre eller forplante sig til de lidt yngre blandt Figurmalerne. Den fattedes SIEGUMFELDT, der i sine senere Aar med Rette skattes som fin og dygtig, skøndt ikke meget betydelig Portrætmaler, men som til at begynde med havde mere Glæde af sin gode Ævne til at fortælle en lystig eller sørgelig Historie om Folkelivet ved Hjælp af flere Figurer, end af at fordybe sig for Alvor i den enkelte Karakter. Den fattedes ogsaa en anden fin og nobel Kunstner, A. DORPH, hvis popu- lære Folkelivsbilleder (f. Ex. „En ung Kone venter sin Mand hjem fra Søen") snarere synes en smuk Drøm om Smaakaarslivet som det burde være, end som det virkelig er, og hvis meget alsidige Kunst i det hele mindre giver sig ud for at gengive Indtryk af Na- turen uforfalskede end for at være en lidt tyndblodet Idealists redebonne Bekendelser af sine Idealer. Det var egentlig kun i den lidt yngre HANS SMIDTH, at Realisterne blandt vore Folkelivsmalere fra 50'erne fik en Fortsætter i 60'erne. Helt op til de sidste Dage har han bevaret og stedse mere udvik- let en Karaktersans, der i flere Maader maaler sig med Dalsgaards, samt en om Blicher mindende Lokalsans, der giver hans Skil- dringer af jydske Naturstemninger og jydske Sindstilstande en ganske overordentlig Til- forladelighed. Dertil har han, der kun i yderst ringe Grad er bleven paavirket af de tek- niske Fremskridt i vor nyere Kunst, bevaret den naive og primitive Haand, der næsten altid er bedre egnet end den mere drevne for Fremstillinger paa nært Hold af Livet i dets naive og primitive Form, Det hænder, som antydet hist og her i ovenstaaende Betragtninger, at der i disse de første Skildringer i Farver af vort Folke- liv er anslaaet en Tone, hvis Ægthed synes os dobbelt bekræftet derved, at den nøje klinger sammen med Tonen i denne eller hin af vore Digteres Skildringer. Det maa dog ikke forstaas, som om vort Folkelivs- maleri fra Datiden i det hele var en Kunst med mange Berøringspunkter med Digt og Musik. Det var det tværtimod ikke, kan man sige, naar man netop undtager Sonne, hos hvem der jævnlig er noget af den uhørlige Musiks Mysterium. Det var ellers en Kunst, der, som de gamle Hollænderes, kun gik ud paa malerisk Saglighed. Naar det om Da- tidens Forhold er blevet sagt, at „Digterne sang en egen Sjæl ind i Naturen og Malerne kunde ikke være døve for deres Sang", da passer det lidet paa Figurmalerne. Bedre passer det paa Landskabsmalerne, helt dog kun paa den ene af dem, i Anledning af hvem det blev sagt: LUNDBYE. En glødende Fædrelandskærlighed bragte hans af fædre- landske Poesier tidlig gennemstemte og yderst sensitive Sanser og Sind til at dirre for den mindste glædes- eller smertegivende Berø- ring med den ham dyrebare danske Natur. Gennem et Instrument med intensivere Fyld- est i Tonerne, Sonnes, har den danske Na- tur meddelt sig til vort Folk; men aldrig gennem et, som var finere end Lundbyes. Det nynnede maaske snarere end det sang paa hans Nervers Sangbund; men til Gen- gæld forstummede denne Nynnen aldrig. Den gennemstrømmede hans Væsen med sine Rhytmer, den gjorde selv hans Haande- lag rhytmisk og gik derfra over i hans Kunst. Derfor er hans Kunst Poesi, selv naar den kun giver sig ud for at være Prosa. Det er ikke blot i Fremstillingerne af de Kæmpe- høje, som han elskede saa højt, at Stemningen er poetisk løftet; Løftelsen fulgte ham over- alt, blot han færdedes i Danmark. Han er Linjernes Mester mer end han er Farvernes. Han har malet sandt, smukt, til Tider glimrende; dog er det i langt højere Grad i hans Tegning end i hans Kolorit, at Poesien i ham stikker. Han valgte sine Mo- tiver, navnlig dem, i hvilke Dyrene er mere end blot Staffage, med en Sans for Silhuet- og anden Billedvirkning, der minder om Hol- lænderne, og selv om han i en ganske ander- ledes Grad end de, lod Naturen bekende Kulør i sine Billeder, lignede han dem deri, at han aldrig tog Farvefænomenerne op til en virkelig energisk Behandling. Vel var han en Drømmer og en Sværmer; men han drømte og sværmede dybest ved Dagens nøg- terne Lys, i hvilket de Linjer, der var hans Betagelses Genstand, ikke forviskedes eller opløstes. Kærest var ham Sjælland med de lange bløde Bakkedrag eller de vide Udsyn til den fjærne Horizont. Hans Hjærte, som var bristefærdigt af Godhed, og som gjorde ham ikke blot til en Dyreven, men ogsaa til en Børne- og Blomsterelsker, gav ham langt større Tilbøjelighed for den blide end for den barske Natur. Et udpræget Vemod i hans Sind fornægter sig vel ikke i hans Na- turskildringer; men yderst sjældent er Stem- ningen i disse Tungsind. Han har i et enkelt Billed (hvor et Par stakkels gamle Heste søger Læ mod Stormen under en sammen- sunken Høj) skildret Naturen i dens Ubarm- hjærtighed mod Dyrelivet; men han har i i næsten alle sine andre Dyrebilleder skil- dret den som en Lege- og Hvileplads og som et godt Madsted for sine Venner. og derfor skal Mennesket Dyret agte og gjerne dets venlige Færd betragte hedder det i Kaalunds Indledning til de Fabler, som Lundbye har gjort berømte med sine Illustrationer, og med denne Opfattelse af Dyrenes Færd som „venlig" falder Lund- byes fuldstændig sammen. Han gjorde som saa mange andre af dem, hvorom dette Kapitel af vor Kunsthistorie handler, en Rejse, bl. a. til Italien, men den fik lige saa ringe Betydning for ham som for de fleste af de andre. Man rejste nu som modne Mænd for at lægge et Plus til sin 10 Viden; ikke for — som tidligere — at lægge eller omlægge Grunden til sin Udvikling. Hurtigere end hos de fleste forvandledes hos Lundbye Udveen til Hjemvé. Der er en smuk Tegning fra Slutningen af hans Rejse, i hvilken han har forudanet og forudgrebet Gensynets Glæder med sine Venner Dyrene derhjemme. Sig selv har han her, som saa ofte før og siden, skildret i Skikkelse af en af de gode Nisser, i Forestillingen om hvilke han hyggede sig med sin barnlige og hygge- lige Fantasi, og om hvis Puslen i Loen og Stalden og Marken hans egen Beskæftig- else mindede ham. Kanhænde, at han hyggede sig lidt for meget i Tanken om denne Lighed. Kanhænde, at han netop pus- lede lidt for meget med Naturen og lidt for meget med Kunsten, at han ogsaa deri lig- nede sine kære Nisser, at Resultaterne, som han naaede, i Omfang og Betydning ikke altid svarede til hans travle Virken. Maaske burde han oftere som en Mand have samlet de Kræfter, han jævnlig paa Kvindevis øds- lede paa Bagateller. Men hvorledes eller hvorfor bebrejde ham det, naar selv Baga- tellerne fra hans Haand er rige paa den dyreste danske Poesi, den, der knap noget Steds i vor egentlige Malerkunst flyder saa let og levende som gennem de lange, fine Pennestrøg i den store Mængde af Lundbyes tegnede Udkast. Mellem adskillige Bemærkninger, der skyldes denne ligesaa megetskrivende som megettegnende Kunstner, er en Karakteristik af P. C. SKOVGAARD, til hvem Lundbye var nært knyttet, og til hvem han i mange Maader stod i en Gæld, som han dog betalte ved atøve tilbagevirkende Indflydelse paa Ven- nen. „Hvad Skovgaard helst fremstiller og ret med Kjærlighed har levet sig ind i", siger Lundbye, „er Plantelivet, ligefra det store Træ indtil den lille fine Græsplante. — I Skovnaturen har han hjemme, sand og naturlig giver han vore Skoves Karakter, og jeg ved ingen af vore Malere, som heri kan maale sig med ham." Med disse Linjer har Lundbye peget paa noget, der er mere end blot en ydre Forskel mellem ham selv og Skovgaard. Naar denne ikke særlig berørtes af de vide Udsyn i Naturen, der aabnede paa vid Gab for Lundbyes utaalmodige Fan- tasi, hang det sammen med, at Fantasien hos Skovgaard var meget mindre mobil. Vil man tage til Takke med et Par forslidte Ord, kan man sige, at den ene — Lundbye — var et Stemningsmenneske, den anden — Skovgaard — et Forstandsmenneske. Det udelukker dog ingenlunde, at der er Stem- ning i Skovgaards Billeder. Blot er den i disse frembragt med andre Midler og derfor af anden Art. Om end det naturligvis ikke gik til paa slet saa magelig en Maade, kan man sige om Lundbye, at han passivt lod Naturen gribe i sit poetiske Sinds Strænge. Skovgaard derimod trængte aktivt ind i Na- turen, gennemforskede den paa Kryds og Tvers med sit Øje og kom ad den Vej i Be- siddelse af dens Hemligheder. Det stemmer dermed, at han helst afsøgte en Plet, i Mod- sætning til Lundbye, som helst overskuede en Egn. Det stemmer ogsaa dermed, at han jævnlig gik Glip af det for Øjet ugribe- lige i Naturen, det, som ligger i Luften, og som har Bud efter alle andre Sanser end netop Synets. Ogsaa rent malerisk var hans Herredømme over Luften svagere end hans Herredømme overjorden. De atmosfæriske Fænomener beskæftigede ham lidet, og han magtede dem ikke, naar han tog dem op til Behandling. Han magtede endog sjælden det blot normale i Atmosfæren; paa ellers dej- lige Billeder har han malet blaa Lufte, der er slemt strøgne og simple. Men alt det, som hører Jorden til, som gror af Jorden, det kendte han fra Formens Side ud og ind, som ingen anden dansk Kunstner har kendt det. I det store Flertal af sine Billeder har han skildret Naturen paa et Højdepunkt af dens Safters Stigen, i den yppigste Udfoldelse af dens Bladepragt. I det store Flertal af sine Billeder har han ogsaa skildret den i dens skønneste og fuldbaarneste Exemplarer, f. Ex. elskede han at male de kuppelrunde Bøge i Dyrehaven. Som Følge af denne hans Til- bøjelighed for Pragtexemplarerne i Naturen kan Træerne eller Planterne i hans Billeder stundom enkeltvis virke lidt for meget som Paradigmer og samlede snarere bibringe En Indtrykket af en Natur, der er bleven røgtet og plejet, end af en, som har været overladt til sig selv. Enkelte af hans Skovpartier ligner mere Parkpartier. Men gennemgaaende kom- mer dog denne Tilbøjelighed hans Kunst til Gode, idet den isprænger hans Natura- lisme en Idealisme, uden hvilken hans Pro- duktion havde været fattig paa Temperament. For denne hans Begejstring for Vegetationen i dens tætteste Frodighed og i dens ypper- ste Exemplarer brister allevegne indvendig fra den objektive Overflade af hans Kunst. Med denne Begejstring slaar hans stortskaarne, generøse Subjektivitet igennem alt, hvad der paa Overfladen af hans Kunst kan være af smaalig og vidtløftig Objektivitet. Den udgør det egentlige Sindelag i hans Kunst. Kraftigst ytrer det sig i hans Studier, der malerisk næsten altid er bedre end hans Billeder. Navnlig i de omfangsrigere af sine Billeder søndrede han jævnlig med en detaillerende Pensel sin Studies Storhed i den maleriske Massevirkning. Noget mangesidigt i hans kunstneriske Anlæg (der ogsaa ytrede sig deri, at han lejlighedsvis var en udmærket Portrætmaler, en ikke mindre udmærket Genremaler og en fremragende Dekorations- tegner) gjorde ham det vanskeligt under Ud- arbejdelsen af et Landskabsbilled at fastholde Motivet ved en enkelt af dets Sider, og navn- lig var han tilbøjelig til at slippe det paa dets brede maleriske Side for at gribe og fastholde det paa Enkeltformens Uendelighed af Punkter. Men ligemeget: selv i de tørreste af hans store Billeder kender man paa nogen Afstand hans stortskaarne og generøse Sinde- lag paa det Drag af Storhed og Yppighed, der gaar gennem Omridsene, selv naar disse nærved sete opløser sig i en tør Redegørelse for Enkelthederne. I enkelte af sine senere Billeder naaede han ogsaa næsten helt, aaben- bart belært af Claude eller Swanewelt, at frigøre sin med Aarene tiltagende Sans for det store, festligt dekorative Stemningsindtryk af Naturen fra sin paatværsgaaende Sans for at analysere dens Detailler. Og endnu har ingen værdigere meldt sig til at optage den store Stil, han dermed indførte i vor Landskabs- kunst. Thi selv om KYHN sidsti 80'erne, allerede næsten 70 Aar gammel, beredte vor Kunst- verden den Overraskelse at møde med et enkelt Billed, i hvilket en dansk Sommer- aften støttede sin majestætiske Stilhed til et imponerende storstilet Drag af Landskabs- linjer, og selv om han af og til senere be- tjente sig af lignende Linjer for at frembringe lignende Virkninger, saa vilde man dog tage fejl af hans egentlige Karakter som Kunst- ner ved deraf at gætte sig den til. Han var ellers netop ingen Vrager eller Vælger af dekorative Motiver. Den umaadelige Rigdom i hans Kunst beror just paa, at næsten en hvilkensomhelst Stump Natur var ham god nok som Motiv til et Billed. Hans Natur- kærlighed og hans Naturkendskab hørte ikke en Gang op ved Danmarks Grænser. Det er ganske vist indenfor dem, han har malet de Billeder, der er af størst Betydning for os. Men med sin yderst sjældne Ævne til Indlevelse ogsaa i fremmed Natur har han malet mangt et smukt Landskab ogsaa fra Italien og Frankrig, fra Norge og Sverrig. Havde hans Haand svaret til hans øvrige Anlæg, havde hans Navn maaske faaet eu- ropæisk Ry. Men han havde en sand For- agt for det blot og bart tekniske, og denne store Kunstner blev aldrig nogen stor Maler. Han penslede og prikkede ofte, hvor han burde have strøget, og omvendt strøg han ofte, hvor han burde have ladet Penslen dvæle, for at karakterisere. Alligevel fik hans Haand ikke alene aldrig helt spoleret Ind- trykket af Rigdommen i hans Gemyt, men den fremhævede den netop stundom med sine Fingres Fattigdom paa Færdighed. Af alt, hvad der i hans lange Liv var ham kært, blev Jylland ham sluttelig kærest og aller kærest Egnen omkring Ry. At sam- tidig Sommeren blev den Aarstid, han fore- trak at skildre, forklares naturligst deraf, at han som gammel fulgte de yngres Exempel og færdigmalede sine Billeder ude, men at Alderen hindrede ham i at færdes under aaben Himmel paa de ublidere Tider af Aaret. Som yngre kendte han ingen saadan Begrænsning. Han var da snart her, snart der, paa Jagt alle Vegne, paa alle Tider af Aaret og alle Tider af Døgnet efter de flygtige Stemninger i Naturen. Man kan nogenlunde maale Lundbyes Betydning i et enkelt Bil- led, f. Ex. i „Boelstedet" eller i „Malke- pladsen ved Vognserup"; det samme gælder Skovgaard. Anderledes derimod med Kyhn. I et enkelt af hans Billeder er det lettere 12 at se hans Fejl end at overskue hans For- trin. Man maaler ikke hans Storhed uden ved i Tanken at forestille sig hans Produktion. Han har intet særligt af Skovgaards plastiske Sans for Formen, heller intet særligt af Lundbyes rhytmiske Sans for Linjen; han har overhovedet lige saa lidt noget specielt og snævrere kunstnerisk Anlæg, som han har noget specielt og snævrere kunstnerisk Om- raade indenfor det landskabelige i Almindelig- hed. Han har blot sin betagende skønne, sin friske, oprindelige, af al Kultur saa at sige ube- rørte Naturfølelse, der spænder over mindst et hundred Gange for stor en Skala af Stem- ninger og mange tusind Gange for stort et Terræn af Land og Sø til at kunne huses i et enkelt Billed. Naturligvis har den dog sine Grænser. Den magter f. Ex. det milde og stille i Naturen bedre end det barske og vilde, til hvis Gengivelse ogsaa Kyhns Haandelag er altfor roligt og sirligt. Men den er dog mange Gange mere omfattende end Naturfølelsen har været hos nogen an- den dansk Landskabsmaler. Og dertil er den dybere. Den er ikke, som Naturfølelsen hos Lundbye, forud stemt af Sang og Digt om Danmark og deraf rhytmisk civiliseret; den er heller ikke paa anden Maade for- melt kultiveret, som hos Skovgaard. Den er primitiv og dybt original som hos ingen anden. Den fjerde i det Firkløver, som bragte Landskabskunsten her i Landet Lykken, var RUMP. Atter en Stemningsmaler; men én, som paa langt nær ikke magtede en saadan Skala af Stemninger som Kyhn. Til Gen- gæld mere af en Virtuos som Maler, om end Ordet Virtuos her maa tages relativt, i Forhold til den uudviklede Teknik i hine Dages danske Kunst. Han havde, i Modsæt- ning til Lundbyes Linjesyn og Skovgaards Formsyn, et udpræget Farvesyn. Det hang sammen med, at han havde en af Arbejdets Slid mere ubeskaaren Sanseglæde af Na- turen, end de andre. Af de Aarstider, han har fremstillet i en berømt Cyclus Billeder, var Foraaret hans naturnydelsessyge Sind kærest. Han har malet enkelte meget smuk- ke, dog ikke megetvinterbarske Vinterbilleder; han har ligeledes malet meget smukke, dog meget stilfærdige Efteraarsbilleder; kraftige- re har han skildret den kraftige Sommer- skov, i hvis Blademylr Solen glimter. Men bedst har han skildret den nys udsprungne Skov ved Foraarstide, hvor Naturen er rig- est paa Balsam for Menneskenes Sind og Skind. Man indaander i hans Foraarsbilleder den lyse Dag, over hvilken Skoven endnu ikke skygger, den dejlige nyfødte Luft, som krydres af Duften fra Skovbunden. Man svælger i denne kostelige Sansedrik, fordi han selv har svælget deri med Sanser, der, idelig øvede og skærpede paa det samme, var blevne mere fintmærkende paa dette ene Om- raade, end de flestes. Det er Farvetonernes Ægthed, paa hvilke Illusionen beror i den Slags Billeder af Rump. De er lidet marv- fulde i deres Karakteristik af Formen; de mangler Enkeltheder, ved hvilke Øjet kan dvæle med særligt Velbehag. Men Tonerne er stemte, saa de tilsammen klinger som Naturens egne. Deri det malerisk-virtuose hos Rump og noget musikalsk-symfonisk ved hans Kunst, der paa en vis Maade foregriber en langt senere Udvikling af vort Land- skabsmaleri. Til disse fire store Opdagere og Opdyrk- ere af det danske Landskab sluttede sig et lille Antal Kunstnere, hvoraf nogle havde det Uheld at fødes faa Aar for sent til at komme med i Opdagernes Førsterække, medens andre havde den end mere triste Skæbne at dø mange Aar for tidligt til ret at kunne naa at gøre sig gældende. Der var Dyrmaleren DALGAS, som sluttede sig nærm- est til Skovgaard og Lundbye og ligesom denne sidste faldt som et Offer for Krigen, et ypperligt Talent, som i et længere Liv sikkert havde faaet frigjort sin Individualitet af den Paavirkning fra Kammeraterne, der i hans sidste Aar allerede heldigt havde af- løst en forudgaaende Paavirkning fra Hol- lænderne. Der var DREYER, en Landskabs- skitzerer af høj Rang, hvis oftest trætte, tørre Billeder ingen Forestilling giver om hans friske Studiers ofte beundringsværdige An- slag af Naturstemningen, hvori Klangen snart er mørkt dramatisk og minder fjærnt om Ruysdael, snart moderne tonende i næsten saa mættet en Farve.fylde som Rousseaus, Fran- ^ais' eller Daubigny's. Der var FR. KRAFT, som er lidet kendt, men hvis Billed i Na- D. M. 2. 13 tionalgalleriet, „Parti af Færgelunden ved Jægerspris" (1848), navnlig i Løvets violette Skygger, vidner om en for Datiden ualmin- delig selvstændig og frigjort Iagttagelse af Lysvirkningerne under aaben Himmel. Der var Landskabs- og Dyrmaleren J. D. FRISCH, i Forhold til de fleste i Tiden ligeledes en frisk Iagttager og noget af en ægte Maler. Ogsaa Marinemaleren EMANUEL LARSEN kan man indordne her bedre end mellem de tidligere nævnte Marinemalere, eftersom han i højere Grad end disse var knyttet med sit Væsen til Danmark. Friskere end sin ene Lærer, Eckersberg, uden dog at være friskfyragtig som sin anden Lærer, Sørensen, er han i Aarenes Løb maaske bleven den af vore Marinemalere, der har samlet de fleste Stemmer for sig. Desværre er der endmere den Grund til at indordne ham just her, at han, ligesom de forud nævnte, hører blandt de altfor tidligt døde. Til de nogle Aar for sent fødte hørte der- imod bl. a. KØLLE, en højst talentfuld og udmærket elskværdig Landskabskunstner, der dog væsentlig gjorde Opdagernes Op- dagelser om igen og derfor ikke fik den Plads i første Række, hvortil hans Begav- else sandsynligvis vilde have givet ham Ad- komst, hvis han havde været født i en lidt tidligere Stund. For saa vidt er han meget for god til at nævnes Side om Side med ZILLEN, der indrangeres her — ikke som en Efterkommer af en af de store, men som den nærgaaende Efterligner af Lundbye, han blev, efter først at have været Elev af Diisseldorferskolen og malet i dens afskye- lige Manér. Paa en Plads ganske for sig selv som Il- lustrator staar VILH. PEDERSEN med sine ypperlige Tegninger til H. C. Andersens Æventyr. Hvad der ellers udenfor Folke- livsmaleriets eller Landskabsmaleriets Om- raader præsteredes af Perioden, betød kun lidet eller forslog kun lidet. Det borgerlige Liv i Hovedstaden karikeredes med Lune i en Række berømte Tegninger af en genial Dilettant FRITZ JURGENSEN, med liden Ynde af L. A. SMITH, der behandlede det satirisk i en Række lidet maleriske Billeder. Arkitekturmaleriet forrettedes af HEINR. HANSEN, der under megen Sirlighed i Ud- førelsen skjulte en stor Overfladiskhed i Studiet og var en maadelig Maler, men en stiv Perspektiviker og en sand Virtuos i Brugen af Linealen. Dyrmaleriet dyrkedes af BØGH, MACKEPRANG og A. P. MAD- SEN, Blomstermaleriet af OTTESEN, hvis berømte „hollandske" Pensel mere var et Redskab for Flid og Ømhed end for Geni, og som totalt var blottet for Sans for Blomsternes dekorative Egenskaber. Det religiøse og hi- storiske Maleri besørgedes lejlighedsvis af F. C. LUND, der kun var en middelgod Genremaler, og hvis væsentligste Fortjene- ste var hans Studier og trofaste Gengivel- ser af vore gamle nationale Dragter. Videre godt stod det heller ikke til med de profession- elle Portrætmalere, hvis nyere Repræsen- tanter var AUG. SCHIØTT og senere H. CHR. JENSEN. Der fulgte efter de fede Aar for vor Kunst i 50'erne og et Stykke ind i 60'erne magre Aar omtrent fra 1870. De, der havde vundet de store Sejre, hvilede paa deres Laurbær, naar de da ikke allerede hvilede i deres Grave. Lundbye, Dalgas, Dreyer, Kraft, fulgtes nu i 70'erne af Kølle og Skovgaard. De overlevende havde kunst- historisk udspillet deres Rolle, med Und- tagelse maaske af Kyhn, der i hvert Fald stedse gik frem, medens de andre stedse gik tilbage eller i bedste Fald stod stille. De og an- dre ældre og gamle, som var uden for Cen- sur i Kraft af Alder eller akademiske Vær- digheder, fyldte vore Udstillinger sammen med en Skare Epigoner, hvoraf ingen var i Stand til at føre Udviklingen videre. Nærm- est Kyhn stod FOSS, en grundig Kender af jydsk Natur, en samvittighedsfuld Maler, en mønsterværdig Elev, men ingen Mester, Mere Personlighed, mere virkelig Stemnings- bevægethed var der hos THORENFELD, ligeledes en af Jyllands Malere, der dog alle Dage hakkede og stammede i Foredraget, fordi han havde en paastaaelig usmidig Haand. Af Skovgaards Epigoner kan nævnes AAGAARD der ingenlunde manglede Sans for effektfuldt Motivvalg, men som tilintet- gjorde Virkningen af sine Billeder med sine spæde Farver og sin spidse Pensel. End- videre FRIIS, en finere Kunstner end Aa- gaard, mere af en Natur-Sværmer, hvis Rus 14 dog forlængst var bortdunstet, før han ængsteligt havde faaet sit Billed penslet fær- digt. Fremdeles FRITZ, der havde et aabent Øje for den pompøse Skønhed i Skovene omkring Aarhus, men under hvis ubehæn- dige Pensel Farverne blev et Urede af uldne Traade. Langt over disse stod og staar den Dag i Dag Skovgaards Elev, LA COUR, et stort formelt Talent, en aristokratisk Kræser, en Vælger af Motiver med stilfuld Storhed i Linjerne, men ogsaa et noget køligt eller reserveret Temperament, hvis Lidenskabs- løshed eller fornemme Sky for at udlade sig saa meget oftere føltes og føles som nogen Tørhed, som la Cour netop jævnlig har lagt an paa at skildre Vejrliget i dets spontane, voldsomme Udbrud. Alt i alt dog en Kunstner, hvis yderst soignerede, slebne og formfuldendte Billeder altid var en Pryd for vore Udstillinger og ganske særlig var det paa den Tid, hvorom Talen er i Øje- blikket. En lignende Periode af Stilstand som den i 70'ernes Begyndelse har vor Kunst hver- ken kendt før eller siden. De tre Fjerde- dele eller mere af den danske Kunst var bleven Landskabskunst. Og hvilken? Hvad der havde været af Begejstring, i hvert Fald af Varme, var endt som lunken Vane. Paa Opstemtheden var fulgt en Afspændt- hed af al Iver og Energi i det Forhold til Naturen, hvoraf vor Kunst tyve Aar i For- vejen havde hentet sin Kraft og sine Krum- mer. Sløjheden, der ligger saa dybt i den danske Karakter, havde gjort sig det bredt og godt i den danske Kunst. Kunsten var bleven et Magsarbejde, et Hjemmearbejde, en Husflid. Vi fik det at høre allerede paa Verdens- udstillingen i Wien 1873, men skaansels- løsere i Paris 1878, at det stod frygteligt til med vor Malerkunst. Vi blev maaske af de strængeste blandt de strænge franske Kritik- ere behandlede altfor ubarmhjærtigt. De manglede jo alle Forudsætninger for at værd- sætte netop det, der for os havde aller- største Værd. Men de havde dog overvej- ende Ret, naar de enedes deri, at man i Danmark ikke kunde male. Umaadelige Fremskridt var netop under vor Stilstand blevne gjorte i den Henseende i Frankrig. Paa den ene Side havde man under Løsnet „Realisme" opstemt Fordringerne til saglig Stofgengivelse enormt; det vidner om den umaadelige Interesse, der var vakt for denne Side af Kunsten, at et Par døde Torsk af Vollon i mange Aar nævntes som Kunstens sidste Mirakel af dem, der kom fra Paris. Paa den anden Side var det det malerisk- flygtige. Farvefænomenet, som det nu galdt de franske Malere at fæstne til Lærredet uden at tage Livet af det (Ordet „Impres- sionisme" var allerede paa Læberne). Begge Fremgangsmaader krævede en Dygtighed, ikke mindst i Foredraget, hvorom man i Danmark ikke drømte. I Frankrig havde man tilegnet sig den bl. a. ved et grundigt Stu- dium af de gamle Spaniere, af Ribera og navn- lig Velasquez, „le peintre le plus peintre qui fut jamais". Saaledes var der dér opstaaet en sand og ægte Malerkunst, der lagde Vægten paa Kolorit, medens man i Dan- mark nøjedes med Kolorering. Der var dog dem herhjemme, som alle- rede noget før Verdensudstillingen i 1878 havde haft Øjet aabent for, til hvilken Grad vor Kunst var bleven tilbage i den alminde- lige europæiske Udvikling. Landskabsmaler- en Groth, der aldrig fik synderlig Betydning som Kunstner, har som Skribent vistnok Æren af at have været den første til at pege paa Nytten og Nødvendigheden for de unge Malere af en Rejse til Paris. Fra 1877—78 blev Seinestaden det Samlingssted, som Rom forhen havde været. Og for anden Gang genfødtes nu vor Kunst i Berøring med den franske. Hvad David havde været for Eck- ersberg, det blev Bonnat for Krøyer og Tuxen. 2» 15 HAMMER: En Markedsdag i Fredericia. Morgen KUNSTMUSEET HAMMER: Torvet i Aricia efter Solens Nedgang KUNSTMUSEET SONNE: ScT. Hans Nat. De syges Søvn paa Helenes Grav ved Tisvilde KUNSTMUSEET HANS JØRGEN HAMMER fødtes i Køben- havn d. 29. December 1815. Han kom som Dreng i Malerlære og besøgte allerede fra 1828 Akade- miet, af hvis Belønninger flere tilfaldt ham. Da Krigen brød ud i 1848, gik han som andre af hans Akademikammerater med som Frivillig og indtraadte under Felttogene som Officer i Li- nien. Efter Krigen forblev han i Hæren, af hvilken han først i 1860 med Kaptajnsrang ud- traadte. De nærmest foregaaende Aar havde han dog ikke forrettet Tjeneste, idet han med Akade- miets Stipendium opholdt sig i Italien. I 1874 blev han Medlem af Akademiet, og kort efter foretog han en for Datidens Kunstnere usæd- vanlig Rejse til Nordamerika for at se Verdens- udstillingen i Philadelphia. I 1881 rejste han paany til Italien; men under Opholdet i Rom døde han d. 28. Januar 1882. JØRGEN VALENTIN SONNE var en Søn af Kobberstikker J. Sonne og fødtes i Birkerød d. 24. Juni 1801. Han var først bestemt til at blive Officer, men efter et kort Ophold paa Land- kadetakademiet tabte han Lysten og gav sig i Stedet i Lære hos Gebauer for at uddannes til Kunstner. Samtidig kom han ind paa Kunst- akademiet. Hos Gebauer lærte han fornemlig at kopiere, dels dennes egne Dyre- og Bataille- billeder, dels de gamle Hollændere, og det var da ogsaa mest saadanne Kopier, bl. a. efter Wouwerman, han, sammen med Bataillestykker af egen Opfindelse, i de første Aar — fra 1818 — udstillede. Akademiet fandt imidlertid saa meget Behag i hans Arbejder, at det tilstod ham en Understøttelse, saa at han kunde begive sig til Miinchen. Her blev han Elev af den be- rømte Cornelius og af Hess og malede paa egen Haand nogle Billeder med Æmner af Tyroler- nes Liv. I 1831 drog han med ny Understøt- telse hjemmefra videre til Italien, hvorfra han snart kunde hjemsende en Række Folkelivs- billeder, i hvilke han især skildrede den rom- is SONNE: Landlig Scene PRIVATEJE erske Landbefolkning, som han havde lært grundig at kende paa sinejagt- og Studieudflugter i Kam- pagnen. Efter sin Hjemkomst agre- eredes han ved Akademiet; men Opgaven „Et Jagtparti", der før vilde have tiltalt ham, passede ham nu ikke, og først efter at han havde faaet opgivet et Æmne af dansk Folkeliv, blev han Medlem i 1846. Aaret efter udstillede han „De Syges Søvn paa Helenes Grav ved Tisvilde", og i Perioden mellem Hjemkomsten og Krigen falder og- saa hans Livs store Bedrift: Billed- rækken udenpaa Thorvaldsens Mu- seum. Krigen fik hans gamle Kærlighed til Bataillemaleriet til at vaagne paany. Han udvirkede fra Hoved- kvarteret en Tilladelse til som Ikke- Kombattant at følge med Hæren, og i de tre Aar fulgte han trolig med og overværede de fleste større Træfninger. Overalt var den lille Mand paa Færde med sin Skitsebog, og saa ivrig var han for at komme Begivenhederne paa nært Hold, at SONNE: ScT Hans Fest i Tisvilde med Valfart til Sct. Helenes Grav og Kilde KUNSTMUSEET 20 SONNE: Sommernat. Præsten bliver hentet til en Syg paa den anden Side af Aaen. Studie PRIVATEJE han undertiden færdedes midt i Kugleregnen. Den store Række Krigsbilleder, som hver Dansk kender, blev Frugten af disse hans Stu- dier i Felten. I 1864 fulgte Sonne atter Hæren. Han var med i Dybbøls Skanser og blev i Søn- derborg under Bombardementet. Sonne havde i 1854 forgæves søgt at blive Professor ved Akademiet; mange Aar efter fik han Medlemsbolig paa Charlottenborg, og her døde han i sit 90de Aar d. 24. September 1890. CHRISTEN DALSGAARD er født d. 30. Oktober 1824 paa Faderens Ejendom, Herre- gaarden Krabbesholm ved Limfjorden i Nær- heden af Skive. Allerede som Dreng røbede han Anlæg for Tegning, og hans Lyst til at blive Kunstner styrkedes yderligere ved et Besøg, som Maleren Rademacher aflagde paa Gaarden, og under hvilket han fik Lov at følge denne, af den danske Malerkunst ellers kun lidet fortjente Kunstner paa hans Studieture i Mark og Skov. Det bestemtes ganske vist, at Drengen skulde studere, men just som han skulde sendes til den lærde Skole i Viborg, lykkedes det ham at faa Faderen omstemt. Med en Anbefalingsskrivelse til Medaillør Krohn rejste han kort efter — i 1841 — til København for at blive Kunstner. Ved Krohns Mellemkomst fik han Adgang til Rørbyes Malerskole. Samtidig indmeldtes han paa Akademiet, hvor blandt Kammeraterne sær- lig Exner og Vermehren blev hans Venner. 1847 udstillede han første Gang, og i de kommende Aar fulgte hans Hovedværker: 1856 „Mormonerne", 1857 „Snedkeren bringer Lig- kisten til det døde Barn", 1858 „En Pige, der pynter en Grav", 1860 „Udpantningen", 1868 „Afskeden", 1873 „Kvinderne hos Landsby- kunstneren" o. s. V. Han opnaaede flere Gange den Neuhausenske Præmie, i 1861 Udstillings- medaillen. Om hans Liv er iøvrigt kun lidet at berette; endog det sædvanlig oplivende Moment i danske Kunstneres Levnedsløb: den store Udenlandsrejse, har han givet Afkald paa. I 1857 giftede Dalsgaard sig, og kort efter købte han sig en Villa paa Biilowsvej, hvor han boede indtil 1862, da han modtog Stillingen som Tegnelærer ved Sorø Akademi og flyttede til denne By, hvor han stadig er bosat. Dalsgaard blev i 1872 Medlem af Akademiet, og da han i 1892 fratraadte Stillingen ved Sorø Akademi, udnævntes han til Professor. 23 24 DALSGAARD: En Pige, der pynter en Grav PRIVATEJE DALSGAARD Afskeden MUSEET I AARHUS DALSGAARD: En Bondekone. Studie DALSGAARD: Blicher paa Heden KUNSTFORENINGEN PRIVATEJE D. M. 3. 25 26 EXNER: En Amagerkone KUNSTMUSEET JOHAN JULIUS EXNER's Fader var som ung indvandret til Danmark fra Bøhmen og havde faaet en Ansættelse som Hoboist ved Kongens Regiment i København. Her fødtes Sønnen den 30. November 1825. Da han alle- rede som Dreng viste en ubændig Trang til at tegne og male, sattes han efter Konfirmationen i Malerlære og besøgte samtidig Akademiet i Aftentimerne. Her tildrog han sig hurtig Op- mærksomhed, og ved J. L. Lund's Bistand blev han løst fra sine Forpligtelser over for sin Mester, saa han uforstyrret under Lund's Vej- ledning kunde uddanne sig til Historiemaler. Som saadan, og tillige som Portrætmaler, ud- stillede han da ogsaa i den første Tid — fra 1844. Paa Akademiet havde han imidlertid op- naaet forskellige Belønninger, og han havde desuden haft den Lykke at finde en Velgører i Grev Knuth til Knuthenborg, der bl. a. gav ham frit Atelier i sit Palais i København og af købte ham et af hans Historiebilleder: „Marsk Stigs Døtre." Der gik dog ikke mange Aar, før Exner, til Dels ved Høyens Anvisning, som Maler fandt sit rette Felt: Folkelivsmaleriet. I 1852 udstillede han nemlig „En Amagerkone, der tæller sine Penge", og hermed indledede han den lange Række Optrin af Landboernes, navnlig Amagernes og fra 1877 Fanøboernes Liv, som det har været hans Kunsts saa tak- nemmelige Opgave at skildre. I 1853 udstilledes 3« 27 EXNER: En Gondol PRIVATEJE „Søndagsbesøghos Bedstefaderen", 1854 „Gilde- lag hos en Bonde paa Amager", 1856 „Et Gilde i Hedeboegnen", 1867 „Den lille Rekonvale- scent" o. s. V. I 1857 — 1858 var Exner en Rejse i Italien, men iøvrig har han, fraregnet nogle mindre Udflugter til Sverrig, opholdt sig i Danmark, i Vinteren i København, om Sommeren — i de senere Aar — i Sønderho paa Fanø. I 1863 giftede han sig; Aaret efter blev han Medlem af Akademiet, hvor han fra 1872 — 1893 har virket som Lærer ved Modelskolen. I 1876 ud- nævntes han til titulær Professor. Siden 1884 har han været Akademiets Kasserer, siden 1890 i en kortere Aarrække Formand for Udstillings- komiteen. 29 30 EXNER: Interiørstudie KUNSTFORENINGEN EXNER: Paa Udkig PRIVATEJE EXNER: Kærestesorg PRIVATEJE VERMEHREN: Reservesoldatens Afsked KUNSTMUSEET JOHAN FREDERIK NIKOLAI VERMEH- REN er født i Ringsted d. 12. Maj 1823. Fader- en, der var Glarmester, sad smaat i det, og Søn- nen maatte i sin Barndom gaa ham til Haande. Han fik derfor, udenfor Skoletiden, kun faa Stund- er til at tegne og male. Om Tegneundervisning var der ikke Tale; han maatte nøjes med at be- tragte de Billeder, som hans Bysbarn, den fem- ten Aar ældre Jørgen Roed frembragte. Han havde imidlertid det Held at blive optagen paa Sorø Akademi. Her vakte snart hans Tegnefærdighed Opmærksomhed, og Tegnelæreren, Landskabs- maleren Harder fik i ham sin mest begavede Elev. Det varede da heller ikke længe, før Vermehren følte sig kaldet til at blive Kunst- ner; men Faderen holdt bestemt paa, at Sønnen først som Student maatte forlade Skolen. I 1843 fik han da sin Studentereksamen og beredte sig endog til at tage 2den Eksamen; men efter nogen Tids Forløb brød han med Studering- erne, og ved Ingemanns Mellemkomst opnaaede han Faderens længe attraaede Tilladelse til at tage til København og melde sig paa Kunst- akademiet. I 1844 blev han da Elev af dette samtidig med, at han søgte Undervisning hos J. Roed. I 1846 naaede han op i Modelskolen; Aaret efter udstillede han sit første Billede. I 1848 blev ogsaa Vermehren én af Krigens Frivillige, og han gjorde det første Felttog med. De følgende Aar frembragte han nogle af sin Kunsts Hovedværker: 1849 „Reservesoldatens Afsked", 1851 „Hvedebrødsmanden", 1853 „Faarehyrden", 1860 „Sædemanden". Imidlertid havde han opholdt sig længere Tid i Italien og havde efter sin Tilbagekomst i 1857 giftet sig. Fra 1870 udfoldede han fortrinsvis en stor Virksomhed som Portrætmaler; men fra Firser- nes Begyndelse har han paany dyrket det genre- agtige Figurmaleri, hvis Æmner han især, i Mod- sætning til tidligere, har hentet fra det køben- havnske Bourgeoisies Verden. I 1864 blev Vermehren Medlem af Akademiet; i 1873 udnævntes han til Professor ved Model- skolen, en Stilling, han har beklædt til 1901. 32 VERMEHREN: En gammel Fisker, der hviler sig ved Stranden MUSEET i AARHUS 34 35 D. M. 4. 37 < m w X m > r m SJ m z Q O m z OD O Z z m i» tn m 2: C/3 C m (/) r r m 2 z o m z rn po c > z z > 38 Q < CH z o u ca Q J OJ p o 1- rjj c/3 _ Q o: w Q Z S CQ (/) o: u S O CH o H Q O LU 4' 39 HERMAN CARL SIEGUMFELDT er født i Esbønderup d. 18. September 1833. Han be- søgte fra 1844, samtidig med at han var i Malerlære, Akademiet. Fra 1851 arbejdede han i 4 Aar som Svend, før det i 1855 lykkedes ham at udstille sit første Billede. I 1863 — 1864 var han udenlands, den længste Tid i Italien. I 1880 blev han Medlem af Akademiet. ANTON LAURIDS JOHANNES DORPH er født d. 15. Februar 1831 i Horsens, hvor Faderen, den bekendte Oversætter af Æschylos, Sofokles og Aristofanes, Professor N. V. Dorph var Rektor. Allerede 1833 opgav Faderen denne sin Stilling og flyttede til København. Sønnen sattes i Metropolitanskolen, men forlod denne efter nogle Aars Forløb for at blive Kunstner. Han blev i 1845 Elev af Akademiet og besøgte senere Marstrands Malerstue. I 1850 udstillede han sit første Billede, et Portræt. I 1854 rejste han udenlands, var nogen Tid i Norditalien og malede siden hos Couture i Paris. 1866 giftede han sig. 1871 blev han Medlem af Akademiet, 1893 titulær Professor. 40 41 HANS SMIDTH: Markedsscene i Kjerteminde. Studie PRIVATEJE HANS LUDVIG SMIDTH er født i Nakskov d. 2. Oktober 1839. Han blev Student fra Viborg Latinskole og studerede derefter nogen Tid Me- dicin, men bestemte sig derefter til at blive Maler. 1861 blev han Elev af Akademiet; desuden søgte han Un- dervisning hos N. Simonsen og for Landskabsmaleriets Vedkommende hos Kyhn. Som Folkelivsmaler har han fortrinsvis skildret jysk Almues- liv, og han har gentagne Gange hentet sine Æmner fra Steen Blichers jyske Noveller. Som en Begivenhed i Kunst- nerens Liv tør man betragte den Ud- stilling af hans Studier, der i 1900 af- holdtes i Kunstforeningen, og ved hvilken han omsider naaede en Po- pularitet, der bl. a. gav sig Udslag i, at næsten alle Studierne, et Par Hund- rede i Tal, blev solgte. HANS SMIDTH: En Gildegaard. Pintsefest paa Heden i gamle Dage. PRIVATEJE LUNDBYE: Selvportræt PRIVATEJE JOHAN THOMAS LUNDBYE, en Søn af da- værende Kaptejn J. T. Lundbye, blev født d. 1. September 1818 i Kallundborg, hvor Moderens Familie, Bonnevie, havde hjemme. Barndoms- aarene henlevede han i København, først paa Kristianshavn, senere i Kastellet, hvor Faderen fra 1826 fik Embedsbolig. Faderen kunde ikke lide, at Sønnen i sin Fritid morede sig med at tegne, og Gang paa Gang blev hans Tegninger brændte, indtil en Dag en Ven af Huset fik dem at se og tog dem med til Profes- sor J. L. Lund. Denne fattede straks Interesse for Drengen, og efter Lunds Raad blev Lund- bye— 14 Aar gammel — taget ud af Efter- slægtselskabets Skole og optoges paa Lunds Tegnestue. Samtidig indmeldtes han paa Aka- demiet. Undervisningen her i de følgende Aar fik dog kun ringe Værd for ham, og det lykkedes ham aldrig at sejre i Konkurserne. Af langt større Betydning for ham blev Bekendt- skabet med den berømte Museumsmand C. Jiirg- ensen Thomsen, der blev Lundbyes Ungdoms- Raadgiver, som siden Høyen hans Manddoms. Thomsen ansporede ham ivrigt til at gøre Fri- luftsstudier, særlig af Dyr, og i de første Aar blev da ogsaa mere Fællederne og Trommesalen end Akademiet Tumlepladsen for hans Virken. Sin første Dyre-Studie: en liggende, rødbroget Ko, malte Lundby paa Østerfælled i 1834. Og- saa hans Lærer, Dyremaleren Holm, fik for en Tid en Indflydelse der spores i Lundbyes Malemaade. Af stor Betydning blev desuden Omgangen med Kammeraterne, Læssøe, Jeri- chau, og fremfor alle Skovgaard og Frølich. I 1836 blev Faderen Chef for Raketkorpset og fik Bolig paa Frederiksværk. Lundbye levede Vinteren over i Kastellet, men flyttede siden til et Hus ved Marmorkirkens Ruin, hvor han blev i „3 lykkelige Aar." Men hyppigt — og altid om Sommeren — var han hos For- ældrene i Frederiksværk, naar han da ikke gjorde Udflugter til Kallundborg, til Vallekilde- Egnen med den fra Lundbyes Kunst saa be- kendte Herregaard, „Vognserup", eller til Refs- næs, til Roskilde og Nordsjælland. Men 1841 døde Faderen, Moderen flyttede til sine Forældre i Kallundborg, og samtidig mistede Lundbye sin Bolig ved Marmorkirken, Hans Livs lykkelige, sorgløse Tid var dermed til Ende. Snart skulde kunstneriske Anfægtelser og ulykkelig Kærlighed give hans Sind den mørke Farve, det siden bevarede. I den første Periode havde Lundbye navnlig malet Dyr, derefter, fra 1836, havde han mest frembragt Portræter og særlig Landskaber („Sjæl- landsk Landskab" 1842, „Dansk Kyst" 1843); men fra 1843 begyndte han paany fortrinsvis at dyrke Dyremaleriet. Allerede fra dette Aar hidrører „Kostalden", Aaret efter fuldførte han Illustrationerne til „Kaalunds Fabler". I 1845 opnaaede Lundbye et Rejsestipendium fra Akademiet og i Juni begav han sig af Sted. Gennem Tyskland og over Marseille naaede han Italien; d. 14. Juli var han i Rom. Han følte vel stor Glæde over Opholdet i Rom, hvis Dyr og Mennesker han ikke trættes af at be- undre; men det hele var for ham dog nærmest et Skuespil, ved hvilket han en stakket Tid var Tilskuer. Hans Tanker søgte stadig tilbage til Hjemmet, og han lærte ikke at hygge sig i Ita- lien. I April det følgende Aar gjorde han en Udflugt til Neapel, og snart efter tiltraadte han Hjemrejsen. I Maj var han i Florents; derefter rejste han hjem gennem Belgien og Holland. I Juli var han atter i København. Han blev ikke længe i Hovedstaden, men be- gav sig til sit kære Vallekilde, hvor han sam- lede Studier til sit berømte Billede af „Malke- LUNDBYE: Sjællandsk Landskab KUNSTMUSEET pladsen ved Vognserup," som han i Vinter- ens Løb malede. Den følgende Sommer var han paa Refsnæs og besøgte paany Vallekilde. Hans Sind, som Opholdet i Italien havde lys- net, var imidlertid atter blevet mørkt. En ny ulykkelig Forelskelse bragte det gamle Tung- sind tilbage, og dermed fulgte nye Grublerier over hans Kunst og „dens gruelige Ansvar." Hertil kom desuden religiøse Anfægtelser. Fra sin tidligste Ungdom havde han været en Be- undrer af Grundtvig; nu „tændte Søren Kierke- gaards Skrifteren sviende Brand i hans rene, enfol- dige Sjæl." Han var sjælesyg og menneskesky. Han længtes efter at finde Lægedom i den frie Na- tur; Datidens politiske Røre var ham ligegyldigt. I Februar rejste han til Avlsgaarden Godthaab ved Helsingør, hvor han blev i 14 Dage, der bragte det rigeste kunstneriske Udbytte. Begivenhederne i Marts rev ogsaa den po- litisk træge Lundbye med sig. Han meldte sig som frivillig, og Soldaterblodet i ham fik ham til med Lyst og Iver at gennemgaa Eksercer- skolen. Det varede noget, før Tropperne kom af Sted, men den 15. April indtraf Marschordren. Samme Dag afsluttede Lundbye sin Dagbog med disse Ord: „I Dag er jeg indtraadt i Armeen i 3. Bataillons 2 Comp. Om en vildsom Kugle , da vil den kun bringe et Hjærte til Ro, der lider af smerteligere Saar. Gud velsigne Danmark og min Moder!" Den vildsomme Kugle lod ham ikke vente. Da hans Bataillon d. 26. April 1848, efter et Holdt ved Landsbyen Bedsted i Slesvig, skulde træde an paany, kom en Soldat til at vælte en Gevær- pyramide. I Faldet gik et Gevær af, og Kuglen ramte Lundbye dødelig. Hans Lig førtes skynd- somt til Landsbyens Kirkegaard, hvor det, ind- svøbt i Dannebrog, sænkedes i Graven, der siden af Slesvigere smykkedes med et simpelt Stenkors. Ogsaa i København har Lundbye faaet et Mindesmærke i det Bronceepitaphium af H. V. Bissen, der er indsat i Garnisonskirkens Ydermur. I 1895 har Kunstforeningen udgivet hans Biografi, forfattet af Karl Madsen. 46 47 48 LUNDBYE: Faar ved en Kæmpehøj KUNSTMUSEET LUNDBYE: Vinterlandskab. Motiv fra Julebæksbroen med Udsigt mod Kullen og Hoganæs. Kunstnerens sidste Arbejde, fuldført af Skovgaard privateje D. M. II. 5 49 LUNDBYE: Studietegning PRIVATEJE LUNDBYE: Kallundborg Møllebanke. Tegning DEN KGL. kobberstiksamling 5« 51 LUNDBYE: Den dræbte And. Illustration til Kaalunds Fabler KOBBERSTIKSAMLINGEN LUNDBYE: Hjemkomsten. Tegning privateje LUNDBYE: Vignet fra Kunstnerens Dagbog PRIVATEJE 54 P. c. SKOVGAARD: Aaens Udløb. Parti af Sjællands Nordkyst ved Dronningemøllen kunstmuseet PETER CHRISTIAN SKOVGAARD blev født d. 4. April 1817 paa Arvefæstegaarden Hammershus i Nærheden af Ringsted. Hans Fader maatte faa Aar efter Sønnens Fødsel op- give sin Ejendom og flytte til Vejby ved Tis- vilde, hvor han havde faaet Privilegium paa en lille Købmandshandel. Siden opnaaede han en Stilling som Distriktskommissær i Valby ved København, men dette Embede var saa be- skedent, at Moderen maatte blive ved Køb- mandshandelen i Vejby. Herude levede da P. C. Skovgaard sine Barndomsaar og fik her af Moderen, der en Tid havde været Elev af Blomstermaler Fritzsch, den første Indøvelse i Tegnekunsten. Endnu kun fire-fem Aar gammel tegnede han Portræter af sine Paarørende, og Trangen til at tegne, hvad der kom ham for Øje, bevarede han saa urokkelig gennem Barn- domsaarene, at han med god Grund efter Kon- firmationen bestemtes for Kunstnervejen. Han kom til København, hvor han optoges i Mor- faderens, Mægler Aggersborgs Hus, og ved Blomstermaler Jensens Mellemkomst blev Elev af Akademiet. Den akademiske Undervisning fik dog ligesaa liden Betydning for Skovgaard som for Lundbye. Friluftsmenneske som han var, befandt han sig ikke vel i Akademiets lumre Atmosfære. Det nyttede heller ikke stort, at han kom en Omgang paa J. L. Lunds pri- vate Atelier. Han lærte her at bruge Pensel og Farver, men større Fremskridt gjorde han ikke, saa det var forklarligt, at Forældrene blev be- tænkelige og fik Skovgaard anbragt i Maler- lære. Selv tillagde han disse Læreaar Betyd- ning; langt større Indflydelse har dog den Omgangskreds haft, i hvilken han færdedes — med Høyen som sin bedste Raadgiver og med Lundbye som sin bedste Ven. Det varede imidlertid ikke længe, før Skov- gaard aabenbarede sine store Evner. I 1843 malede han „Skovparti fra Jægerspris", og med kort Mellemrum fulgte derefter saa bekendte Billeder som „Aaens Udløb", 1844, „Sommer- dag i Dyrehaven", 1848, og „Landevej ved Vognserup", 1849. Allerede i 1836, da Skov- gaard for første Gang udstillede, havde han fundet en Køber i Prins Christian (Chr. VIII); flere af hans ovennævnte Billeder købtes til den kgl. Malerisamling, han opnaaede den Neu- hausenske Præmie og i 1845 Udstillingsmedail- len. Han behøvede da blot at søge for at opnaa det store Stipendie; men Høyen raadede ham til at blive hjemme og han blev hjemme. De mange Salg — og mange Bestillinger — gjorde ham snart til en velstillet Mand, saa han i 1851 kunde gifte sig med enDatter af Prof. Joachim Fr. Schouw. I 1854 rejste Skovgaard og hans Hustru sam- men med Høyens til Italien og blev der Vinteren over. Hans Formaal med Rejsen var at se de P. c. SKOVGAARD: Sommerdag i Dyrehaven KUNSTMUSEET P. c. SKOVGAARD: Alleen ved Iselingen KUNSTMUSEET P. C. SKOVGAARD: Bondedammen ved Hellebæk KUNSTMUSEET 58 P. c. SKOVGAARD: Thebordet i Vejby PRIVATEJE P. C. SKOVGAARD: Kunstnerens Moder PRIVATEJE store Mestre, ikke at male. Da han senere i 1869 sammen med Mar- strand paany besøgte Italien, hjem- bragte han derimod en stor Række Studier. I Ungdomsaarene, da Skovgaard færdedes sammen med Lundbye, havde han for en stor Del valgt sine Motiv- er i de samme Egne som denne. Se- nere søgte han andetsteds hen og malede bl. a. en Række Billeder fra Jylland og fra Møen. Men fremfor alt var Dyrehaven ham kær. Han havde endog en Tid faaet indrettet en Maler- stue i selve Eremitagen, og han træt- tedes ikke sit Liv igennem af at skildre Skoven derude. Hans sidste store Billede var „Sommerdag i Dyre- haven med forbidragende Tordenvejr". Kort efter at det var fuldført, ramtes han d. 13. April 1875 af et Slagtil- fælde, der straks medførte Døden. Skovgaard blev i 1860 titulær Pro- fessor. Først i 1864 fandt Akademiet det passende at udnævne ham til Medlem. 60 P. c. SKOVGAARD: Begyndende Aftenskumring i en Skov KUNSTMUSEET P. c. SKOVGAARD: Parti af Gaarden Jettehøj. Tegning DEN KGL. kobberstiksamling PETER VILHELM CARL KYHN var født i København den 30. Marts 1819; Faderen var Opsigtsbetjent ved den grønlandske Handel. Som ung kom han først i Handelslære, men valgte snart Kunsten som sin Livsgærning, idet han lagde sig efter Kobberstikning. I 1836 blev han Elev af Akademiet, og i 1843 udstillede han sit første Billede. Hans Landskaber skaffede ham baade Præmie og Rejseunderstøttelse, men først i 1850-1852 gjorde han Brug af den sidste D. M. II. 6 61 P. c. SKOVGAARD: Barneportræt PRIVATEJE paa en Rejse til Frankrig og Italien. Efter Hjem- komsten giftede han sig i 1853. Om hans Liv er der iøvrig udover hans Kunsts talløse Be- drifter kun lidet at berette. Han blev i 1870 Medlem af Akademiet, men udtraadte deraf i 1882 og indvalgtes senere i Akademiraadet. Af Titler har han ingen ønsket og ingen faaet. I de første Aar hentede Kyhn gærne Motiverne til sine Billeder fra Bornholm, i sin Alderdom færdedes han helst i Silkeborgegnen, hvor han navnlig har gjort Egnen om Ry Station berømt; men iøvrig har han i sit lange Liv malet viden om i Danmark. Fra sin tidlige Ungdom havde han bevaret sin Interesse for grafisk Kunst, der har givet sig Udslag i en lang Række Landskabs- raderinger. Vilh. Kyhn hører ogsaa til de faa skrivende danske Malere; han har udgivet en- kelte Pjecer, i hvilket han bl. a. søgte at værne den danske Kunst mod Indflydelse af fremmed, særlig fransk, Malemaade. I en lang Aarrække boede Kyhn i sin Villa paa Vesterfarimagsvejen i København. Da den omsider faldt som et Offer for Ekspropriation, flyttede han til en Villa paa Danasvej, og her endte den gamle Kunstner sit Liv d. 1 1 . Maj 1 903. V. KYHN: Udsigt over det flade Land ved Bjerglide KUNSTMUSEET 62 6» 63 64 65 V. KYHN: Sommerdag ved Ry. privateje Studie 67 G. RUMP: Skovparti fra Frederiksborg KUNSTMUSEET G. RUMP: Tilfrossen Aa i en Have KUNSTMUSEET G. RUMP: FORAARSLANDSKAB FRA EGNEN VED FREDERIKSBORG KUNSTMUSEET CHRISTIAN GOTFRED RUMP var født i Hillerød d. 8. December 1816. Seksten Aar gammel kom han til København og optoges paa Akademiet og J. L. Lunds Malerskole. Sit første Billede udstillede han i 1836. Han optraadte i de følgende Aar nærmest som Portræt- og Hi- storiemaler — og udførte bl. a. en Altertavle til Grønholt Kirke — ; men fra 1843 begyndte han ivrig at dyrke Landskabsmaleriet, og det blev siden som Landskabsmaler, at han vandt Ry. I 1849 opnaaede han Udstillingsmedaillen, senere den Neuhausenske Præmie. Efter mindre Rejser i Norge drog han i 1857 sammen med Exner til Italien. I 1866 blev han Medlem af Akademiet, i 1868 giftede han sig. I 1874 fik han Titel af Professor; faa Aar efter, d. 25. Maj 1880, afgik han ved Døden under et Ophold i sin Fødeby. CARLO EDOARDO DALGAS var en Søn af Jean Antoine Dalgas, dansk Konsul i Neapel, og fødtes i denne By d. 9. November 1820. Da det siden gik tilbage med Faderens Forretning, og da denne havde flere Børn at forsørge, fulgte Sønnen Carlo i 1830 med sin Faster og hendes Mand, Professor Joachim Fr. Schouw til Dan- mark for at opdrages i deres Hus, hvor han blev, til Moderen efter sin Mands Død i 1835 flyttede til København. Han boede da hos hende medsine Søskende, af hvilke Broderen Enrico senere blev Hedesagens be- rømte Forkæmper. Schouw havde an- bragt Dalgas i Ef- terslægtens Skole, men hans ualmin- delige Evner for Tegning bevirkede, at han snart sat- tes i Lære hos den bekendte Maler- mester Kongslev og fra 1837 begyndte at besøge Akademi- et. 1 1843 udstillede han sit første Bil- lede og havde det Held, at Kunst- foreningen købte det. Siden solgte han et Billede til den kgl. Malerisamling og nød snart saa megen Anse- else, at Akademiet tilstod ham et Stipendium. Men han kom ikke afsted. Da Krigen brød ud i 1848, meldte han sig som Frivillig. Han deltog i alle Felttogene og udnævntes til Premierløjt- nant. Men i Affæren ved Møllhorst blev han døde- lig saaret d. 31. December 1850. Uden at være kommen til Bevidsthed døde han d. 2. Jan. 1851. DANKVARTCHRISTIAN MAGNUS DREY- ER var født d. 13. Juni 1816 i Assens, hvor Faderen var Købmand. I 1832 kom han til Køb- enhavn og indmeldtes paa Akademiet, hvor han hurtig blev en af de bedste Tegnere, men iøvrig snart led Skuffelser. Han bejlede forgæves til den lille Guldmedalje, og selvkritisk som han var, taalte han endnu daarligere andres Indvend- inger mod sin Kunst. Det nyttede ikke, at hans Billeder Gang paa Gang købtes til Galle- riet. Hans Pessimisme voksede med Aarene, og tilsidst opgav han det Hele, købte sig et Boel- sted ved Bariøse paa Fyen og vilde nu leve som Bonde. Heller ikke her fandt han Tilfredshed. „Gaardens Drift gik daarligt. Udsigterne til den rene Fattigdom rykkede truende nærmere. For alle fejlslagne Forhaabninger søgte han Trøst i Flasken". Tilsidst endte en Tyfus hans Liv d. 4. November 1852. DALGAS: En Faareflok i Nærheden af en Skov KUNSTMUSEET DREYER: En Skovvej kunstmuseet DREYER: Parti af Odense KUNSTMUSEET DREYER: Fra Odense Aa KUNSTMUSEET D. M. II. 7 73 J. D. FRISCH: Hind i Dyrehaven PRIVATEJE FREDERIK CARL JULIUS KRAFT var født i København d. 8. Oktober 1823. Han besøgte Akademiet fra 1838 og udstillede i 1843 for første Gang. Sit bekendteste Billede, Færgelund- en ved Jægerspris, malede han i 1 848. 1 1 85 1 rejste han med Akademiets Rejseunderstøttelse til Italien, hvor han blev et Par Aar. Men efter Hjemkomsten følte han sig syg, og d. 25. Ok- tober 1854 afgik han ved Døden paa Lille Vo- drofgaard ved København. JOHAN DIDRIK FRISCH, født paa Char- lottedal ved Slagelse d. 4. Maj 1835, blev som Dreng Elev af Sorø-Akademi, hvor Maleren Harder var hans Lærer i Tegning. Opmuntret af denne og tildels ogsaa paavirket af Vermeh- ren, bestemte han sig til at blive Maler og kom i 1850 ind paa Kunstakademiet. Fra 1857 ud- stillede han, først som Figurmaler, senere over- vejende som Dyre- og Landskabsmaler. I 1867 drog han med Understøttelse fra Akademiet til Italien; men her angrebes han af Kolera og Tyfus og døde d. 23. November 1867. CARL FREDERIK EMANUEL LARSEN fødtes i København d. 15. September 1823. Han var en kort Tid i Malerlære, men uddan- nede sig derpaa til Marinemaler under Vejled- ning af Eckersberg og Kloss. I 1839 optoges han paa Akademiet; seks Aar efter udstillede han sit første Søstykke. Samme Aar var han med en Orlogsmand til Island og Færøerne. I 1852 fik han Stipendiet og opholdt sig 3 Aar i Udlandet: i England, Holland og Frankrig, fra hvis Middelhavskyst han hjembragte adskillige Studier. Hans Hovedarbejde „En Formiddag i Øresund", der erhvervedes af Galleriet, udfør- tes i 1856. Han døde ugift d. 14. Septbr. 1859. CLAUS ANTON KØLLE fødtes i Sandby paa Lolland d. 25. November 1827. 1842 kom han til København og sattes i Malerlære sam- tidig med at han indmeldtes paa Akademiet, hvor han navnlig uddannede sig til Dekorations- maler. Som saadan var han Lorenz Frølich be- hjælpelig med Udsmykningen af Overappella- tionsrettens Sal i Flensborg. I 1854 gjorde han KØLLE: Eftermiddag ved Himmelbjerget KUNSTMUSEET med Dekorationsmaleriet for Øje en Rejse til Kølle blev i 1871 Medlem af Dresden og Miinchen; men efter sin Hjemkomst Det følgende Aar, d. 2. September lagde han dette til Side, og udstillede i de føl- han. gende Aar som Figur- maler og især som Landskabs- maler. I 1860 male- de han sit bekendte Billede „Ef- termiddag ved Him- melbjærg- et" og mod- tog samme Aar Akade- miets Sti- pendium, som han be- nyttede til et toaarigt Ophold i Rom. Akademiet. 1872, døde KØLLE: Strandparti fra Møen KUNSTMUSEET 76 78 FRITZ JURGENSEN: Tegninger FRA DET NORDISKE FORLAGS UDGAVE 79 HEINR. HANSEN: Gustav III's Værelse paa Drottningholm KUNSTMUSEET THOMAS VILHELM PEDERSEN var født paa Karlslundegaard ved Køge d. 28. Januar 1820. Ligesom Faderen, der var Kaptejnløjt- nant og senere Kommandør i Søetaten, valgte han at gaa den sømilitære Vej og i 1841 blev han Sekondløjtnant. Fra Barn af havde han vist Ævner for Tegning, og hans Lyst til Kunst- en blev efterhaanden saa srærk, at han af Kong Chr. VIII opnaaede en Orlov paa fire Aar — fra 1842 — 1846 — for at uddanne sig ved Aka- demiet. Han optoges straks i Modelskolen; des- uden søgte han Undervisning hos Marstrand. I 1848 meldte han sig paany til Tjeneste, deltog i Krigen og gjordes til Fange af Tyskerne. Efter at han var bleven udløst, udnævntes han i 1850 til Premierløjtnant. Aaret efter giftede han sig og boede fra nu af i Nyboder. Hans Helbred havde fra hans tidlige Ungdom været svagt og havde ofte lagt ham Hindringer ivejen; i 1856 gjorde han sit sidste Togt. Tre Aar efter. Nat- ten mellem d. 12. og 13. Marts 1859, døde han. Det var H. C. Andersen selv, der bevirkede, at Vilh. Pedersen blev hans Illustrator. Han anbefalede ham nemlig som saadan til sin Leip- ziger-Forlægger, og Følgen blev, at den første illustrerede Udgave af Æventyrerne udkom paa Tysk i 1848. Men Aaret efter udkom Bogen i en forøget Udgave med ialt 126 Illustrationer paa Dansk hos C. A. Reitzel. I 1855 udkom en ny Samling Æventyr med 55 Illustrationer, og i 1862—1863 en Udgave i 2 Bind, hvori 211 af Vilh. Pedersens Tegninger var samlede. I alle disse Udgaver var Billederne gengivne i Træsnit, og det er først fornylig i en „Kunst-Udgave", det Gyldendalske Forlag har udsendt, og i hvil- ken Vilh. Pedersens Original-Tegninger i deres oprindelige Skikkelse er gengivne ad fototypisk Vej, at man lærer ham som Kunstner fuldtud at kende. GEORG URBAN FREDERIK JURGENSEN, eller, som han kaldte sig, Fritz Jiirgensen, til- hørte den bekendte Uhrmagerfamilie og fødtes paa Østergade i København d. 25. Oktober 1818. Han maatte mod sin Vilje lære sin Faders Pro- fession og efter dennes Død overtage Uhrmager- forretningen ; men det varede ikke mange Aar, før han opgav denne for fremtidig — og ofte kummerligt nok — at ernære sig som Maler. Dog forbeholdt han sig Forretningens Privile- 80 OTTESEN: Roser og Jordbær KUNSTMUSEET gium: Optrækningen af Uhrene paa de konge- lige Slotte. I 1842 havde han ægtet en Kusine af sig, men hun døde det følgende Aar, og her- med var hans Livs Lykke forbi. Hans Sind mistede fra nu af Ligevægten, hans Energi slap- pedes, og da tilmed hans svagelige Helbred yderligere svækkedes, søgte han til sin Ulykke Lindring i stærke Drikke. Han døde d. 24. Marts 1863, Skønt det alene er som Tegner, at Fritz Jurgensen vandt Ry, følte han sig dog selv som Maler, og vel især som Portrætmaler. Som saa- dan havde han nærmest faaet sin Uddannelse hos Roed, i hvis Hus han i nogle Aar fandt et Hjem. Sine Tegninger udførte han til egen eller Venners Fornøjelse, og det var disse sidste, der ham selv uafvidende i 1860 foranstaltede Udgivelsen af første og anden Samling af Tegningerne. Senere, efter hans Død, udkom i 1868 en tredje Samling. Endelig har Det nordiske Forlag i 1897 udgivet Tegningerne paany, med en udførlig Livsskil- dring af Kunstneren, for- fattet af Nicolai Bøgh. HEINRICH HANSEN er født d. 23. November 1821 i Haderslev, hvor Faderen var Farver. Han lærte Maler- haandværket og blev Svend i Flensborg og rejste der- efter i 1842 til København, hvor han blev Elev af Aka- demiet, og uddannede sig til Dekorationsmaler. Som saadan deltog han straks i Udsmykningen af Thorvald- sens Museum og bistod fra 1844 til 1847 Eddelien i Chr. IV. s Kapel i Roskilde Domkirke, hvor han siden malede Indramningerne om Marstrands store Vægbil- leder. I 1849 udstillede han for første Gang som Arki- tekturmaler og opnaaede snart som saadan et større Stipendium, som han i 1850- 1852 benyttede til en Rejse i Vestevropa. Sidst- nævnte Aar giftede han sig. Alierede i 1848 knyttedes Heinrich Hansen til Akademiet, idet han da blev Hjælpelærer i Perspektivklassen, en Stilling han efter Hetsch's Død i 1864 ombyttede med Docentpladsen i Perspektiv. I 1858 blev han Medlem af Akade- miet, til hvis Vicedirektør han senere gentagne Gange valgtes. Han indtog overhovedet en yderst repræsentativ Stilling i den danske Kunstner- verden, udnævntes til Professor og Etatstaad og dekoreredes med mange Ordner; fra 1887 var han Formand for Udstillingskomiteen og i 1888 ved den nordiske Udstilling Kunstafde- lingens Præsident. Han døde d. 11. Juli 1890. Ogsaa i den danske Kunstindustri har Hein- si F. C. LUND: Griffenfeldt føres til Fængslet MUSEET I AALBORG rich Hansen spillet en stor Rolle. Takket være sit enestaaende Kendskab til det nedbrændte Frederiksborg Slot, blev han en vigtig Faktor ved Slottets Genopførelse og Hovedlederen af det i den Anledning stiftede Kunstflidslotteri. Saavel for dette som for forskellige industri- elle Etablissementer bl. a. Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik har han tegnet en Række Gen- stande. OTTO DIDRIK OTTESEN, født i Broager d. 3. April 1816, var Søn af fattige Husmands- folk og maatte i sin Barndom tjene som Hyr- dedreng. I 1834 kom han til København og blev Lærling hos en Malermester samtidig med, at han naaede sine Ønskers Maal: at blive Elev af Akademiet. I 1839 blev han Svend og i 1842 udstillede han sine første Blomsterstykker, der gjorde Lykke og bl. a. forskaffede ham Fritag- else for den Værnepligt, han som bondefødt ellers skulde have aftjent. I 1855-1856 var han med Akademiets Understøttelse udenlands, navn- lig i Holland, for at studere Blomstermaleriet. I 1866 blev han Medlem af Akademiet, i 1874 titulær Professor; sidstnævnte Aar gjorde han en Rejse for det Ancherske Rejselegat. Otte- sen døde d. 2. Oktober 1892. Han var tre Gange gift. FREDERIK CHRISTIAN LUND var født i København d. 14. Februar 1826. Tretten Aar gammel blev han Elev af Akademiet og kom desuden i Malerlære og blev Svend. Som ungt Menneske deltog han i Udsmykningen af Thor- valdsens Museum. Han var med som Frivillig i den slesviske Krig og saaredes haardt i Fre- dericia-Slaget. I 1852 udstillede han sit første Genrebillede og virkede fra nu af som Historie- og Portrætmaler. 1859 — samme Aar som han giftede sig — udstillede han „Griffenfeldt føres til Fængslet". Han gjorde flere større Rejser, navnlig til Italien, fra hvis Folke- og navnlig Munkeliv han hentede Motiverne til en Række Billeder. Fra 1854-1860 udførte han i Akvarel 83 THORENFELD: Sommerdag ved Jyllands Østkyst KUNSTMUSEET sine „Nationaldragter" — der købtes af det svenske Nationalmuseum — og som i Farve- tryk udkom i 1861 og, i ny Udgave med Tekst af Vilh. Bergsøe, i 1890. Til Verdensudstilling- en i Paris 1878 udførte han siden hen en stor Karton med et Optog af danske Bønder, en Komposition der i vore Dage smykker 2. Etages Korridor i det kgl. Theater. Nogle Aar forinden havde han faaet overdraget en meget stor Op- gave, Udsmykningen af Loftet i den genopførte Viborg Domkirke med en Række Billeder, af hvilke dog de i Koret og Tværskibet i den nye- ste Tid har maattet vige Pladsen for Joachim Skovgaards Fresker. I 1877 blev Lund Medlem af Akademiet, i 1896 titulær Professor. Nogle Aar forinden var han imidlertid blevet ramt af en Lammelse, der gjorde ham til en legemlig nedbrudt Mand Resten af hans Liv. Han døde d. 31. Oktober 1901. HARALD FREDERIK FOSS er født i Fre- dericia d. 21. August 1843. Han var først i Apothekerlære, men rejste i 1861 til København for at uddanne sig til Kunstner. Han gennemgik Akademiets Tegneskole og søgte samtidig Under- visning hos Kyhn. 1865 begyndte han at ud- stille. I 1874 giftede han sig; efter sin Hustrus Død har han paany indgaaet Ægteskab i 1894. ANTON ERIK CHRISTIAN THORENFELD, født i Svendborg d. 9. April 1839, lærte først Malerhaandværket i sin Fødeby, og kom der- efter til København for ved Akademiet at ud- danne sig til Landskabsmaler. Sit første Billede udstillede han i 1859. Han har opnaaet forskel- lige Rejseunderstøttelser bl. a. det Ancherske Legat, for hvilket han rejste udenlands i 1893. Han har to Gange indgaaet Ægteskab. I en Aarrække har Thorenfeld som Bassanger virket ved det kgl. Theater, hvor han i 1895 optraadte som Sarastro i „Tryllefløjten". CARL FREDERIK AAGAARD var Søn af en Skomager og fødtes i Odense d. 29. Januar 1833. Efter at have staaet i Malerlære og var bleven Svend kom han til København i 1852 og optoges i Akademiets Gibsskole. Samtidig lærte han hos sin Broder Johan Peter Aagaard, der sammen med Ad. Kittendorff havde grund- lagt det bekendte xylografiske Etablissement, at 84 HANS FRIIS: Foraar. Studie PRIVATEJE La COUR: Aaens Udløb PRIVATEJE HANS FRIIS: En Sommerdag paa Heden i Jylland KUNSTMUSEET La COUR: Regnfuld Sommerdag ved Kalø Vig KUNSTMUSEET skære i Træ og radere. Desuden uddannede han sig under Hilker til Dekorationsmaler, og skønt han som bekendt siden hen, efter at have haft Skovgaard til Lærer, fornemmelig virkede som Landskabsmaler, vedblev han sit Liv igen- nem at udføre — ofte store figurrige — Deko- rationsmalerier, deriblandt Loftet i det nuvær- ende kgl. Theater. 1857 udstillede han for første Gang. Aaret efter giftede han sig. 1869-1870 og 1875-1876 var han i Italien. 1874 blev han Medlem af Akademiet, men udtraadte i 1883. Siden indvalgtes han i Plenarforsamlingen. 1892 blev han titulær Professor. Han døde d. 2. November 1895. HANS GABRIEL FRIIS var født ved Hobro d. 7. September 1839. Han kom i København i Malerlære, besøgte i Aftentimerne Kunstaka- demiet og blev Svend 1860. Han opgav imid- lertid hurtig Malerhaandværket som Levebrød, forsøgte sig som Fotograf og siden som Deko- rationsmaler, indtil han omsider saa sig istand til at følge sin Lyst og blive Landskabsmaler. Som saadan havde han lært af F. C. Lund og Ad. Kittendorff og især af P. C. Skovgaard, i hvis Hus han boede i Vinteren 1866. 1863 be- gyndte han at udstille, 1871-1872 var han en større Udenlandsrejse, 1879 giftede han sig. Den 20. Juli 1892 døde han og begravedes fra Roskilde Domkirke. JANUS ANDREAS BARTHOLIN la COUR er født paa Thimgaard ved Ringkøbing d. 5. September 1837. Han kom 1853 til København og blev det følgende Aar Elev af Akademiet. Allerede 1854 begyndte han at udstille. 1865- 1867 var han med Akademiets Stipendium i Paris og i Rom, som han senere ofte har be- søgt. 1871 opnaaede han Udstillingsmedaillen, og det følgende Aar blev han Medlem af Aka- demiet. 1885 tog han Ophold paa Mariendal ved Aarhus, hvor han boede til han i 1890 købte Langballegaard ved Maarslet, 1888 har han faaet Titel af Professor. VII MEN Historien er i sine Bevægelser som en glidende Strøm, i hvilken det er for- gæves for Historikeren at ville sætte skarpe Skæl. Der kan i Historien være et epokegør- ende Aar, endog en epokegørende Dag; men Epoken, som Aaret eller Dagen tilsyneladende indvarsler, vil dog altid, nøjere prøvet, vise sig at være indledet Aar og Dag forinden. Saaledes ogsaa med den Epoke i den danske Kunst, for hvilken Aaret 1878 kun kan an- føres som et omtrentligt Skæl. Tuxen, Krøyer og deres samtidige var ikke de første af Datidens danske Malere, der havde søgt Be- frugtning for deres Kunst ved Berøring med den franske. En af deres Forgængere og den betydeligste af dem var BACHE, der aller- ede sidst i Tredserne opholdt sig i Paris. Han tilegnede sig der et Haandelag, der var bredere og kraftigere end det hjemmelærte, dertil fastere, massivere end hans Lærers, Marstrands, og han lærte at anlægge sin Palet paa at gøre den maleriske Sandhed i sin Kunst mere slaaende for Beskueren, end det havde været de Ældres Vane at gøre det. Han malede gærne Hunde, Kvæg, Heste, dog ogsaa Portræter og Genrebilleder, intet meget dybt i den sjælelige Opfattelse, intet heller meget fint i den maleriske Opfattelse, men altsammen med en solid Dygtighed og samtidig med en umiddelbar Djærvhed og Friskhed, som let forklarligt maatte forbløffe paa en Tid, hvor det dilettantisk spæde var Reglen, det mesterligt modne Undtagelsen. Han havde tilmed det Held at forny og fæstne det Ry, han tidligt havde vundet for sin Dygtighed, med det virkelig fortrin- lige Billed „Et Kobbel Heste udenfor en Kro," et af de bedste Motiver, som dansk Kunst har fundet, og et, af hvilket Bache uddrog saa megen ægte dansk Poesi, at Savnet just af saadan blev saa meget føle- ligere i hans senere mangeartede Produktion. Han gik tidligt over til at blive officiel, d. V. s. til at lade sine Ævner benytte efter Forgodtbefindende af højere Uvedkommende i Stedet for at bruge dem efter sit eget, og det ikkun undtagelsesvis intime Forhold, hvori han før havde staaet til sine Æmner, blev fra da af end mere et professionelt formelt. Men baade for sine historiske Efter- mæle-Portræter og sine heroiske Kompo- sitioner til Museet paa Frederiksborg fandt han ofte en dramatisk livfuld Form, der vidnede om hans gode Hoved, foruden at de vedblivende vidnede om hans øvede Haand. At et Hjærte havde været med i Spillet var derimod ikke altid saa klart. Dog fattes der ingenlunde Følelse for Øjeblikkets bevægede Feststemning i det bedste af disse Billeder: „Soldaternes Hjemkomst til Køb- enhavn 1849." En anden Forgænger for Generationen fra 1880 var ROSENSTAND. Han dannede sig fra først af direkte efter Marstrand. Han havde ikke saa lidt af sin Mesters fortællende Ævne; men han manglede som Fortæller den brede Humor, hvorfor han ogsaa kom til kort, da han forsøgte at illustrere Hol- berg. Der mylrede ingen Billeder i hans Fantasi; men han kunde — i Begyndelsen med Skælmeri, lidt senere snarere med Sar- kasme, sluttelig rigtignok bedst med en grov Chargering — fortælle, hvad han havde set, med et sundt, raskt og skarpt Blik for Pointen i det Passerede. Han blev Elev af Bonnat og hjembragte fra Paris en øvet europæisk Teknik og en glansfuld Kolorit. Medens Glansen hurtigt gik af hans Farver, bevar- ede han længe sit brillante Haandelag og fristedes vel navnlig af det til ogsaa deri at følge Marstrands Exempel, at han indlod sig paa det historiske Monumentalmaleri. To Gange efter hinanden sejrede han — efter Forholdene sikkert med Rette — i Kon- kurrencerne om en Udsmykning af Universi- tetets Festsal, hvor hans Billeder, trods deres Mangel paa Stil og anden Kunst, hævder sig ved stor Naturlighed og Livfuldhed. Baade Bache og Rosenstand stak dog alt- for fast i deres danske Opdragelse som Malere til helt at kunne emancipere sig fra den. „Fortællere" som de ogsaa var i Lig- hed med den forudgaaende Slægt, og som de vedblev at være lige saa meget som Mal- ere, kom de til at betegne Juste-Milieuet mellem det forbigangne og det kommende i vor Kunst. Samme Stilling indtoges i en Række Aar af Bloch. „Han er maaske den, der kan blive Marstrands Efterfølger; han er absolut den, der kan være Exempel for de yngre," skrev Drachmann i 187L Hel- digvis gik dog dette besynderlige Ønske ikke i Opfyldelse. Ingen kunde have været mindre egnet end Ateliermaleren Bloch til at føre Udviklingen af vor Kunst videre paa et Tids- punkt, hvor den netop trængte til at slippes ud af Ateliererne for at inddrikke Lys og Luft i sine Farver. Et Par Landskabsmalere har Æren af at have været de første til at forsyne den i saa Henseende. Den radikal- este for sin Tid var GOTFRED CHRIST- ENSEN. Bag paa et Billed, han har malet i 1876, staar der skrevet: „Malet med Spart- el i Skoven ved Herlufsholm." Det er maa- ske i og for sig knap værd at antegne, at de Aar var ved at komme, hvor de frem- skredneste lagde Vægt i aller bogstaveligste Forstand paa Farven ved at paasætte den i Lag med Kniven i Stedet for at paasætte den i Strøg med Penslen. Methoden havde ikke stort paa sig; den holdt sig heller ikke længe; konsekventgennemførtvilde den ogsaa have ført til en systematisk Udryddelse af den Charme mere, som Penslens beaand- ede Førelse kan give et Kunstværk. Men Anvendelsen af Spartelen er karakteristisk for et Moment i Kunsthistorien, — ogsaa i den danske. Det vilde næppe været faldet nogen ind at give Afkald for kortere eller længere Tid paa det Redskab, Penslen, der er bedre egnet end noget andet til dybt personlig Meddelelse, hvis ikke Trangen her- til havde været væsentlig ringere end for- hen. Det hang sammen med, at Interessen for den maleriske Gengivelse af Lysfænomen- ets Indflydelse paa Farven var bleven en fælles, halvt videnskabeligt objektiv Interesse, hvori de fremskredne mødtes, og for hvilken de alle ofrede mere eller mindre af det sub- jektive Forhold til deres Æmner. De bragte ikke dette Offer forgæves; de udviklede de maleriske Muligheder for Kunsten. Men som saa ofte ellers i Kunsten eller Livet tabtes der paa den ene Led, hvad der vandtes paa den anden. Der vandtes i Bredden; der tabtes i Dybden. Derpaa er Gotfred Christ- ensen et beskedent dansk Exempel. Han mal- ede en Række yderst effektfulde, til Tider pompøse Billeder, i hvilke Farven har en Lyskraft, i hvilke Sommeren straaler med en Solglans, der ikke før var set i dansk Kunst, men i hvis fjerlette, fejende Dans med Penslen hen over Tingene i Naturen — Land, Vand og Vegetation — det ofte har været umuligt at øjne andet end en stor Overflad- iskhed i Forhold til det egentlige og blivende ved Æmnet. Væsentlig paa samme Maade: som en Mal- er med langt mere historisk end personlig Betydning maa ZACHO ses. Han gjorde i 1881 Epoke i vor Landskabskunst med „Den første Sne" og ,Jysk Skovparti", to store Bil- leder (delvis malede med Spartelen), af hvilke i hvert Fald det førstnævnte virkelig havde baade solide og glimrende Egenskaber, der kan forklare den Opsigt, det vakte. Men og- saa denne Kunstners Forhold til Naturen var mere et professionelt principmæssigt end et menneskeligt temperamentsmæssigt. Endda gik han tidligt over i Rækken blandt de 90 Magelige. Det samme kan ikke siges om NISS, langt den talentfuldeste og betydeligste af disse tre. Han havde Gemyt, havde det tilmed lidt paa samme stride Maade, som Vejret har det ved den Efteraarstid, han navn- lig foretrak at skildre. Han havde ganske vist ikke i sit Indre Strænge, hvori Stormen kunde gribe, og fra hvilke dens Bulder kunde naa som gribende Toner til Beskuerens Bevidst- hed. Men idet Vejret passerede hans Sind uden at blive tilstemt eller omstemt af det, naaede det til Gengæld med frelst Friskhed over i hans Billeder. Og han nøjedes i Tid- ens Løb ikke med at opsøge Oktober-Vejret dér, hvor han først havde Lykken med sig til at fremstille det, ved Nordsjællands inde- lukkede Skovsøer, hvor Stormen stiller af, og hvor der er Maade med dens Galskab. Noget sømandsagtigt raskt i hans djærve Natur fik ham til at søge Vejret op, hvor det er friskest og galest; ved Kysten, i vore Far- vande og selv paa fjærne Have. Fra Kysten har han bl. a. hjembragt Billedet af de af Blæsten knækkede Solsikker i en fattig Have ved Stranden, der giver saa slaaende sand en Skildring af det danske Efteraars Ubarm- hjærtighed. Fra fjærne Have har han hjem- bragt en Række Studier af Sø, som er sand- ere, saltere „Søstykker", end de fleste danske Marinebilleder fra den nyere Tid. Intet af BLACHE, intet af CARL RASMUSSEN kan maale sig med dem, endskønt den ene af disse var en helbefaren, den anden den vidtbefarne Mand, som har malet os de interessante Bil- leder fra Grønland. Kun LOCHER, der i 80'ernes Begyndelse øvede en lignende for- friskende Indflydelse paa vor Kunst, som Niss, viste den Gang en lignende Ævne som denne, for den utempererede — og ukultiv- erede — Overførelse af Naturfriskheden til Lærredet. Synderlig længere end dertil drev ingen det i denne Kreds af naturalistiske Natur- malere. Alle havde de i denne Kreds (hvor- til ogsaa RUD. BISSEN kan regnes) mere Kraft end Finhed i Gemyttet, alle havde de ogsaa mere Kraft end Finhed i Haandelaget. Paa Professionens Vegne gik de paa Næverne løs paa Naturen og var ofte brutale mod den. Ingen af dem kunde tegne stort mere end til Husbehov; det gjaldt jo ogsaa nu om at kunne male! Til alt Held var det gennemgaaende finere Aander, som blev de førende indenfor Figurmaleriet, og til alt Held fik dette — først gennem Skoledannelsen hos Bonnat og senere gennem mangfoldig anden Paavirkning ude- fra paa første eller anden Haand — det Grund- lag af formel Kultur, der fattedes det sam- tidige Landskabsmaleri. Højst i denne Retning af formel Kultur naaede tidligst TUXEN, Han var et lærelet Intelligensmenneske, en Dux paa Malerskol- en, med en viljestærk Bestandighed i sin Flid, som var langt over den almindelige danske. Han udviklede sig dermed hurtigt og dog fuldendt grundigt til en Tekniker af høj Rang og syntes, da han i 1879 forbløffede vor Kunstverden med sin blændende „Sus- anna i Badet", bestemt til store Bedrifter. Han var en mere skoleret Tegner og Form- er, end vi før havde set, men mærkeligst syntes han som Maler. Fremmed og ny var navnlig hans sensualistiske Svælgen i Farver, hvis mættede Lysholdighed sugede Blikket til sig og skaffede det ikke blot et Velbehag, men næsten en Vellyst. Et Skatkammer af kostelig Kunnen syntes at staa denne Kunst- ner aabent og stod ham virkelig aabent. Men det var, hvad man har kaldt hans tunge For- bandelse, at han i Grunden intet vidste, hvor- til han kunde bruge sin Rigdom. Uden and- et Midtpunkt i sin kunstneriske Karakter end en malerisk Interesse som i sin store Alsid- ighed atter var blottet for Midtpunkt, udgav han sin Rigdom paa Æmner, til hvilke intet knyttede ham mere end til alt andet. Sluttelig ødslede han dem paa mægtige og figurrige Gruppebilleder af Majestæter og kongelige Højheder, for hvilke man har langt mindre Grund til at være ham taknemlig end for den Generøsitet, hvormed han som Medstifter og Opretholder af „de frie Skoler" lod de unge faa Del i sin store Kapital af Kundskaber. Dermed — langt mere end med sine senere Arbejder — har han bidraget i høj Grad til Udviklingen af vor Kunst. Det samme kan omtrentlig siges om en anden meget dygt- ig, men ligeledes midtpunktsløs Kunstner, SCHWARTZ, der ogsaa har haft Del i den yngre Generations Opdragelse, og som med- bragte store Betingelser for Lærergærningen i sin fine menneskelige Intelligens og sin skarpe kunstneriske Indsigt. Men den, der med sit eget Exempel havde Ævnen til at henrive og bedaare som ingen anden, rigtignok efter først at have forarget, det var Mesteren, KRØYER. Noget nær en Mester næsten allerede paa hvert Stadium af sine Læreaar! Noget nær en Mester allerede — som Karakterskildrer — , da han i Tyveaars- alderen malede „Fiskerne ved Stokken i Horn- bæk". Noget nær en Mester — som Tegner, Former og Foredrager — , da han knap endnu i Trediveaarsalderen, efter endt Undervisning hos Bonnat og efter sin Paavirkning af Ve- lasquez, malede Ghitanoboligen i Granada, Sardineriet og Nanina. En virkelig Mester endelig — som Maler i Ordets heleste og videste Forstand— , da hans Karakterskildring, hans Form, hans Foredrag og hans Farvers Skønhed kulmineredeforeløbig i Hovedværk- et fra hans Ungdom, det allerede klassiske Billede af de „italienske Hattemagere", der paa Udstillingen i 1882 vakte en Storm for og imod. Med den Draabe, der hænger truende paa den stakkels udtærede Hattemagers Næsetip, havde Krøyers Naturalisme perset det yders- te ud af Naturen og Naturligheden. Det var vistnok ogsaa den, der fik Forargelsens Bæg- er til at svømme over, og som rejste en lignen- de Syndflod af Grovheder mod Kunstneren, som den, hvormed man en Gang i Frankrig havde begegnet Courbets berømte „Skærve- slagere". Det er fra tysk Side rigtigt blevet sagt, at dette Billed i fransk Kunst danner et lignende Skæl, som „Hattemagernes" i dansk. Courbets Billed er malet 30 Aar før Krøyers. Saa langt var vi altsaa tilbage i den europæi- ske Udvikling, da Krøyer med et Kæmpe- skridt indhentede den. Men han havde Fart i sig til mere end det. Han indhentede i Løbet af et Par Aar den franske Kunst paa en af Hovedvejene for den Udvikling, den siden Courbets Dage havde tilbagelagt. Han optog, som den, til Behandling de alier vanskeligste koloristiske Problemer: snart det kunstige Lys, snart Brydningerne mellem dette og Dagslyset; snart Sommernattens Genskin af Solen, snart Skinnet fra selve Solen, naar den staar højst paa Himlen og har jaget alle Skygger paa Flugt. Navnlig det sidste Problem har bestandig mere interesseret ham. Sluttelig næppe til Gavn for ham selv; men i hvert Fald paa et Tidspunkt til utvivlsom Gavn for vor Kunst. At han gik til Yderligheder i sin Stræben efter at udrydde Skyggerne af sin Kunst, at han, blændet af sit Lysbegær, blev blind for den Fare for Formens Opløsning, som hans Malemaade medførte for hans Kunst: derfor kan man med Rette laste ham. Derved har han svækket mange af sine senere Billeder og Studier; men derfor er den lige usvække- lig, den historiske Stilling, han indtager, som den første og største herhjemme, der kon- sekvent har gennemført Friluftsmaleriet. Indenfor Friluftsmaleriets vide Omraade har han skabt nogle af sine skønneste Værk- er: Sommeraftenbillederne med Fiskerne paa Skagen og Sommerdagsbillederne sammesteds fra med de badende Drenge. Men desforuden har han jo været virksom paa næsten alle de Omraader, paa hvilke Malerkunsten kan hente sit Stof direkte fra Livet. Han har malet Genre- billeder og Interiører, endog et Par Blomster- billeder; han har frem for alt malet Portræt- er og samlet dem til de velbekendte store Gruppebilleder. Ogsaa geografisk har hans Omraade været omfattende. Han har haft én Arbejdsplads i København, en anden paa Skagen, en tredie i Italien, medens Paris i de senere Aar maaske snarest har tjent ham til Hvilested. Stedse er han rejsefærdig. Og dog er det ikke vanskeligt i næsten hvert af hans forskelligartede Arbejder at finde det fælles, som er Tilknytningen til hans Person. Født med de lykkeligste Anlæg, født til Sejr uden megen Kamp, tidligt tilsmilet af Livet, blev han en Elsker af det smilende i Livet, — som det synes for Livstid. For at være saa blind, kan man næsten sige (som han er bleven det siden den Gang, da han malede Hattemageren og føjede sig efter den Tidens Trang til Hæslighed, der fremkom som en Reaktion mod den forudgaaende Tids Æsthetisering af Tilværelsens Jammer), for at være saa blind for alt andet end Skønhed- en og Glansen i Livet, maa man være to Ting: noget af et Barn og lidt af et Geni. Thi kun Geniet har kun én Idé om alt, og kun Barnet har den Idé, at alt er saare godt. Begge Dele var han: paa Overfladen af sin Kunst lidt af et Geni, paa Bunden af den noget af et Barn. Derfor er Bunden i hans Kunst saa god, en ren og ægte Naivitet; men derfor er der heller ikke i hans Kunst nogen stor Dybde til Bunden. En Lyselsker og Skyggehader, som han var det i Livet, blev han det ogsaa i sin Kunst. Først i ren bog- stavelig malerisk Forstand. Hvad der aander og lever i Luften og dens Lys, det saa han i malerisk Afhængighedsforhold af og altid malerisk forskønnetgennem Atmosfæren. Der- med skal det ikke være ment, at han skulde mangle direkte Blik for det menneskelige. Han har i enkelte Portræter, f. Ex. Krohns og Schandorphs, naaet dybere i saa Hense- ende, end man egentlig kunde vente det af ham. Han har i „Musik i Atelieret" først og fremmest, men ogsaa i de senere, mere offi- cielle store Gruppebilleder vidst at karakteri- sere hver enkelt af de Hundreder, han har maattet portrætere, ydest lignende og liv- fuldt, ofte med et Stænk af Skælmeri, oftere dog blot med en vaagen Opmærksomhed for den paagældendes Ejendommeligheder i Væ- sen. Men hvad han derom havde at sige, var dog altid mere som en flygtig — oftest iøvig aandrig og træffende — Bemærkning til det, hvorom han egentlig ønskede at tale. Og det egentlige for Krøyer, det var altid den maleriske Side af Sagen. I hans store Aftenbillede med Skagens Fiskere gaar Figur- erne ind og op i Stemningen og er Staffage, endskønt de fylder mere end det, man ellers forstaar ved Ordet. I „Musik i Atelieret" anes Figurerne mere, end de ses, gennem den svævende Tobaksrøg og Tusmørket, som her var Opgaven. Paa en anden Opgave „Den franske Kunstudstillingskomité" havde Krøyer skærpet sin Appetit ved at tilsætte Opgaven et vanskeligt Belysningsproblem, Brydningen mellem Lampe- og Dagslyset. Ogsaa Mesterværket „Videnskabernes Sel- skab" formede han til et malerisk Problem af den yderste Vanskelighed, idet han mal- ede Scenen belyst af en Mængde enkelte Lys. Kun med Børsherrerne vidste han intet malerisk at stille op, og derfor blev Bil- ledet af dem det malerisk mindst interessan- te, medens det til Gengæld portrætmæssigt vel nok blev det fasteste og solideste i Ræk- ken. En Fare for det paa mange Maader løse har jo siden tiltagende truet Krøyer. Han er udsat for denne Fare allerede fra sin Haand, der med sin fænomenale Virtuositet er fristet til at gøre en lystig Leg af Arbejdet. Men en endnu større Fare for hans Arbejdes Alvor end hans lystige Haand, rummes maaske i selve hans lyskære Aand. At den fører Maleren i ham paa Afveje, navnlig naar han færdes i Sydens Sol, er allerede nævnt og allerede slemt. Men værre er det, at den Lyselsker og Skyggehader, som han er ikke blot i malerisk, men ogsaa i menneskelig Forstand, fører Mennesket i ham paa Afveje, at han synes at kunne blive kuldskær og kælen overfor Livet, som det er i Virkelig- heden, og at ville forflygtige sit aldrig meget dybe Menneskeforhold til det til et blot og bart malerisk Forhold, som endda er temlig løst. Kan hænde dog, at blot et fastere Op- holdssted og et dermed følgende fastere For- hold til en Æmnekreds vil være tilstrækkeligt til at befæste Krøyer i den Stilling, han hid- til har hævdet som Nationens første Maler i Nutiden. Deraf: af et fast Opholdssted og et fast Forhold til en Æmnekreds har i hvert Fald nogle af de bedste af Krøyers Samtidige hentet deres Styrke. Der er derimellem en- kelte, der, som han, har faaet deres Udvik- ling som Malere i Paris; der er dog flere, som først i en moden Alder har rejst, og for hvem selve Rejsen kun var som en Slags Bekræftelse af Rigtigheden af de Veje, de alt forinden havde betraadt. De havde det Held, disse, at tilhøre en Tid, hvor Kend- skabet til den ny Kunst ude paatrængte sig selv dem, der helst blev hjemme. Takket være et Aandssamkvem mellem Verden og Danmark, som navnlig G. Brandes havde bidraget til at fremme, takket være ogsaa en i vor Kulturhistorie helt ny Alliance mellem Penslens og Pennens Mænd, „det litterære Venstre", med dets udprægede Interesse for udenlandske aandelige Fænomener, takket været fremdeles den aandelige Samkvems- stifter, hvortil Fotografien havde udviklet sig, var det ikke længere muligt for nogen af Hjemmesidderne blandt vore Kunstnere at være uvidende om de Krav til malerisk Fremstilling, der stilledes ude og navnlig i Frankrig. Et Arnested havde Revolten mod 93 de udlevede danske Traditioner for det mal- eriske i Malerkunsten særlig paa Skagen, hvor en Koloni af fremskridtssindede Kunst- nere ikke blot fra Danmark, men ogsaa fra Norge og Sverrig i flere Aar holdt til. Og videre bredte Bevægelsen sig til de den Gang ganske unge, som noget senere besøgte „de frie Skoler". Paa den Maade gik det til, at Dueligheden i selve den Kunst at male ophørte at være et Privilegium for dem, der havde tilegnet sig den ude, og blev fælles for mange. Der- for fik vor ny Kunst dog ikke noget kedeligt Fællespræg af en Skole, end sige af en frem- med. Tværtimod. Det er, naar alt gøres op, vel nok den største Vinding, vor Kunst gjorde i 80'erne: den fulde Frihed for de enkelte Indi- vidualiteter. At indføre, som man den Gang gjorde det. Naturalisme i Eckersbergs Føde- land, det var maaske i Grunden at føre Kul til Newcastle. Men nødvendig og ny i Danmark var Indførelsen af den fulde kunstneriske Fri- hed for den enkelte. Det er Kritiken, der ind- rømmer eller indskrænker slig Frihed. Dansk Kunst, der ikke nød den under Høyen, har i fuldere Maal nydt den under hans Efter- følgere. Den misbrugte ikke denne Frihed til Extravagancer og Yderligheder. Bedre end at slaa sig løs i løse Forhold passede det de danske Kunstnere den Gang, som før, at træffe et Hjærtevalg for Livstid og at hygge sig med samme Følelser i deres Æmne- kreds, hvormed velgifte Folk hygger sig i deres Familjekreds. Saaledes slog f. Ex. ANCHER sig ned paa Skagen, hvor han nu snart i fem og tyve Aar har haft sit Hjem. Hurtigt satte han sig her i fast sjælelig Besiddelse af alt, hvad der laa indenfor den lokale Kreds af Æmner. Først af det menneskelige ; først siden af det maler- iske. Han havde som Maler en lidt trang Vej at gaa; han havde af Naturen intet aabent Øje for Farver og Farvers Skønhed; han havde end mindre af Naturen nogen let og lykkelig Haand; om et af hans tidlige Billeder blev det træffende sagt, at det saa ud, som om det var „malet med Bælgvanter." Han var ellers alt andet end karrigt ud- styret af Naturen. Han havde en udpræget Kompositionssans, hvorom navnlig vidner hans udmærkede Ungdomsbilled, „Lægpræ- dikanten", og han havde dertil en fintmærk- ende Sans for Sindsstemninger, hvorom taler mange af Figurerne i det samme Billed, men særlig den, hvorefter det har Navn. Dog var det først paa Foraarsudstillingen i 1880, at Ancher vandt en stor og endelig Sejr med sit berømte Billed, „Vil han klare Pynten?" Hvad der den Gang var en hidtil usét Kraft og Bredde, tager sig ikke længere saa bredt og kraftigt ud, og Ancher er gaaet mægtigt frem siden, idet han holdt Skridt med Tiden som Iagttager paa første Haand af Atmosfær- ens Indflydelse paa Farven. Sit første Frem- skridt som saadan Iagttager skylder han vist- nok en Paavirkning fra sin Hustru, Fru ANNA ANCHER. Hun var af Naturen be- gavet med den sikreste maleriske Sans, og hun kom næsten fuldfærdig som Kunstner- inde til Syne for Publikum og vandt det strax med sin indtagende følelsesfulde Kunst. Den var i Modsætning til Anchers Friluftskunst en Stuekunst. Han fulgte Fiskerne paa deres raske Færd udenfor Hjemmene; hun søgte Kvinderne eller de gamle Mænd op ved deres Syslen inden Døre. Dels havde hun Hjærte mest for dem, dels skyede hun vel ogsaa at betræde de Enemærker, som hendes Mand allerede da havde erobret. Og som de saa- ledes gik hver sin Vej for at hente deres Æmner, saaledes gik de ogsaa hver sin Vej i Behandlingen af dem. Hun fordybede sig i den enkelte Skikkelses Sjæleliv, medens han var en Elsker af Situationer. Han tog jævn- ligt tungt og haardt fat; hun havde en med- født let Haand, og hvad der kom fra denne Haand, var altid i sin Art fuldkomment. Tid- ligt var hun, i Modsætning til ham, forbavs- ende moden. Ikke mere end to og tyve Aar gammel udstillede hun „Maageplukkerne", et lige mesterligt fortalt og malet Billed. Den gamle Mand, som her med et lunt Smil sid- der bøjet over sit Arbejde, havde Ancher nogle Aar i forvejen benyttet som Model til „En leende gammel Mand". Det var et ro- bust og solidt Maleri, nært Naturen, nært Frans Hals i Liv og Humor og uden Spor af den Grimace, der skæmmede et i 1879 malet Billed af „To unge Piger, der taler med Beskueren." Men Fru Anchers Frem- stilling af den gamle Mand er stilfærdigere, fornemmere Kunst. Ancher holder af at lade 94 sine Figurer henvende sig til Besliueren; der er i lians Produktion et helt Galleri af Figurer, som ler til Beskueren, taler med Beskueren eller i hvert Fald ser paa Beskue- ren. Fru Anchers Figurer lever mere et Liv for sig selv uden Bevidsthed om at blive malede. Ogsaa af den Grund synes hendes Smag finere end hans. Men den fine Smag, der i udpræget Tilstand mere er et kvindeligt end et mandligt Instinkt, har sluttelig bredt sig i hendes Kunst paa Bekostning af noget væsent- ligere og stundom givet de senere af hendes Billeder et Kvindepræg, som de tidligere ganske var fri for. Fristet af sin fine Smag for Farver (en særlig kvindelig Form for Smag), er hun bleven forledt til maleriske Experimenter — derimellem det meget mod- erne og taknemlige: at stemme mange Toner af samme Farve symfonisk sammen — , og Sansen for saadanne har afledet noget af den Sans for det menneskelige, der oprindelig var Fodfæstet og Fastheden i hendes Kunst. Anchers Udviklingsgang siden den Gang, da han malede „Vil han klare Pynten?", lad- er sig endnu vanskeligt overskue. Saameget er dog sikkert, at han under Paavirkning af sin Hustru, maaske ogsaa af Krøyer og senere Udenlandsrejser fik mere Luft og Lys og større Finhed i sine Farver og et større Herredømme over sin Haand. „En syg ung Pige" og „Barnedaaben" er Vidnesbyrd om en virkelig høj malerisk Kultur. Gennem- adlet helt af nogen saadan er dog Anchers Kunst aldrig bleven. Den magter til Tider det artistisk raffinerede; men den forfejler det rigtignok lige saa ofte og netop oftest, hvor den intet andet har til Hensigt. Til Bagateller var denne Kunstner ikke født. Det er mellem Bagatellerne fra hans Haand, man finder de fleste af hans mange mislyk- kede Arbejder, og det er mellem de store Billeder med de storladne Motiver, man maa søge hans ypperste. Som i al anden Kunst er der i Anchers uvillet Selvskildring; men sjældent møder man i dansk Kunst et Selv af en saadan Styrke. Han er mere af en Mand, synes det, end danske Mænd er flest. Derom taler aller- ede den sejge Vilje, hvormed han alle Dage ikke blot har trodset og jævnlig overvundet Vanskeligheder, men haft sin Lyst af at stille sig dem selv i Vejen, bl. a. ved Gang efter Gang at male legemstore Figurer — flere eller endog mange — paa mægtige Lærreder. Derom taler videre det Tilfælde, hvori der dog nok er en Tanke, at noget nær hans første kunstneriske Forelskelse, i hvert Fald den, der blev den endeligt bestemmende for hans Liv som Kunstner, har gældt just Mænd som Skagens Fiskere. Derom taler dog tyde- ligst den dybe Slægtskabsforstaaelse, han har vist af Mandsmodets og Mandskraftens Mærk- er paa disse Mænd. Om end Anvendelsen af Stil og anden Kunst ingenlunde er ukendt for Ancher som Midler til monumental Virk- ning (se f. Ex. det statelige Portræt i hel Figur af hans Hustru), saa er det dog ikke paa Midler af den Art, det beror, naar hans Fiskere jævnligt virker som sande Monu- menter for Mandigheden. Han har blot af mandigt Instinkt og Sympathi pointeret og dermed heroiseret deres Mandighed og sam- tidig karakteriseret sig selv som Manden blandt de danske Malere. Manden i en snævrere, men ikke mindre smuk Forstand af Ordet: Ægtemanden og Familjefaderen i vor Kunst er VIGGO JO- HANSEN. Saa snævert som han, har ingen anden draget Grænserne for sin Kunst; men derfor er heller ikke megen Kunst saa gen- nemlun, som hans, af Hjærtets milde Varme. Han begyndte som Roeds Elev med en over- ordentlig Fasthed og Sikkerhed i Formbe- handlingen og viste sig i sine første Arbejd- er desuden i Besiddelse af et sjældent smukt Foredrag. Han hørte til dem, der sent kom ud at rejse. Men han gjorde Bevægelsen mod en farverigere og friskere Behandling, end den hidtil gængse, med saa godt som nogen af dem, der rejste, og øvede sig i saa Henseende i nogle store Billeder med frem- trædende Indhold af Nature morte. Billeder, som nu synes lidet interessante, men som historisk hører med blandt dem, der her- hjemme bidrog til at højne Kravet til det maleriske. Med „En Sovekammerscene" og „Den unge Moder som Patient" begyndte Johansen den lange Række Billeder fra sit Hjem, i hvilke hans maleriske Forhold til Motiverne har været det skiftende, hans menneskelige Forhold det blivende og be- standige. Han har senere dyrket Landskabs- maleriet, og han er en af de Figurmalere, ved Hjælp af hvilke dette har faaet en For- nyelse, som de professionelle Landskabsmal- ere var ude af Stand til at give det. Fra Skag- en, fra Tidsvilde, men navnlig fra Dragør har han malet Landskaber med jævne og enkle Motiver, men med komplicerede Op- gaver for ham, der særlig lagde Vægt paa Lysfænomenerne. I Gengivelsen heraf har han udmærket sig og skabt sig en smuk Plads blandt vore Friluftsmalere. Men som Hjemmets Maler og Interiørmaler er han forud for alle, i hvert Fald rigere end nogen paa de dertil hørende Betingelser. Han over- førte tidligt paa sit Stuemaleri Friluftsmaleri- ets Opdagelse af Atmosfærens Indflydelse paa Farverne. I Besiddelse af en højt udvik- let malerisk Teknik fik han Luft og Lys til at svøbe sig, som de gør det i Virkeligheden, om alt levende og dødt i Stuerne, og langt fra at han dermed svækkede Virkningen af Livet i disse Stuer, blev Virkningen heraf kun yderlig tilforladelig og troværdig. Foran et Interiør-Billed af Johansen har man altid en illuderende Fornemmelse af, at man kom- mer dumpende uanet og uventet ind af Dør- en til hans Hjem. Dér staar Moderen ved Servanten i Soveværelset og tørrer langsomt sine Hænder, henfalden i Betragtning af en lille Dreng, der ligger og sover i hendes store Seng. Dér sidder hun i Skumringen ved Kakkelovnsilden og fortæller Æventyr for Børnene. Dér sidder disse en Aftenstund rundt om et Bord, fordybede i Læsningen af deres Lektier. Dér bliver man uforvarende Vidne til den ugentlige Storvask i Barnekam- ret. Dér kommer man til Ulejlighed en Jule- aften, netop som Børnene danser og synger om det tændte Træ. Dér falder man en anden Aften ind i Huset just naar Vennerne er samlede, og Samtalen ved Toddyen er kom- men saa godt i Gang, som kun Johansen kan faa den. Eller der er rigtigt Selskab i Huset med mange Lys og Silkekjoler og hvide Skjortebryster, og det er allerede „efter Af- tensbordet", hvor det er aller flovest at komme dumpende. — Nu er jo imidlertid ikke Forholdet det, at det er en En selv, der trænger sig ind i alt dette private; det paatvinger sig tværtimod En, og deri kan der maaske stundom være noget næsten altfor naturligt form- og fa9onløst, som man maaske ikke altid er oplagt til strax at optage saa smukt og godt, som det er ment. Der skal jo noget Ceremoniel, nogen Stil til, for at Kunsten kan være en virkelig Fest for Sind- et. Men er man træt af saadant Ceremoniel (og man har haft Anledning til at blive det i de seneste Aar, hvor man fik nok af Stil, men oftest blev snydt for Feststemningen), saa vender man atter med Glæde tilbage til denne Kunstner, der ikke byder paa store Festlig- heder, men hvis Kunst er et aabent Hus for enhver, der har Lyst at se, hvor smukt og godt man kan have det, naar man blot har Talent og Hjærte. Medens Johansen har været en Fortsætter af de særlig danske Traditioner for et intimt Forhold mellem Maleren og hans Motiver og har hævdet dette Forhold med en Ensidig- hed, som ingen anden, har han samtidig malerisk været en Fornyer, der med sine dristige Experimenter endog har gjort stærke Tilløb til Impressionismen. Der er vel i Grunden kun én herhjemme, hvis Farvesyn er mere impressionistisk, det er PHILIPSEN. Faa har haft saa rummelig en Tilegnelses- ævne, som han. Han har ikke blot tilegnet sig de Opdagelser, de franske Impression- ister gjorde, bl. a. af Farvernes Dekompo- nering, han har ogsaa tilegnet sig noget af saa ganske anden Retning som de gamle Hollænderes Sans for Motivernes Linjevirk- ning. Han har rejst meget, set meget og dog ikke forset sig paa noget. Han er vedbleven at være saa dansk i sit Sind, at han stundom kan minde om Lundbye, skøndt han udadtil adskiller sig fra denne ved at være en mindre god Tegner og en meget bedre Maler. Han er maaske noget mandigere i sin Følsomhed for Dyrene, end Lundbye; men i det store og hele har han Opfattelsen af dem fælles med denne. Ogsaa han synes at prise sine firbenede Medskabninger lykkelige ved, at de kan leve lystigt i Guds frie Natur eller rettere i den gode Bid deraf, der har Navn af Saltholmen. Selv elsker han Naturen og dette Sted specielt, hvor der er store Himle og stærk Sol og anden fuld Frihed for Vejr- et. Deraf har hans robuste Person et inten- sivt fysisk Behag, som meddeler sig til hans 96 Billeder og er den indre Aarsag til deres uforlignelige Friskhed. Men Meddelelsen her- af vilde naturligvis ikke komme i Stand, hvis han ikke raadede over de behørige Midler, og i saa Henseende var han rustet, som ingen anden. Ingen har hans Højde i Lyset, ingen hans Klarhed i Skyggen; ingen kan derfor konkurrere, som han, med Solskinsvirkning- erne i selve Naturen, hvis Farverenhed han med et Hang til Overkolorering snarest er tilbøjelig til at overbyde. I Kraft af saa blænd- ende og dog fuldt lødige Midler og i Kraft af en Følelse for Naturlivet, der ikke staar tilbage for hans Følelse for Dyrelivet, har da ogsaa denne Dyrmaler udviklet sig til at blive en af vore ypperste Landskabsmalere, den ypperste maaske af alle som Skildrer af Vind og Vejrligt. Lidt mere udvendigt blændende var — i hvert Fald da han vakte mest Opmærksom- hed — en anden af vore Dyrmalere, THER- KILDSEN, en yderst haandfærdig Kunstner, hvis Sympathiforhold til Dyrene har haft vanskeligt ved at gøre sig gældende med Fin- hed gennem hans Kunsts noget brutale Form, men som dog er en af dem, hvis Navne vil leve, fordi de knytter sig til Gennembrudet af det maleriske i vor Kunst. Til Indehaverne af saadanne Navne kan man maaske ogsaa regne den i Tyskland uddannede BERTHA WEGMANN, bekendt af en Række glim- rende Portræter, hvori Udtrykket er tind- rende levende uden dog at være meget dybt, endvidere BRASEN, hvis maleriske Inter- esse og solide maleriske Ævne har været trofast anvendt paa noget af alt, Dyr, Genre, Portræt og Landskab, fremdeles SCHLICH- TING CARLSEN, der med en prikkende Pensel skabte sig et sært impressionistisk, men levende og personligt Udtryk for sin Sans for Sommerens grønne Frodighed. I denne Sammenhæng kan ogsaa nævnes THIELE, der, skøndt ældre, deltog i de yngres maleriske Bestræbelser, ANNA PE- TERSEN, hvis mandige Karaktersans en Tid lang gjorde hende til en af Tidens kraft- tigste og krasseste Naturalister, samt endnu en begavet. Kunstnerinde, SOFIE HOLTEN, der ligeledes var en mandsmodig Forkæmper for Sagen. Og til alle disse Kunstnere, der, trods Forskel i Køn og Alder og Forskel i Omfang og Art af Begavelse, følte sig sam- mensvorne om den store og løftende Opgave at forbedre den maleriske Side af Maler- kunsten i Danmark, kan saa endnu henføres et Par Malere, som ellers vilde være van- skelige at gruppere, eftersom de i deres vid- ere Udvikling blev altfor excentriske til at kunne indordnes i nogen bestemt Kreds. Den ene er HANS NIK. HANSEN, hvis dristige Førsteforsøg som Maler falder i de bevægede første Aar af Firserne. Der tænkes her navnlig paa „Fra en Kirkegaard" og „Kvinder paa Heden", Billeder, hvis rebelske Behandlingsmaade (med Spartel og med væl- dige Lag af Farve) ganske vist ikke mere synes saa fortjenstfuld som den Gang, men som har blivende Værd i den Pathos, hvor- til Fortællingen i dem hæver sig. Som Maler er det ikke senere lykkedes denne højtbe- gavede Kunstner at gøre det Mesterværk, hvortil hans rige Ævner forpligtede ham, — maaske fordi noget altfor livligt og kapriciøst i hans romantisk anlagte Sind har hindret ham i Stadighed; men maaske ogsaa fordi hans Idé-Rigdom har krævet et lettere og hurtigere Afløb end det gennem Penslens møjsommelige Arbejde. Som Illustrator og navnlig som Raderer har han fundet et saa- dant lettere og hurtigere Middel til Meddel- else, og har han end i sine Illustrationer og Raderinger udstykket sin Begavelse, saa sam- ler Indtrykket af den sig dog atter gennem hans Bøger og Blade til Billedet af en lyrisk Excentriker, der kun har én Overmand her- hjemme: hin anden lyriske Excentriker: ZAHRTMANN. Paa anden Maade end nogen af de andre har denne mærkelige Kunstner haft Betyd- ning for Farvesansens Udvikling her i Land- et. Medens de andre koloristisk mere eller mindre var Objektivikere, hvis Søgen galdt den sande Gengivelse af Naturens egne Farver, var han som Kolorist en udpræget Subjektiviker. Vel undlod ikke heller han Farvestudiet efter Naturen: men det var ham ikke et Maal i sig selv; det var ham kun et Middel til at kontrollere sit personlige indre Farvesyn. Thi han havde, i Modsætning til alle de andre. Farvefantasiens yderst sjældne Ævne og tilmed en Farvefantasi af en yderst sjælden Art. I et sært Lune blandede Natur- D. M. II. 9 97 en noget af en Østerlænder i denne sære Bornholmer. Der er allerede noget orientalsk i hans Figurers Fyldighed og Flegma; men der er navnlig noget orientalsk i hans pragt- elskende Farvefantasi, i hans Svælgen i rene Farver, der i det farveneurastheniske Norden virker lige saa fremmedartet, som en Flise fra Alhambra eller en persisk Fayance mel- lem kongeligt københavnsk Porcellæn. Der fattes sjældent hans Billeder Helhed i Ton- en; men den skyldes ikke, som hos andre. Anvendelsen af en enkelt Farve som Me- dium; den skyldes en mosaik-lignende Sammenstilling af en Mangfoldighed af rene Farver, der først paa nogen Afstand sete samler sig til Tone. Med sin stædige Tilskue- stillelse af dette sit fremmede Farvesyn paa Trods af alt Godtfolks aarelange Indignation over saa aabenbar en Galskab eller saa frækt et Skaberi har Zahrtmann haft en dobbelt Indflydelse paa vor Kunst. For det første den almén-moralske Indflydelse, at han med sit Exempel har modiggjort mange til at være sig selv og kun sig selv. For det andet den specifik maleriske Indflydelse, at han med sine Billeder har dygtiggjort mange dekadent-neurastheniske Øjne til at taale en kraftig Dosis af Farver og i det hele opstemt Farveglæden i vor Kunst. Navnlig hans mange udmærkede Billeder fra Italien, i hvis farverige Natur han hyppigt lader sin Farvefantasi paa én og samme Tid feriere og forny sig efter at have været lukket inde i Atelier og brugt sig op i anspændt Selv- fordybelse, — navnlig disse Billeder har maaske i saa Henseende virket. Det er i hvert Fald Zahrtmann — f. Ex. ikke Krøyer — , som har været bestemmende for Farvesynet hos de fleste af dem, som senere har for- søgt sig i Billeder fra Syden. Men endnu mærkeligere end den Maler, der har malet den lange Række italienske Billeder, hvori der blinker og gnistrer og tindrer ogstraa- ler saa mange Farver og saa megen Livslyst, er jo den Maler, i hvis bedste Billeder af Leo- nora Christina en sær og dyb Sjæl skinner med en egen mørk Ild og fordunkler den preciøse Indfatning, den giver sig selv med Farver. Det er ganske vist ikke godt at vide, om hvem Zahtmann vilde have koncentreret sine Følelser, hvis ikke ,.Jammersmindet" var udkommet i hans Levetid og havde skabt ham en Forelskelse for Livstid i den ulykke- lige Kongedatter. Men der er ingen Tvivl om, at det vilde være blevet noget andet kongeligt, hvorom i saa Fald hans Følelser havde samlet sig. Naturligvis er Talen ikke her om noget kongeligt i den Forstand af Ordet, som faar En til at tænke paa La- kajer og naadige Nikkedukker; Talen er om noget med en kongelig Sjæl. Men konge- lige er kun de Sjæle, som er ædle, og ædle er kun de Sjæle, som er prøvede i Ulykkers Skærsild. Men paa saadanne Sjæle, der of- test er Kvindesjæle, er Historien jo ikke fattig, og Zahrtmann skulde nok have faaet Øje paa dem. Thi for Sjæleskønhed af denne Art, som en smuk Kvinde ganske vist kun erhverver paa Bekostning af sin Ungdoms friske Ansigt, men som til Gengæld skænker hendes Skikkelse Visdommens Værdighed og Anstand, har Zahrtmann til Gengæld for sin Mangel paa Sans for Skønhed efter alminde- ligere Menneskers Begreb alle Dage ejet et Blik, som ingen anden. Han læste Histo- rien anderledes, fantasifuldere og mere frem- synet end andre. F. Ex. Historien om Aspasia. Grandiosere end Aspasia i hendes Ungdoms storstilede Skønhed syntes ham Ruinerne af hendes Skønhed, naar han tænkte sig hende gammel, berøvet sin Elsker og sin Søn. Saaledes malede han hende, og alene dette Billed er nok til at overbevise os om, at sjælsstore, stortskaarne Kvindeskikkelser vilde være traadte os i Møde fra Zahrtmanns Rammer, selv om det var blevet andre end Leonora Christina, som havde fyldt dem. Det Tanke-Experiment, som her er an- stillet, skulde tjene til at vise, at Zahrtmanns særligt disponerede Fantasi maatte virke som et Fængstof, og at en heftig Forelskelse maatte antændes i samme Nu, som „Jammersmindet" slog ned i ham. Men det skulde ogsaa tjene til at vise, hvorledes hans geniale Forstaaelse af Leonora Christinas sublime Skikkelse langt mere er grundet paa et naivt Hjærteforhold til en Aand af hendes Art end paa et For- standsforhold til den Tid og den Historie, hun tilhører. Han tager fra Tiden, hvad der malerisk passer ham af Dragter, Møbler og andet Udstyr; men han er lidet nøjeregnende med det historisk korrekte. Maaske netop 98 fordi han er saa kyndig deri, tager han sig en Gang imellem den Frihed at forsynde sig derimod. Han ynder overhovedet at tage sig Friheder, og han er ikke altid fri for at ko- kettere lidt med sit Ry for (og sin Ret til) at være anderledes end alle andre. Han kan nok lide at male noget, hvorom Folk ikke véd, om det er Spøg eller Alvor. Han har stundom nærmet sig Parodien og har i hvert Fald i ét Billed („Der var en Gang" . . .) haft sin aabenbare Lyst af Travestien. Han følger i ét og alt sit eget underlige Hoved, hvis Underlighed kan udarte til Urimelighed, men aldrig til Taabelighed. Han følger ogsaa sin egen underlige Skønhedssans. Hans Øje har i lige Grad sin Moro af Ting af den mest modsatte Natur. Han har svælget i at male Blomster; men han har ogsaa svælget i at male Bylder (,Job"). Man kan vistnok sige, at det er hans Svælger-Natur, der er hans Kunsts egentligste Hemlighed. Umaadehold- enhed danner Grundtrækket i den som Helhed og gaar gennem alle Dele af den. Han svælger i yppige Legemer, i yppige Linjer, i yppige Lysvirkninger, i yppige Farver. Deraf dog kun det udadtil yppige i hans Kunst. Dens indre Yppighed, dens Pathos, navnlig saaledes som den lægger sig for Dagen i hans Leonora Christina-Billeder, beror paa, at han ikke mindre er en Svælger med sit Hjærte, end han er det med sit Øje og sine Sanser. Kommer nu hertil, at han er saa heldig formelig at kunne fraadse i Arbejds- kraft og Energi, saa forstaar man, hvorfor der fra hans Billeder, naar de er bedst og stærkest, slaar En i Møde en i dansk Kunst ellers ukendt hed og dampende Aande. Den kommer fra et spilkogende Menneske. Langt lettere end at finde en, der tempe- raturmæssigt er hans Slægtning, er det at finde mange, som i saa Henseende er ham modsatte. Man kan nævne JERNDORFF, der ogsaa for saa vidt er en Modsætning til Zahrtmann, som han hverken har haft det Mod eller den Medgang, der hører til, for blot at male, hvad man lyster. Navnlig i de senere Aar er jo Jerndorlf bleven en af dem, det offentlige helst beskæftiger, og hans Beskæftigelse med bestilte Portræter har beklageligt ensidigt lagt Beslag paa en enkelt af hans mange Ævner og hindret de andre i Virksomhed. Stiller man ham op som Zahrtmanns Mod- sætning i Henseende til Temperatur, saa er det dog ikke for dermed at sige, at hans Kunst skulde mangle Temperament. Den har blot et ganske andet Temperament, ét, der er lige saa behersket nænsomt, som Zahrt- manns er ubehersket voldsomt. Nænsomhed- en i hans blide Sind udstrækker sig til at omfatte hvadsomhelst, der end betros hans kærlige Haand. Noget fromt og resigneret i hans Væsen gør ham Pligten til Lyst, og der lyder fra hans fuldendt redelige, nøgternt sanddru og næsten enestaaende grundige Por- træter aldrig saa meget som blot et Suk fra den Sværmer, som man stundom aner i hans stemningsmættede Landskaber, men hvorom man ellers kunde være rent uvidende, hvis man ikke kendte hans Tegninger. Det er først i „Troldtøj", i Illustrationerne til Fru Ingelil og hendes Døtre, i Tegningerne til Svend Grundtvigs Folkeæventyr, man lærer Jern- dorff at kende som den Kunstner, hvis Be- gavelse med Sværmeri og Fantasi, for ikke at tale om hans levende dekorative Sans, gør hans overvejende Beskæftigelse med Portrætmaleriet beklagelig. Rigtignok viser de bibelske Billeder, han Tid efter anden har malet, at han under Arbejdet i større Maalestok sætter det meste til af Friskheden og Ynden i sine Udkast. Men med Savn maa man tænke paa, hvad denne Kunstner efter al Sandsynlighed endnu gemmer af Indfald, som let lod sig fæstne til Papiret. I hans Illustrationer er der Tegn — f. Ex. de mørke- ræde blandt hans Syner — , som tyder paa et ægte og uforgængeligt Barnesind, hvori hans barnlig-barokke Fantasiskikkelser næppe har ophørt at yngle. Hvor stræbende og dygtig Jerndorff end er ogsaa som Kolorist, saa hører han dog ikke til de meget maleriske. Alligevel er han som Tekniker en hel Del mere moderne end dem, der — som de dygtige Malerinder RAVN HANSEN og PAULINE THOMSEN eller den retsindige BREDSDORFF og den fintseende og noble KABELL — mere di- rekte har vedligeholdt Forbindelsen med de gamle danske Malere. De ejer nogle af disses sædvanligste Egenskaber: Elskværdigheden i Opfattelsen, Ømheden for det milde. Util- bøjeligheden for det ramme, den kærligheds- fulde Fordybelse i Detaillen. De fleste af dem er paavirkede fra Kyhn og har blandt meget godt lært det mindre gode af denne at være lidet nøjeregnende med deres Motivers Billedvirkning. Ogsaa i den Henseende stod Kabell, der snarere var paavirket af Skov- gaard, over de andre. En Kunstner^ der maaske er bedst kendt som Figurmaler, men vistnok betydeligere som Landskabsmaler, er EDVARD PETERSEN. Ogsaa han synes at have været under Indflydelse af Kyhn, men har en personlig, stundom rigtignok noget manjerert Form. Fremdeles hører HASLUND til dem, i hvilke noget af de gamle danske Malere lever videre. Han har stundom endnu noget af Roeds Farver paa sin Palet, og med dem gør man ikke stor Opsigt paa en Udstilling i vore Dage. Men hvad enten han har malet Landskaber eller Dyr, Portræter eller Genrebilleder, saa har han ofte fængslet dem, der er lydhøre for Hjærtets stilfærdige Tale, den, der særlig følsomt har lydt fra hans Billeder af Bør- nenes Liv. Samme venlige Tale, stundom mere bevæget, stundom rigtignok ogsaa med et Stænk af Sentimentalitet, fører CARL THOMSEN, en ægte dansk Romantiker i al Beskedenhed, hvis Længslers Maal ikke lig- ger fjærnere, end at alle er i Stand til at øjne dem. Han bevæger sig ganske vist gærne med sine Tanker i Fortiden, men de gaar ikke stort længere tilbage end til de Tider, da Ewald mødte Arendse, eller da Kamma Rahbek sad ved sit Skrivebord, og aller kærest synes ham den Fortid, hvoraf Rester endnu lever i Nutiden. „Carl Thomsens Genrebil- leder", har K. Madsen udmærket skrevet, „have en egen gammeldags Hygge, en Duft, som naar man lukker en Skuffe op i en gam- mel Dames Kommode, hvor visne Blomster ligger som Mærker i en Salmebog med Sølv- spænder; de have som et Anstrøg af mildt Vemod over, at den Tid, vi lever i, ikke er saa gylden romantisk skøn, som Tiden i vore Bedsteforældres Ungdom, og har der ligget et Hjem i Læ for Tidens bitre Brydninger, finder han dér sit rette Element." Saadanne Hjem har han navnlig fundet i de danske Præstegaarde, hvis Sommerferie og Vinter- liv han — særlig i en Række Tegninger — har skildret med paaskønnelsesværdig Tro- fasthed mod Karaktererne og det Milieu, der har formet dem. De andre „Fortællere" i vor nyere Kunst har ikke alle til den Grad, som Carl Thom- sen, været livsvarigt knyttede med Sympathi til en enkelt eller snæver Kreds af Æmner. Langt den skarpsindigste Psykolog og Tænk- er af dem alle, HELSTED, har anvendt sit udprægede Fortæller-Talent paa Opgaver af højst forskellig Art og taget et højst forskel- ligt Standpunkt til Livet og sin Kunst. Han har malet pudsige Genrebilleder fra Italien, han har malet halvt eller helt satirisk mente og meget morsomme, delvis dog altfor store Billeder af Borgerskabet („Byraadet", „En Deputation", „En Forelæsning for Damer", „En Frier"), men han har ogsaa malet yderst alvorligt mente religiøse Billeder, hvis Stem- ningsmagt dog er bleven forringet ved en tør og udpint Behandling. En anden aand- fuld Psykolog, ENGELSTED, der begyndte lovende med københavnske Genrebilleder, har senere ligeledes haft Vanskelighed ved at begrænse sit Omraade og endnu vanskelig- ere end Helsted ved at finde sig en Form. En tredie, IRMINGER, har klaret sig bedre, skønt han i Henseende til Kunstens Midler vel egentlig er den mest uformuende af de tre. Trods faa og fremherskende brune og tørre Farver paa sin Palet har han vidst at gøre det lyriske i sit Anlæg gældende med en Styrke, over hvilken man er tilbøjelig til at glemme hans Svaghed som Maler. Let rørt, som han er, rører ogsaa hans Billeder let, uden maaske dog altid at røre synderlig dybt. Han, der i tidlige Aar malede Dragoner, siden Tiggere, Vanføre og Værkbrudne, sen- ere Optrin fra et Hospital for Børn, har senest, samtidig med, at hans Frembringen fik Præget af en stor Lethed, men ogsaa af nogen Løshed, aabnet alle Sluser for sit længe inddæmmede følsomme Indre. Noget Føleri er løbet med over i hans Billeder, af hvilke de religiøse og de erotisk-symbolske næppe var blandt de mest tiltalende. Men ogsaa et ægte poetisk Sind med en ejendom- melig Sans for smukke Kvinder og smukke Børn har han røbet i denne Fase af sin Ud- vikling, der formodentlig ikke bliver hans 100 letbevægede Naturs sidste, men i hvilken hans Psykologi efter al Sandsynlighed dog har aabenbaret sig i alt væsentligt. Af den subjektive Varme, der gennem- strømmer Carl Thomsens Fortællinger og endnu mere Irmingers og vækker Deltagelse for det, de fortæller, er der hverken meget i de rørende eller i de humoristiske Billeder af FRANTS og ERIK HENNINGSEN. Havde de to Brødre været Litterater og ikke Mal- ere, var de sikkert blevne et Par meget dyg- tige Journalister. Som saadanne virker de mellem de mange udmærkede Prosaforfattere og de færre Poeter blandt vore Malere. Deres Rolle i vor Kunst har været den at besørge en Slags malerisk Reportage, navnlig fra Hovedstaden, og de har gjort det med et Snille, som var stort, og et Talent, der ingen- lunde var ringe. Man gør saa meget lettere det Tankeexperiment at tænke sig dem med Pennen i Stedet for med Penslen i Haanden, som de begge har tegnet meget med Pennen og forresten ogsaa tegnet mere, end de har malet, med Penslen. Vel har ikke deres Produktion — navnlig ikke Erik Henning- sens — helt været blottet for saadanne Bil- leder, der stillede maleriske Fordringer og ogsaa havde nogen malerisk Værd. Men gen- nemgaaende og overvejende har dog deres Kunst været en Illustrationskunst, selv naar den optraadte med Krav paa at vurderes som Malerkunst. Det samme gælder mellem de ældre TORNØE, mellem de yngre WEN- TORFF og KNUD LARSEN. Den sidste har dog som Maler mere Farve-Kultur end de andre, ligesom han ogsaa som Illustrator i Modsætning til Carl Thomsen, Frants og Erik Henningsen, ejer Sans for dekorativ Stil. I en anden, rent satirisk Aand og udeluk- kende i en fordringsløs Illustrationsform er Livet i Hovedstaden behandlet af de vittige Tegnere ALFR. SCHMIDT og THIES, noget tidligere ogsaa af TEGNER, hvilken sidste jo imidlertid som Holbergs ypperlige Illu- strator og ogsaa som ornamental Tegner for- længst har forladt Genren og hævet sig til at være en af vore mest verdensdannede og forfinede Kunstnere. Hverken Arbejds- eller Paradelivet paa Københavns Gader har ellers fristet vore nyere Malere synderligt. Heller ikke Københavnerlivet inden Døre, paa offent- lige Steder, i Theater- eller Koncertsalen har fundet nogen Skildrer af Betydning. Det samme er Tilfældet med Familjelivet i Hoved- staden, hvorfra vor Malerkunst i tidligere Tider jævnligt forsynede sig med ypperlige Motiver til figurrige Billeder. I Stedet for saadanne ser man nu hyppigt Interiører med en enkelt Figur (endnu hyppigere maaske helt uden Figurer), der mere males for det maleriskes end for det menneskeliges Skyld, og som hører til de mest talende Vidnes- byrd om Tidens typiske Udsondring af det maleriske som en særlig og væsentlig Side af Malerkunsten. Medens Viggo Johansen som Interiør-Maler har forenet Interessen for det menneskelige med Interessen for det maler- iske og har malet Billederne fra sit Hjem saaledes, som dette Tid efter anden har form- et sig efter det Liv, der er blevet levet i det, aabner de yngre os jævnlig Indblik i Interiør- er, hvis enkle, gærne gammelmodiske („Em- pire"-) Udstyr af Møbler gør et mere figur- erende, mindre hjemmevant Indtryk end til- svarende Ting i Johansens Billeder. At dømme efter de Interiører, de maler, indretter de yngre Malere sig mere med deres Kunst end med deres Liv for Øje. Saadanne Interiører er malede af ACHEN, der iøvrigt paa andre Omraader, Landskabsmaleriets og Portræt- maleriets, har frembragt solide og dygtige Arbejder uden dog endnu at have fundet en egen og ejendommelig Form. Fremdeles af ILSTED, der fører en lidt spinkel og ube- tydelig Pensel, men har megen Finhed i sin Farve og let ved at efterligne Stemninger, som Hammershøi først har anslaaet. End- videre af CHR. CLAUSEN og af HOLSØE, hvis tungt delikate Pensel er en af de taal- modigste i vor Kunst, maaske den allermest nøjeregnende med Gengivelsen af Stueluft- ens maleriske Finesser, men uden den Gra- cie i Foredraget, der udmærker en anden af vore mest forfinede Malere, KARL JENSEN. Denne har malet enkelte Landskaber af høj malerisk Rang; men mest har han gjort sig fortjent som den eneste herhjemme, der — modsat Arkitekter som Heinr. Hansen og andre — har dyrket Arkitekturmaleriet rent malerisk. Han danner, om man vil, som de ikke-konstruerede, men ægte-historiske In- teriørers Maler en Slags Modsætning til de 101 lige nævnte. Dog kunde han synes malerisk at have haft nogen Indflydelse paa flere af dem: paa Holsøe, ja maaske endog lidt paa den ypperste og originaleste af dem alle, vor Kunsts største Særling, VILH. HAMMERS- HØI. Knap i noget Fantasibilled af denne mærke- lige Kunstner, end mindre i hans Portræter, Landskaber eller Arkitekturbilleder føles Rummet eller Luften indenfor Rammen fyldt saa tæt, som i hans Stuebilleder, med de Taager, der skiller ham fra Livet og faar ham til at se alting graat i alle Nuancer af det graa. Utvivlsomt er der i hans Syn en ud- viklet Farveneurastheni, der ytrer sig som Afsmag for rene Farver. Men hans Syn vilde næppe fornemmes saa sjælfuldt, hvis det kun ytrede sig som en Smag og ikke videre var et Udtryk for hans Sind. Det bund- er dybt i hans Sind, i et aandsaristokratisk, aandsfjærnt og aandsensomt Forhold til Liv- et, i en Sky for alle yppigere Former af Liv- et end de yderst enkle, i hvilke han selv dvaler Livet hen i stille Stuer, — Stuer, som han — et nordisk Modstykke til Des Esseintes — har stemt i det Par Toner, der danner den eneste udholdelige Musik for hans Øjne. Der gaar i disse Stuer stundom en lydløst stille lille Kvinde. Hun gaar der, fordi hun i sin sorte Kjole gør saa smuk en Kontrast til de hvide Vægge og Døre. Det samme gør her og der en enlig Ramme af Mahogni, et gammelt Chatol, et gammelt Skab eller Bord. Det er dog saa sin egen Sag, kun i Mangel af et bedre Ord, man taler om Kontrasten mellem Farver i Hammershøis Kunst. I de Brydninger mellem graa og hvide Toner, der danner Grundakkorden i hans Billeder, vov- er andre Farver sig kun frem brudte og beskedne, og endda er Hammershøis altid prøvende og tøvende Pensel aldrig mere forsagt, end netop naar den skal indlade sig paa at indføre en saadan Smule Farve paa Lærredet. Naar Farven da omsider staar paa Lærredet — hvem mindes f. Ex. ikke en gul Sengestolpe, der vovede sig undrende og undskyldende frem mellem alle de hvid- lige og graa Toner i et lille fattigt Interiør — da synes den endnu at skælve efter en stor Sindsbevægelse, og i Virkeligheden skælver jo ogsaa i den det mest bevægede Sind, i hvert Fald den særest sensitiveste Sjæl i vor Kunst. Men som alle véd og som allerede antyd- et, har jo Stuemaleriet ikke været Hammers- høis eneste Omraade. Han har i sin Ung- dom givet sin Verdenssmærte Afløb i en jjobs" Klagesuk. Han har senere i „Artemis" skaff^et sig Luft for det blivende af denne Verdenssmærte, sit Skønhedssavn, sine Søvn- gænger-Længsler mod et fjærnt og taagetæt Drømmeland. Han har desuden lige siden den Gang, da han første Gang viste sig for os med sin Søsters vemodsfyldte Billed brugt Portrætkunsten til subjektiv Udfrielse; thi i næsten hvert af hans Portræter er der en sær og sart Sjælfuldhed, et Udtryk af en aandsfraværende, vag Melankoli, som er hans og ikke den Portræteredes. Endelig har han jo aandet sin Sjæl og dens Melankoli ind i Landskaber med store Linjer under store graa Himle eller i de store graa Masser af smuk gammel Arkitektur, hvis tyste Tilvær- else, ligesom hans egen tyste Kunst, er en stille Protest mod al grel og gloende Smag- løshed i Nutiden. Hammershøi er ingenlunde udansk; det er tværimod let at fornemme noget ægte dansk i hans Vemod, hans Forsagelse, hans Sinds Tristhed og Træthed. Men af Skøn- hedsbegreberne har dansk Kultur ellers endnu ikke naaet at udskille Skønhedsforestillinger af saa syg og sart en Sjælfuldhed, som hans. Fransk Dekadent- Digtning med dens Ud- tryk „å mi-voix, au crépuscule" kunde maaske tolke den; det danske Sprog kan det hidtil ikke. Og dette maaler Overkulturen hos denne Kunstner. Thi i sin højeste Udvikling formaar vor Sprogkunst jo ellers godt nok at male omkap med vor Malerkunst; ja vor største Sprogkunstner, I. P.Jacobsen, har endog faaet Stemningsvirkninger frem af Ordene, før vore Malere fik tilsvarende Virkninger frem af Farverne, og haft utvivlsom Indflydelse paa baade ældre og yngre iblandt dem. Med sin Prosa mest paa Zahrtmann; med sine Digte mest paa JUL. PAULSEN. Han er en af de ikke faa, der har saaet i sidstnævnte Kunst- ners yderst frugtbart modtagelige Sind. En Gang har Paulsen mindet om Vermehren, lidt senere om Viggo Johansen, atter lidt senere — navnlig i sine lysstærke og skygge- 102 dybe Skildringer af det nøgne kvindelige Legeme — om Henner eller dennes Mester, Rembrandt, hvilken sidste fremfor nogen har bevaret Magten over Paulsens Sind. Virtuos- mæssigt raader Paulsen over et under- fuldt Instrument af Farver, hvis Tone, ikke ulig Rembrandts, klinger klagende i Dybden, og som ogsaa deri ligner Rembrandts, at dets Tone i Diskanten slaar ud med noget af en Pængselsbefriets Jubel over Lyset. Paa dette dramatiske Forhold mellem Lys og Skygge beror de dramatiske Virkninger i Paulsens Kunst. Naar han har søgt dramatiske Virk- ninger af mere haandgribelig Art, er det enten kun lykkedes ham halvt („Eremiten", „Adam og Eva", „Kain") eller mislykket totalt („Den hellige Cecilie"). Det er kommet ham til Gavn som Interiør- skildrer, som Skildrer af Kampen mellem Dagslyset eller Lyset fra en Lampe mod Mørket, at han har haft denne særlige mal- eriske Sans for Iagttagelsen af det dramatiske Forhold mellem Lys og Skygge. Beskedne og banale Motiver (som han aldrig har skyet) har han dermed givet en stor malerisk Inter- esse. Der knytter sig ogsaa en saadan til de allerfleste af hans Portræter. I enkelte af disse har det malerisk-musikalske Element i ham taget Magten over ham i højere Grad end heldigt for Karakteristikens Fasthed; langt mere mærkeligt er det dog, at han i andre af sine Portræter (f. Ex. Dobbeltbilled- et af Brygger Jacobsen og Hustru) har vidst at arbejde næsten uforstyrret af „Musiken" i sit Indre, og at han da har ævnet at forene sine maleriske Fortrin med en overordentlig Træfsikkerhed og Fasthed i Karakteristiken. Men hvor smukt det end kan klæde denne Smægter og Sværmer at samle en Energi, man kunde tro hans bløde Natur nægtet, om Opgaver, der mere eller mindre lægger Baand paa Stemningssiden af hans Væsen, saa klæder det ham dog endnu bedre at ses henfalden i Smægten og Sværmen, og her- for er kun hans Landskabskunst et fuldkom- ment frit Udtryk. De er, hans Landskabsbilleder, næsten udelukkende maleriske af Form. Der kan være et enkelt, f. Ex. „De to Ege", der syn- es valgt af Hensyn til et virkningsfuldt Motiv. Men ellers er de gennemgaaende blottede for Komposition og dekorativ Linjevirkning. Der kan være et Landskab, hvis Fysiognomi synes jydsk i Modsætning til ét, der synes sjællandsk. Men denne Kunstner, der som Portrætmaler har vist saa skarpt og klart et Blik for det individuelle, interesserer sig som Landskabsmaler overvejende ofte for det generelle. Allermest interesserer han sig for de Tider paa Døgnet, hvor det individuelle i Naturen opløses og gaar op i de Enheder, som Menneskene har givet Navn af Stem- ninger. Af Skumringen, Aftenen, endog af Natten maler han Erindringsbilleder, næsten helt uden Form, næsten helt i Farve. De Ting, der beskæftiger ham som Land- skabsmaler, er hverken mange eller store, — højst en lille Landsby, hvis straatækte hvide Huse er klinede op ad en Bakke, paa hvis Kam der knejser en Mølle, hyppigere blot en enlig Hytte paa en Mark, et Skov- løberhus gemt bag Træer, det indre eller ydre af en Bondegaard. Han holder gærne til, hvor der er menneskelige Boliger i Nær- heden. De idylliske Stemninger, han fortrins- vis søger, forhøjes ved saadan en Stump Hus, fra hvis Vinduer der om Aftenen skinner Lys ud i Mørket. Bedre end Skildringen af det ensomme Hav, der om Natten vælter sig i Søvnløshed under tunge, truende Sky- Marer, lykkes ham Skildringen af det blanke Sund med de tændte Skibslanternei paa den lyse Aftenhimmels Baggrund. Der er sjæld- ent andre høje maleriske Effekter i hans Aftenlandskaber end et saadant Par Lantern- er, et oplyst Vindu, en skinnende hvid Mur, en blinkende Vandpyt, en enkelt funklende Stjærne. Det er navnlig saadanne Billeder, der minder om I. P. Jacobsens Digte. Naar det i et af disse hedder: „Alle de voksende Skygger — har vævet sig sammen til en. — Ensom paa Himmelen lyser — en Stjærne saa straalende ren," saa har man i disse Linjer eller f. Ex. i de første Strofer af Digt- et „Landskab" en bedre Tekst til Paulsens malede Nokturner, end nogen ikke-Digter formaar at skrive. Andre har paa anden Maade skildret os den danske Sommeraftens og Sommernats Poesi. Blandt de gamle frem- for alle Sonne, blandt de yngre navnlig N. V. DORPH, i hvis poetiske Skildringer af de lyse Aftener og Nætter Virkningen, i 103 Modsætning til den af Paulsen opnaaede, støtter sig til Landskabets smukke, store og enkle Linjer og desuden beror paa Anslaget af en enkelt blaanende Tone, der næppe af nogen anden er truffen saa sikkert, som af denne altfor lidet malende og som Maler alt- for lidet paaskønnede Kunstner. Men ingen anden har ejet Paulsens farvemusikalske Sans; ingen har ejet hans Ævne til at ind- fange og samle til Akkorder Tonerne i den danske Sommeraften og Sommernat uden at bringe noget af deres Klang til at forstumme ved at fængsle og fæstne dem indenfor Linjer. Der slumrer, for endnu en Gang at tale med Jacobsen, en Sang i næsten hvert et Landskab, som denne Kunstner har malet. Af de hidtil nævnte Malere i dette Afsnit var langt de fleste hovedstads- eller provins- fødte, ikkun faa fødte paa Landet, næppe mere end en enkelt egentlig bondefødt. Utvivlsomt har dette Forhold været medbe- stemmende til den Kendsgærning, at Skild- ringer af Bøndernes Liv er sjældne at møde i disse Kunstneres Produktion. Hvad Period- en i saa Henseende har frembragt af betyd- ningsfuldt, skyldes overvejende, ja næsten udelukkende nogle faa bondefødte Malere. En enkelt af dem, R. CHRISTIANSEN, en kun god og solid Dyrmaler, men et udmærk- et Talent som Karikatur-Tegner, har anlagt en Betragtning fra oven nedad paa Livet i Provinsen eller paa Landet og har i en egen let, halvt tegnet, halvt malet Form skildret dets snurrige eller komiske Sider, snart med et skarpt Vid, snart med en robust Humor. De andre bondefødte Folkelivsskildrere har en dyb Sympathi for Livet paa Landet holdt lige saa fri for Karikering, som deres dybe Kendskab til dette Liv har frelst dem fra falsk Idealisering. Endog de, der har gjort lange Ophold i Hovedstaden, og som dér har tilegnet sig en udviklet aristokratisk- artistisk Savoir, har vidst at bevare en ud- præget Slægtsfølelse for det Milieu, hvorfra de er komne. Det gælder maaske endog BRENDEKILDE, skøndt han ellers ikke hører blandt dem, der har vist sig fastest ' deres Karakterer som Kunstnere. Han mal- ede i nogle Aar — men det er snart længe siden — en lille Række Billeder af Livet paa Landet, som i Henseende til indgaaende psykologisk Forstaaelse af Mennesker og Natur paa Landet stod højt mellem de danske Folkelivsbilleder, og som maaske overgik alle andre saadanne i Behandling- ens overordentlige Skønhed. Dybere rod- fæstet med sit Hjærte i det Samfundslag og den Natur, hvorfra han er kommen, har dog MOLS vist sig at være et blødt Gemyt, i hvis stemningsfulde Fremstillinger af den barske jydske Hede eller af de barske vest- jydske Kyster, der er en stor, stundom en næst- en lidt sentimental Medynk med de levende Skabninger, Mennesker, men navnligDyr, som det barske Vejr hærger, — iøvrig en aand- fuld Tegner, en fin Kolorist i sine tungsindige graa Farver. Dybt rodfæstet med sit Hjærte i sin Hjemstavn, Ulykkes-Kysten ved Har- boøre, der ligger som en Kirkegaards-Mur omkring Havet med de mange Grave, er ogsaa en lidt yngre Kunstner, BJERRE. Han er i sit kunstneriske Udtryk, modsat Mols, besværet, snart famlende, snart fyndigt faa- mælt, som den Befolkning, han skildrer, er det i sin Tale. Men just ved Kortfattetheden og Kunstløsheden i Udtrykket virker maaske hans Skildringer af det forsamlede Harboøre- Folks religiøse Hengivelse i Gud og Skæb- nen saa overordentlig fyndigt og gribende. Paa det kunstløse (med Tilgift af noget kejtet) i Udtrykket beroede ogsaa en Del af Virkningen i RING's tidligste Billeder. Sen- ere blev han en af vore farvekræsneste Mal- ere, og senest har han endog i enkelte Bil- leder vist en Tilbøjelighed til at ville kultivere sin Kunst yderligere med stilfuldt simple Linjer og en dertil svarende dekorativ enkel Kolorit. Man vilde dog vistnok tage fejl, hvis man heraf vilde drage en Slutning om en stor Smidighed hos ham, — en Slutning, der kunde være saa meget mere fristende at drage, som jo Ring i en Række ypperlige Kopier har vist den mest levende Forstaaelse af gammel Kunst baade med og uden disse Fortrin. Langt rimeligere er det at antage, at den nævnte Tilbøjelighed paa sin Vis kun er et Tegn mere paa noget ikke blot usammensat, men grundelementært i hans hele Væsen. For det første var han elementær i sin Føl- else, der næppe var andet end Slægtsfølelse, Kærlighed til Landet og den Befolkning paa 104 Landet, hvori han havde hjemme. For det andet var han elementær i sin Intelligens, for saa vidt som denne tog Tingene op i sig uden at forstyrres af dyberegaaende Tanker om dem. For det tredie var han elementær i sit Syn som Maler, for saa vidt som han i langt højere Grad havde Øje for det Hele end for det Enkelte, mod hvilket sidste han jævnlig forbrød sig, idet han tegnede det yderst mangelfuldt. Der var da alt fra første Færd i hans Væsen en stor Simplicitas, for hvilken det simple Udtryk var det ene na- turlige. Men det simple Udtryk er endnu ikke det simplificerede, som Ring senere benyt- tede. Et simplificeret Udtryk er et kultiveret, et forsætligt Uddrag af det sammensatte. Sam- mensatte Naturer finder det vanskeligt, og det bliver dem sjeldent helt naturligt. Men grundelementær, som han var det, tilegnede Ring sig det med Lethed efter nogen Berør- ing med kunstnerisk Kultur, og det simplif- icerede Udtryk fornemmes derfor i hans senere Billeder ikke mindre naturligt, end det simple i hans ældre. I Foraarsbilledet med de to unge Piger i Bondehaven eller i Billedet af den unge Kvinde, der staar i Havedøren, er der trods al Stilfuldhed og koloristisk Kultur den samme rørende En- fold som i »Julebesøget", „Skomageren" eller andre Billeder af Ring fra hans uberørte og uskyldigste Aar. Man kan da sige, at set i store Træk er han en Kunstner af ét Stykke, og det er han, endskøndt han ikke blot stilistisk, men ogsaa koloristisk har haft to Perioder, én i hvilken Grundtonen i hans Landskaber oftest var den graa, en anden i hvilken Grundtonen oftere var den blaa. Den sidste Ændring i hans Farvesyn synes at have været forbunden med en Ændring i hans Livssyn, der med Aarene er blevet lysere og mildere. Men hvad enten han har malet graat eller blaat og set paa Livet mørkt eller lyst, saa har hans Forhold til den Del af Livet, han har valgt at skildre, været et af de intensiveste Hjærteforhold, der har været knyttede i dansk Kunst. I en saa intensiv Forstaaelse er dette Forhold resulteret, at det er, som havde i det hele ingen forud for Ring skildret Sjællands Bonde og sjællandsk Bondestand. Derom — om alt, hvad der inden Døre og under aaben Himmel frembyder sig i en sjællandsk Lands- by af smaat og lavt i Væxten — har Rings Kunst udslettet alle tidligere Forestillinger og fastslaaet en indtil videre endelig ved simpelthen at søge Sandheden og sige Sand- heden inderlig bevæget af den. Vi kendte ogsaa før hans Tid denne Landsby og det nøgne Land omkring den; men som et Sted, hvorfra man flygtede for Kedsomheden og Ensomheden. Ring har lært os, at Livet her, som allevegne, har sin Poesi, og at Naturen her, som allevegne, har sine Skønheder. Til disse hører bl. a. det Register af faa, fine og fornemme graa Toner, der ganske særlig lig- ger for Rings Stemme, en Skønhed, der maaler sig med mangen forrost Seværdig- heds, endskøndt det er lige ud ad Landevejen, man skal søge den. Dér, i bogstaveligste For- stand, har Ring fundet den. Næsten som et Sindbilled paa hans Kunst og som en Traad igennem den gaar der en Landevej gennem en Mængde af hans Billeder. I HANS KNUDSEN har Ring faaet en Fortsætter, det er gaaet endnu et Skridt vid- ere i Retning af at opsøge nøgne landskab- elige Motiver, og som i Behandlingen af saa- danne har fundet Toner, der gennemgaaende er spædere end Rings, men maaske samtidig endnu en Nuance finere. Enkelte andre af de yngre knytter sig paa lignende Maade til de ældre. Om Zahrtmann (hvis videre Ind- flydelse iøvrigt først vil blive paapeget i det følgende Afsnit) minder WILHJELM's itali- enske Billeder med deres Sollys og brogede Farver. Om Johansen som Landskabsmaler minder stundom GOTTSCHALCK, lidt af en moderne Dreyer, en aandrig Landskabs- skitzerermed et fortrinligt koloristisk Anslag, men uden Energi til at gennemføre. Om Philipsen mindede den tidlig døde Land- skabs- og Dyrmaler OLE PEDERSEN, hvis betydelige maleriske Talent dog kendeligt led Skade, da han under et Ophold i Italien — iøvrig allerede dødssyg — gav sig hen til Yderligheder af Impressionismen. For andre af de yngres Vedkommende er det vanske- ligt at paavise Afstamningen. Det gælder SELIGMANN, en noget usamlet Begavelse, der har malet noget af alt, enkelte udmærk- ede Interiører („En Søndag i Thorvaldsens Museum"), enkelte udmærkede Portræter (navnlig Viggo Pedersens), dygtige Land- sicabs- og Arkitekturbilleder, men ogsaa mange forfejlede Billeder, derimellem flere historiske. Det gælder WILDENRADT, i hvem Efteraaret maaske havde faaet sin hid- til fineste og kræsneste Skildrer i Danmark, hvis han ikke tidlig var bleven forledet af sin Haands Lethed til at gøre altfor let Kunst. Det gælder endvidere TOM PETER- SEN, en sikker, men noget nøgtern Tegner og Maler, der blandt meget andet har malet og tegnet en Mængde af de gamle Gader og Huse i Landet. Det gælder fremdeles den lyrisk anlagte Natur- og Genremaler RUD. PETERSEN, den robuste og dygtige Land- skabsmaler HANS DALL, THOROLF PE- DERSEN, der i Sømaleriet er ene om at have hævet sig betydeligt over det gennemsnitlige, men som senest er gaaet over i Theatermal- eriet, SCHLICHTKRULL, en meget dygtig og gediegen Portræt- og Landskabsmaler, REPHOLTZ,FRYDENSBERG,MOURIER- PETERSEN og mange flere, der har skabt eller er ved at skabe sig Navn, deriblandt en ikke længere ganske ung Kunstner, der forsætlig er gemt til at danne Afslutningen paa dette Kapitel. Det er HENRIK JESPER- SEN, der udover en Mængde solide, men oftest lidt tungt gennemarbejdede Landskab- er har gjort sig bemærket med sine dristige og dygtige, halvt videnskabelige Forsøg paa at male Solen og gengive ikke blot dens blændende, men dens blindende Virkning paa Øjet ved at lade „Solpletterne"s Farver blande sig paa dettes Nethinde. Lignende, men endnu mere vidtgaaende Forsøg blev i Frankrig gjorte af de saakaldte Neo-Impres- sionister eller Pointelister, der ganske aand- løst gennemførte Methoden konsekvent ved at opløse alle Toner i Prikker af rene Farv- er. Der maatte efter dette komme et Tilbage- slag mod Naturalismen eller, som man kunde høre den kaldet nu, Luminarismen. Man be- høvede ikke at være meget klartskuende for at se, at Experimenter som disse førte ud af Kunsten i Stedet for dybere ind i den; thi Kunstens Opgave er jo ikke den at bedrage Øjet, men den at bevæge Sindet. Og Tilba- geslaget kom efter allerede at have truet i flere Aar. I Danmark daterer det sig allerede fra ca. 1890 eller om man vil fra 1891, Aar- et for den første fri Udstilling, hvor de unge Rørelser frededes, medens de snarere for- fulgtes paa Charlottenborg. Omtrent fra den Tid saa man en Række Kunstnere, der var opdragne til Naturalister og i fuld Besiddelse af udviklede maleriske Midler, forsage al Rig- dom i saa Henseende i den Tro og med det Haab, med Fortidskunstens primitive Midler at kunne naa eller nærme sig de fortidsstore kunstneriske Maal. loe OTTO BACHE: Et Kobbel Heste udenfor en Kro. tilhører h. m. kongen. OTTO BACHE: Køerne drives ud om Morgenen. KUNSTMUSEET. OTTO BACHE: To Heste i en Skov. PRIVATEJE. D. M. II. 10. 109 o ro H Z > H O i :1 ^ o o 2 CO m C M m C S -o > > ■n ?o m D m w DO O 33 O DO > o X m > o 3 S > r C/) G m z «) o z 110 OTTO BACHE: Hestgarden indskibes i Korsør TILHØRER H. M. KONGEN. OTTO BACHE er født d. 21. August 1839 i Roskilde, hvor Faderen var Købmand. 1843 flyttede hans Forældre til Hovedstaden, og han blev Elev i Borgerdydskolen. Allerede fra sit 10de Aar besøgte han Akademiet og snart til- lige Marstrands Malerstue. Efter at han havde opnaaet forskellige af Akademiets Belønninger, rejste han 1866 — 68 i Frankrig og Italien. Efter Hjemkomsten giftede han sig. Nogle Aar senere blev han Medlem af Akademiet (1872). I 1887 indvalgtes han i Akademiraadet, udnævntes samme Aar til Professor i Malerkunst efter Roed's Fratrædelse, og valgtes i 1890 til Akade- miets Direktør for 3 Aar. Han har i Kunstens Verden haft flere Tillidshverv, er prydet med ikke faa Ordner og hører til den lille Gruppe danske Malere, der har opnaaet den Gunst at maatte male deres Portræt til Uffizii-Samlingen i Florents. Allerede i 1872 vandt han Udstillings- medaillen. Af Bache's her gengivne Billeder er „Ælte- vognen" fra 1864; „En Grævlingehund" fra 1866; „Et Kobbel Heste" fra 1878; „I Vand- møllegaarden" fra 1879; „To Heste« fra 1881; „Køerne drives ud" fra 1885; „Hestgarden indskibes" fra 1888; „Troppernes Indtog" fra 1894. Portræterne af Suenson og Max Miiller er malede henholdsvis 1882 og 1887. VILHELM ROSENSTAND fødtes d. 31. Juli 1838 i København. Efter Konfirmationen blev han Elev af Kunstakademiet og vandt Sølv- medaillerne. 1861 udstillede han for første Gang, deltog i Krigen 1864 og vandt senere et Par Gange den Neuhausenske Præmie. Efter at have opnaaet et større Stipendium i 1869 rejste han til Italien, hvor han blev til 1881. Derefter rejste han — med det Ancherske Legat — til Paris. Her studerede han hos Bonnat og malede en Række Billeder, af hvilke ét forskaffede ham Udstillingsmedaillen. Fra Halvfemsernes Be- gyndelse har han særlig dyrket Historiemale- riet, og bl. a. skildret Episoder fra Krigen 1864. I Konkurrencerne om Vægbillederne til Uni- versitetets Festsal sejrede han begge Gange, og malede 1889 — 1890 „Studenterne rykke ud til Københavns Forsvar 1659" og 1892 „En Scene af Erasmus Montanus prøves i Holbergs Nær- værelse". 1887 blev Rosenstand Medlem af Akademiet, giftede sig 1889 og blev 1892 titulær Professor. I de senere Aar har han virket som Kostumetegner ved det kgl. Theater. 10' 111 o H H O D3 > n a: m m o D m > n H S3 O -O ■o w ?3 Z m 112 V. ROSENSTAND: Karnevalsscene i Rom. PRIVATEJE. GODFRED CHRISTENSEN er født i Køben- havn d. 23 Juli 1845. Han besøgte først tek- nisk Institut og var fra 1860—1867 Elev af Akademiet. Samtidig uddannede han sig til Landskabsmaler under Kiærskous Vejledning. Efter at have opnaaet forskellige Præmier fik han i 1873 en toaarig Rejseunderstøttelse og opholdt sig derefter i 1874—1875 i Tyskland og Italien. Han blev i 1881 Medlem af Akade- miet, valgtes i 1887 ind i Akademiraadet og fik det følgende Aar Titel af Professor. I 1882 havde han ægtet en Datter af Skuespillerinden Fru Sødring. CHRISTIAN ZACHO fødtes d. 31. Marts 1843 paa Gaarden Peerstrup ved Grenaa. Han kom først i Malerlære i Aarhus og blev Svend og rejste derefter i 1861 til København og be- søgte fra 1862—1867 Kunstakademiet. Sin Ud- dannelse som Landskabsmaler fik han dels hos La Cour, dels hos P. C. Skovgaard, hos hvem han boede i fire Aar. 1865 begyndte han at ud- stille. I 1872 var han i Italien, i 1874 og 1876 i Frankrig. Senere fik han Akademiets mindre Rejseunderstøttelse og opnaaede i 1884 Ud- stillingsmedaillen. Samme Aar ægtede han en Broderdatter af Maleren Marstrand. 1887 valgtes han ind i Akademiraadet og blev i 1897 titulær Professor. 1891 var han for det Ancherske Legat i Paris, hvor han malede hos Bonnat. THORVALD NISS er født i Assens d. 7. Maj 1842. Faderen var Malermester, og hos ham lærte Sønnen Malerhaandværket. Senere kom han til Fredericia, hvor han blev Svend i 1860. Han rejste nu til København, hvor han ernærede sig af sin Profession og besøgte Kunst- akademiet fra 1861 — 1869. Kort efter sin An- komst havde han faaet Beskæftigelse som Deko- ratør paa den kgl. Porcellænsfabrik, en Stilling 114 115 GODFRED CHRISTENSEN: Alleen ved Krogerup, kunstmuseet. CHR. ZACHO: Vinterbillede fra Bretagne, kunstmuseet. CHR. ZACHO: Strandpromenaden ved København, privateje. 118 119 han først opgav i 1877. I 1864 deltog han som frivillig Soldat i Krigen, og begyndte efter sin Hjemkomst at dyrke Landskabsmaleriet. Sit første Landskab udstillede han i 1870. To Aar senere indgik han sit første Ægteskab, men mistede allerede i 1876 sin Hustru. Han op- naaede i 1883 Udstillingsmedaillen, og et Par Aar senere en Rejseunderstøttelse. 1892 fik han det Ancherske Legat. 1881 giftede han sig for anden Gang. Han har Sæde i Akademi- raadet. CHRISTIAN BLACHE er født d. 1. Februar 1838 i Aarhus, hvor Faderen var Rektor. Han blev Student fra Aarhus lærde Skoler og gav sig derefter til at lære Skibsbyggeri, et Fag han dog snart opgav for at blive Marinemaler. 1861 indmeldtes han paa Kunstakademiet og søgte desuden Undervisning hos C. F. Sørensen. 1863 begyndte han at udstille, og Aaret efter deltog han som Marinesoldat i Krigen. I de følgende Aar vandt han to Gange den Neuhausenske Præmie og fik i 1872 et større Rejsestipendium, for hvilket han rejste i Holland, Frankrig, Italien og Tyskland. I 1870 havde han giftet sig. Han er Medlem af Akademiraadet og har Titel af Professor. CARL LOCHER er født i Flensborg d. 21. November 1851. Fra 1872 til 1874 besøgte han Kunstakademiet, men allerede i 1870 havde han udstillet sit første Marinemaleri. I Halv- 120 BLACHE: HAVNEN SET FRA Bommens Vagt TILH. H. M. KONGEN LOCHER: Marine PRIVATEJE D. M. II. II. 121 122 TUXEN: Bølgen PRIVATEJE fjerdsernes sidste Halvdel opholdt han sig længe i Paris, hvor han studerede hos Bonnat. 1875 giftede han sig. Siden da har han ofte færdedes paa Rejser i Udlandet, har faret en Del med vore Orlogsmænd og har jævnlig slaaet sig ned i Hornbæk eller paa Skagen. Han har opnaaet adskillige Rejseunderstøttelser, deriblandt det Ancherske Legat, er som flere af de ovennævnte Malere dekoreret med Ordner og har Titel af Professor. Fra 1892 har han særlig dyrket Radererkunsten og har siden da frembragt en anselig Række Blade, ligesom han har været Lærer i Radererkunsten for flere danske Kunst- nere. LAURITS TUXEN, Søn af Direktør for Or- logsværftet. Kommandør N. E. Tuxen, er født paa Christianshavn d. 9. December 1853. Han kom, efter at have nydt Undervisning af Kyhn, i 1868 ind paa Akademiet, som han i 1872 for- lod med Afgangsbevis som Maler. Som pur ung fik han desuden Vejledning i Marinemaleriet af Holger Drachmann, og han har saa lidt glemt dette for de andre store Opgaver, han siden stillede sig eller andre stillede ham som Portræt- og Figurmaler, at han endog i den allersidste Tid fortrinsvis har virket som Marinemaler. 1874 udstillede han første Gang; den næstfølg- ende Vinter opholdt han sig i Paris, hvor han ogsaa i Vinteren 1876 — 1877 malede hos Bon- nat. Efter Hjemkomsten udførte han „Susanne i Badet <, et Æmne, han baade før og siden har behandlet. Samme Efteraar rejste han til Rom, hvor han bl. a. udførte Kopier efter Tizian og Ra- fael. Siden har han gjort flere Rejser, ofte i An- ledning af de Billeder, han har malet af Familie- sammenkomster og Fester ved fremmede Hoffer. En Forløber for disse Arbejder er hans bekendte store Billede af Kongefamilien paa Fredensborg, som fuldendtes 1886. Aaret efter malede han et lignende Billede af den engelske Kongefamilie, i 1893 Hertugen af York's Bryllup, i 1895 Kej- ser Nikolaus H.'s Kroning, i 1897 — 98 en stor Processionscene fra Dronning Viktorias 123 124 125 FR. SCHWARTZ: Selvportræt KUNSTMUSEET Diamantjubilæum o. a. Endvidere har han malet nogle større Loftsbilleder og „Arkonas Indtag- else" til Frederiksborg, Scener af bretagneske og danske Fiskeres Liv, en Række Landskaber, udførte under Rejser til Palæstina og Ægypten, og adskillige Portræter. En lykkelig Virksomhed har han desuden udfoldet som Lærer ved Kunst- nernes Studieskole, som han i 1885 stiftede sammen med Krøyer. En stor Række Udmærkelser er blevne Tuxen til Del. Han har opnaaet flere Medailler, adskil- lige Ordner, har faaet Titel af Professor og er bleven Medlem af Akademiraadet. Ved forskellige Lejligheder har han repræsenteret dansk Kunst i Udlandet. Efter sin første Hustrus, en belgisk Dames Død, har han i 1901 paany indgaaet Ægteskab. FRANTS SCHWARTZ er født i København d. 19. Juli 1850 og er en Søn af den bekendte Kunstdrejer I. A. Schwartz. Efter sin Kon- firmation kom han i Lære hos Faderen, men ind- meldtes samtidig paa Akademiet, hvor han i 1872 fik Afgangsbevis som Maler. Som saadan har han ikke været sær- lig produktiv. Af hans store Arbejder vil det bekendteste være Lofts- malerierne med Fr. III i en af Salene paa Frederiks- borg. Derimod er hans andet større Værk: „De kloge og daarlige Jom- fruer" saa vel forvaret i den Soldenfeldt'ske Stiftelse, at kun de færre- ste have set det. Den store Offentlighed vil nærmest kende Schwartz fra de Raderinger, han navnlig i de senere Aar ret hyppigt har udsendt. I Kunstnerkredse er han derimod en velkendt Mand, hvis mange Kundskaber og sikre Smag paa mange Maader har sat sit Præg paa dansk Kunst. Ogsaa som en af Lærerne ved Kunst- nernes Studieskole har han gjort et stort Ar- bejde. PETER SEVERIN KRØYER, en Adoptivsøn af Zoologen Professor H. N. Krøyer, er født i Stavanger d. 24. Juni 1851. Sin første Tegne- undervisning fik han af F. F. Helsted, gik der- efter paa det tekniske Institut og kom 13 Aar gammel ind paa Akademiet, hvor han i 1870 fik Afgangsbevis som Maler. 1871 udstillede han sit første Billede, et Portræt af Maleren Frants Schwartz, der i de følgende Aar efterfulgtes KRØYER: Fiskere ved „Stokken" i Hornbæk PRIVATEJE af en Række Portræter af kendte Folk. 1875—76 mødte han med en Række Billeder fra Horn- bæk, deriblandt de her gengivne „Fiskere ved „Stokken"" og „En Hornbækfisker" samt „Smedien i Hornbæk". Efter at have opnaaet nogle indenlandske Rejsestipendier og i 1873 den lille Guldmedaille rejste han i 1877 uden- lands og blev borte i flere Aar. Over Holland og Belgien kom han til Paris og blev som fiere af Kammeraterne Elev af Bonnat. 1878 rejste han til Spanien, kopierede Velasquez i Madrid og malede bl. a. i Granada „Guitano-Billedet" i Galleriet. Om Vinteren var han atter i Pa- ris og malede i 1879 „Sardineri i Bretagne". Vinteren tilbragtes i Italien, hvor han udførte sine berømte „Hattemagere", der ved For- aarsudstillingen i 1882 hædredes med Ud- stillingsmedaillen. Fra denne Tid stammer ogsaa hans „Messalina". I 1881 vendte han hjem, og fra de følgende Aar hidrører en Række Billeder fra Skagen, hvor Krøyer hørte til den faste Kunstnerkreds, som Aar for Aar samledes i Brøndums Kro, der fra nu af fik sin glansfulde Stilling i den moderne danske Kunsts Historie. 1884 udstillede han „Fiskere paa Skagens Strand", senere Billedet med de badende Drenge. I København havde han om Vinteren sit Atelier i den bekendte Atelier- Bygning i Bredgade 33, og her malede han i 1886: „Musik i Atelieret", i hvilket han por- trætterede den samtidige danske Kunsts kendte Personer, hørende Neruda-Kvartetten spille. Dette Billede, det første store indendørs Gruppebillede, Krøyer malede, blev siden efter- fulgt af en større Række Repræsentations- Billeder fra den officielle Verden: i 1888 „Komiteen for den franske Udstilling i Kbhv. i 1888", i 1895 Børsbilledet, i 1898 „Viden- skabernes Selskab". Det sidste i Rækken er et endnu ikke udstillet Billede med køben- havnske Repræsentanter for de forskellige tek- niske Fag, der ses forsamlede i det ny østre Elektricitetsværk. De ovenfor nævnte Billeder er imidlertid kun de store Træer i den Skov af Billeder, som Krøyers utrættede Pensel har frembragt. Største Delen af nulevende Rangs- 127 KRØYER: „La Frescita« PRIVATEJE 131 KRØYER: Fiskere paa Skagens Strand. Sommernat KUNSTMUSEET KRØYER: Badende Drenge PRIVATEJE 132 D. M. II. 12. 133 134 KRØYER: Komiteen for den franske Udstilling i 1888 NY CARLSBERG GLYPTOTHEK KRØYER: Videnskabernes Selskab VIDENSKABERNES SELSKABS BYGNING 12* 135 KRØYER: Ved Frokosten (MED PORTRÆTER AF KRØYER, HANS HUSTRU OG FORFATTEREN OTTO BENZON) PRIVATEJE personer indenfor Kunst, Litteratur og Skuespil- kunst har han malet, tegnet, raderet eller afbildet i Pastel, et Malemiddel, han altid, men navnlig i de sidste Aar har yndet. Dertil en Række Figurbilleder og Landskaber, snart fra Dan- mark, snart fra Udlandet, hvor han utallige Gange har været. Boede han ikke i København i sin Villa i Kristianiagade eller i sin hyggelige Rede deroppe ved Skagens Plantage, kunde man finde ham i Tyrol, i Taormina eller paa Kapri, Steder, hvor han efter sit Ægteskab i 1889 med Malerinden Maria Triepcke — hvis skønne Skikkelse han ofte har gengivet — har boet med sin Hustru i længere Tidsrum. At Krøyer — som den store danske Maler med Verdensry — har opnaaet mange Ud- mærkelser, er en Selvfølge. Han har faaet Guld- medailler baade her og der, uden- og inden- landske Ordner og er den tredje af de danske Malere, der er bleven anmodet om at male sit Portræt til Uffizierne i Florens. Ved Kunst- akademiet har han ikke ønsket nogen Professor- Stilling, (han er dog Medlem af Akademiraadet), og bærer ej heller Titel som saadan. Hans Lærer- gærning har derfor ikke været mindre, idet han fra dens Stiftelse og indtil Sygdom nu har lam- met hans Kraft, har været en af Lederne af „Kunstnernes Studieskole", som i 1885 op- rettedes i Opposition til Akademiets Skoler. Sin Uafhængighed af dette har han ogsaa paa anden Maade vist ved aarlig at udstille nogle af sine Billeder paa „Den frie Udstilling". 136 137 KRØYER: Schandorph og Hustru. Kultegning PRIVATEJE KRØYER: Holger Drachmann PRIVATEJE 138 MICHAEL ANCHER: Lægprædikanten PRIVATEJE MICHAEL ANCHER er født paa Bornholm paa Gaarden Frigaard d. 9. Juni 1849. Faderen nedsatte sig siden som Købmand i Rønne, og her tilbragte Sønnen sin Barndom og besøgte Realskolen. Saa underligt det lyder, blev han i 1865 Skriver hos Godsforvalteren paa Kalø; men her vaktes hans Lyst til at blive Maler, og i 1871 kom han saa til København for at søge Uddannelse ved Akademiet. 1874 be- gyndte han at udstille, og allerede det følgende Aar træffes han paa Skagen, hvor senere han og hans Kunst har haft hjemme, navnlig efter at han i 1880 havde ægtet Kroværtens Datter, den nedenfor nævnte Malerinde Anna, f. Brøn- dum. I 1877 havde han malet Lægprædikanten. Samme Aar, som han giftede sig, udstillede han et af sine bekendteste Billeder: „Vil han klare Pynten" med en Række Portræter af Fiskerne deroppe, deriblandt Helten Lars Kruse, som Drachmann havde besunget. Dette hans popu- læreste Billede danner den egentlige pompøse Indledning til den lange Række Fremstillinger af Skagensboernes Færd ude og inde, som har været hans Kunsts uudtømmelige Æmne. Ancher har været en flittig Deltager i udenlandske Udstil- linger, hvor han har hentet flere Medailler, og- saa har han adskillige Gange opnaaet Akademi- ets Aarsmedailler og Stipendier, ligesom han er Medlem af dettes Plenarforsamling. I det sidste Par Aar har han om Vinteren boet i Køben- havn, hvor han ejer Constantin Hansens Villa paa Amalievej ; men iøvrigt er nu som før Skagen hans egentlige Hjemsted. ANNA ANCHER er født paa Skagen d. 18. August 1859. Omgangen med Medlemmerne af den Kunstner-Koloni, der holdt til i hendes Faders Gæstgiveri, gav hende Lyst til at ud- danne sin medfødte Begavelse for Tegning, og fra 1875 — 1878 besøgte hun Kyhns Tegneskole. Ved Juletid 1879 udstillede hun sit første Bil- lede, men det var først i 1883, at hun med „En blind Kone" vandt Ry som en af vore aller- betydeligste Kunstnere. I 1880 ægtede hun Michael Ancher og har siden da ligesom han skildret Skagensboernes — mest Kvindernes — Liv. 140 MICHAEL ANCHER: En syg ung Pige (Gengivelsen beskaaret foroven) PRIVATEJE 141 143 MICHAEL ANCHER: Kunstnerens Hustru PRIVATEJE ANNA ANCHER: En blind Kone PRIVATEJE z c/3 O o o o > 149 151 VIGGO JOHANSEN: Kunstnerens Hustru og Døtre PRIVATEJE VIGGO JOHANSEN: Kunstnerens Modei PRIVATEJE VIGGO JOHANSEN er født d. 3. Januar 1851 i København, hvor Faderen var Grosserer og islandsk Købmand. Efter at han fra 1868 — 1875 havde været Elev af Akademiet, udstillede han i 1876 for første Gang. I 1880 giftede han sig. I 1886 vandt han Udstillingsmedaiilen for „En Aftenpassiar" og har senere ved Deltagelse i udenlandske Udstillinger opnaaet en stor Række Hædersbevisninger. Han har rejst en Del og bl. a. et Par Gange været i Paris; nylig har han igen tilbragt adskillige Maaneder i Rom. I Danmark har Johansen hentet sine Fri- luftsstudier navnlig fra Skagen og — især i de senere Aar — fra Dragør. Til Kunstakade- miet er han knyttet dels som Medlem af Akade- miraadet, dels som Lærer — fra 1888 — ved den med Akademiet forbundne Kunstskole for Kvinder. THEODOR PHILIPSEN er født i København d. 10. Juni 1840. Faderen var Grosserer. Før han i 1862 lod sig optage paa Akademiet for at blive Dyrmaler, havde han i nogle Aar dyrket Landvæsenet. I 1864 deltog han i Krigen og blev Løjtnant i Reserven. Det næste Aar udstil- lede han for første Gang, og i 1869 fik han Afgangsbevis som Maler. I de følgende Aar gjorde han flere Rejser, bl, a. til Italien, hvor han senere ofte har været. Sit hjem- lige Studiefelt, Saltholmen, opdagede han i 1881, og for at være dette paa nært Hold tog han fra 1889 Bolig i Kastrup, hvor hans Hjem stadig er. Med Akademiet har han kun haft ringe Berøring; derimod har han fra dens Stiftelse været en af Den frie Udstillings bedste Støtter. Sin varme Interesse for dansk Kunst lagde han paa den smukkeste Maade for Dagen ved i 1901 med ungdom- melig Iver at medvirke til Tilveje- bringelsen af den store Raadhus- Udstilling. Baade som Keramiker og som Billedhugger har han fra Tid til anden forsøgt sig. Nogle af hans Fade med Dyrfremstillinger findes i Kunstindustrimuseet, og Kunstmuseet ejer en større Statuette i Bronze: en italiensk Tyr. HANS MICHAEL THERKILDSEN er født d. 3. November 1850 i Lystrup ved Horsens. 1868 kom han til København og blev Elev af Akademiet, hvorfra han i 1874 fik Afgangsbevis som Maler. Han begyndte i 1875 at udstille og vandt i 1887 Udstillingsmedaiilen. I 1884 var han med Stipendium en større Udenlands- rejse. Han er Medlem af Akademiraadet. BERTHA WEGMANN er født i Soglio i Graubiinden d. 16. December 1847. Faderen, der havde været Forstinspektør i Schweitz, rejste i hendes Barndom til Danmark og ned- satte sig som Fabrikant i København. Da hun viste Anlæg for Tegning, fik hun Undervisning heri af F. F. Helsted og fik siden F. C. Lund og H. Buntzen til Lærere i Malerkunst. I 1867 rejste hun til Miinchen, studerede her under tyske Lærere Og gensaa først i 1881 Danmark. 1873 havde hun herhjemme udstillet sit første Billede. Ti Aar efter vandt hun Udstillings- 154 155 I THERKILDSEN: En Ko løs KUNSTMUSEET THERKILDSEN: Kaade Heste KUNSTAUISEET BERTHA WEGMANN: Dameportræt PRIVATEJE medaillen for et Portræt af sin Søster og blev i Kraft heraf Medlem af Akademiets Plenar- forsamling. I 1892 dekoreredes hun med For- tjenstmedaillen i Guld. HANS OLE BRASEN er født i Hillerød d. 16. Januar 1849. Han var først i Malerlære og besøgte derefter Akademiet fra 1867 — 74.1 1871 udstillede han for første Gang. Han har rejst en Del, har i Paris studeret under Bonnat og herhjemme opnaaet forskellige af Akademiets Udmærkelser og Stipendier, deriblandt i 1884 det Ancherske Legat. I en Aarrække har han søgt sine Motiver i Sørup ved Esrom Sø. CARL SCHLICHTING-CARLSEN var født d. 16. Oktober 1852 i Flensborg. Faderen var Købmand. Efter Konfirmatio- nen lærte han Porcellænsmaleri, besøgte teknisk Selskabs Skole og — fra 1874— 1878 — Akademiet. Derefter malede han nogle Vintre i Kunstnernes Studieskole. 1875 udstillede han for første Gang. Det var oprindelig hans Hensigt at blive Blomster- og Nature morte-Maler, men siden dyrkede han fortrinsvis Landskabsmale- riet. Fra Akademiet opnaaede han adskillige Rejseunderstøttelser, deriblandt det Ancherske Legat, som han benyttede til Rejser i Italien og Schweitz. I Danmark søgte han Motiverne til sine Bil- leder især i Egnen ved Hillerød, og i de senere Aar i Hellebæk- Aalsgaarde.UnderetStudieophold sidstnævnte Sted endte et Hjærte- slag hans Liv d. 27. Juli 1903. ANTON THIELE's Fader var Instrumentmager i København, hvor Sønnen fødtes d. 25. Marts 1838. I sin Ungdom ønskede han at uddanne sig til Kunstner og besøgte i 1850 Akademiet; men forskellige Omstændigheder, bl. a. Øjensvaghed, fik ham dog til at forlade Kunstnervejen, indtil han i 1870 gav sig til at male paany. Fra 1872—1880 boede han i Italien; efter sin Hjemkomst giftede han sig og tog senere Ophold paa Refsnæs, hvor han døde d. 3. Oktober 1902. ANNA PETERSEN, født i København d. 20. Februar 1845, besøgte Tegneskolen for Kvinder, men fik sin egentlige Uddannelse i Paris. I 1883 udstillede hun for første Gang. Hun har ofte været udenlands. HANS NIKOLAJ HANSEN er født d. 15. Maj 1853 i København, hvor Faderen var Vin- handler. I 1872 blev han Student og indmeldte sig samme Aar paa Akademiet, hvorfra han i 1876 fik Afgangsbevis som Maler. I 1877 ud- stillede han for første Gang og rejste et Par Aar efter til Paris, hvor han blev Elev af Bon- D. M. 11. 14. 157 SCHLICHTING-CARLSEN: Skovinteriør, privateje BRASEN: Ved den gamle Gaard. Sommeraften, privateje THIELE: Aaparti ved Bromølle, privateje ANNA PETERSEN: Under Gudstjenesten, privateje 14* 159 H. N. HANSEN: Pigen paa Kirkegaarden NY CARLSBERG GLYPTOTHEK 161 H. N. HANSEN: Landskab ved Østersøen PRIVATEJE nat. Efter Hjemkomsten malede han nogle af sine mest kendte Billeder, deriblandt, i 1880, „Pigen paa Kirkegaarden". Sin Illustrator-Virk- somhed begyndte han i 1885 med Udgaven af St. Hansaften-Spil, der efterfulgtes af Illustra- tionerne til Aladdin (1891), Shakespeare's Skærsommernatsdrøm (1895) og de kun delvis udgivne Illustrationer til Aarestrups Digte. I de sidste Aar har han navnlig virket som Ra- dérer, og en lang Række Blade foreligger alle- rede fra hans Haand. H. N. Hansen blev første Gang gift i 1883, anden Gang i 1900. KRISTIAN ZAHRTMANN, Søn af Fysikus paa Bornholm C. W. Zahrtmann, er født i Rønne d. 31. Marts 1843. Som Dreng kom han paa Sorø Akademi, hvorfra han i 1862 blev Student. Efter at være kommen til Hovedstaden blev han Elev af det tekniske Institut og indmeldtes i 1864 paa Kunstakademiet, som han i 1868 for- lod med Afgangsbevis som Maler. 1869 be- gyndte han at udstille og allerede to Aar efter mødte han med sit første Leonora Christina- Billede, hvis Motiv var hentet fra det i 1869 af Birket Smith udgivne „Jammersminde", fra hvil- ket han siden skulde hente saa mange Æmner for sin Kunst (1874: „Leonora Christina for- lader Fængslet"). Efter at have vundet den lille Guldmedaille, rejste han i 1875 med Akademi- ets Understøttelse til Italien, hvor han blev til 1878 og frembragte en stor Række Billeder. 1882 rejste han paany — med det Ancherske Legat — til Italien, som han i en længere Aarrække regel- mæssigt har besøgt hver Sommer, med Civita d'Antino som et Hjem. Et Par Gange har han desuden været i Grækenland. Da den „Frie Udstilling" var bleven stiftet, blev Zahrtmann fra 1891 én af dens flittigste Deltagere og udstillede fra nu af hvert Foraar flere af sine Billeder. Med Akademiet har han ingen Berøring haft og har ej heller brudt sig om officielle Udmærkelser. Derimod har han gennem den af ham grundlagte „Zahrtmann's Skole" haft stor Betydning som Lærer for mange af vore yngre Kunstnere. 162 N > H > z '< o > a m O O t- -< ■o H O H > D m 70 ■-n fe z o c/) r tn 164 165 ZAHRTMANN: En Italienerinde, der vugger sit Barn PRIVATEJE ZAHRTMANN: Scene fra Chr. VII's Hof 1772. Kongen, Dronningen, Prinsesse Louise Augusta, Struensee og en Hofdame privateje ZAHRTMANN: Italienske Piger, der bærer Kalk PRIVATEJE ZAHRTMANN: MiT Frokostbord i Portofine privateje ZAHRTMANN: Aspasia. Tegning PRIVATEJE JERNDORFF: Barneportræt KUNSTMUSEET JERNDORFF: Fru Tutein PRIVATEJE JERNDORFF: Matthison-Hansen JERNDORFF: Japetus Steenstrup kunstmuseet det nationalhistoriske museum paa frederiksborg 5 AUGUSTJERNDORFF, en Søn af Landskabsma- leren J. U. JerndorfF, er født d. 25. Januar 1846 i Byen Oldenburg, hvor Fa- deren var Maleri-Restau- rator og Hofmaler ved det storhertugelige Hof. Da denne døde i 1847 fulgte Sønnen med Moderen til København, hvor han gik i det v. Westenske Institut, kom et Par Aar i Malerlære og fra 1863 blev Elev af Akademiet. For- skellige Kunstnere: Kiær- schou, Hetsch, Just Holm og fremfor alle P. C. Skov- gaard var ham i disse Aar gode Hjælpere. Hos Skov- gaard uddannede han sig en Tid lang som Land- skabsmaler, og her knytte- des han til den Skovgaard- ske Kreds, hvis yngre Slægtled han stadig staar nær. I 1866 udstillede han sit første Billede, et Land- skab; tre Aar efter mødte han frem med sit første Portræt. De følgende Aar medgik til Løsningen af nogle af Akademiet stille- de Opgaver, store figurlige Kompositioner som „Is- raeliternesVandringi Ørk- enen" (1874) og „Episode af Syndfloden" (1878). — Imidlertid havde han med Akademiets Understøttel- se været længereTid uden- lands og havde i 1875 gif- tet sig med en Datter af Domorganist Matthison- Hansen; af ham havde Jerndorff to Aar forinden udført et af sine mest kendte Portræter. I 1884 fik han Udstillingsmedaillen for et Barnepor- træt. Efter Carl Blochs Død konkurrerede han i 1890 forgæves til Professoratet, der tilfaldt Frants Henningsen; men senere har han ved Vermehrens Fratræden opnaaet denne Stilling. 1891 havde han allerede faaet Titel af Professor. JERNDORFF: General BOlow DET NATIONALHISTORISKE MUSEUM PAA FREDERIKSBORG Foruden sit egentlige Fag, Portrætmaleriet, har Jerndorff udført en Række Altertavler, flere Landskaber og talrige Illustrationer. Hans Ven- skabsforhold til Brødrene Skovgaard og Thorv. Bindesbøll har ogsaa ført ham ind paa den de- korative Kunsts Omraader; han har bl. a. tegnet adskillige Bogbind og udført enkelte dekorative Fade af brændt Ler. I de sidste Aar har en stor Opgave lagt Beslag paa hans Kræfter: Restau- 170 JERNDORFF: Oberst Lunding, Fredericias Kommandant DET NATIONALHISTORISKE MUSEUM PAA FREDERIKSBORG reringen af Constantin Hansens Vægbilleder i Universitetets Vestibule. I nogle Aar har han hørt til „Den frie Udstilling"s Deltagere. PAULINE THOMSEN er født i Roskilde d. 17. Juli 1858. Som Landskabsmalerinde har hun uddannet sig under V. Kyhns Vejledning. I 1885 begyndte hun at udstille. LUDVIG KABELL blev født i Veilby Præste- gaard ved Grenaa d. 21. Juli 1853. Efter at have gaaet i Herlufsholm Skole var han tre Aar i Malerlære i København og kom i 1873 ind paa Kunstakademiet. Han udstillede første Gang i 1877 og vandt siden forskellige af Aka- demiets Præmier. I 1880-81 var han i længere Tid i Paris sammen med Niels og Joachim Skovgaard, var at- ter udenlands i 1886 og giftede sig det følgende Aar. Han døde d. 1. Februar 1902. EDVARD PETERSEN, født i København d. 4. Februar 1841, blev allerede som Dreng Elev af Akademiet og udstillede 18 Aar gammel sit første Billede. I 1875 rejste han udenlands og opholdt sig i flere Aar i Italien, hvor han atter boede 1883-1885. I 1890 vandt han Aarsmedaillen for „Udvandre- re ved Larsens Plads" og blev i 1892 Medlem af Akademi- raadet. I 1894 fik han Titel af Professor. Han har virket en Del som Raderer. OTTO HASLUND er født i København d. 4. November 1842; Faderen var Malerme- ster. I 1858 optoges han paa Kunstakademiet og forlod det i 1866 med Afgangsbevis som Maler. Imidlertid havde han nydt privat Undervisning af Marstrand, Roed og N. Simon- sen. I 1865 udstillede han for første Gang. I 1873-74 foretog han sin første Udenlandsrejse til Italien og giftede sig i 1876. Han vandt i 1887 Udstillingsmedaillen for „En Koncert", blev i 1892 Medlem af Akademiraad- et og fik i 1894 Titel af Professor. Haslunds første udstillede Arbejde var en Radering, en Kunstart, han i sin tidligere Periode har dyrket jævnsides med Illustrator-Virksomhed. CARL THOMSEN blev født i København d. 6. April 1847, men tilbragte sin Barndom i Randers, hvor Faderen var bleven Postmester. Efter dennes Død flyttede Familien tilbage til Hovedstaden, hvor Carl Thomsen, ligesom sin Broder, nuværende Professor ved Universite- tet Vilh. Thomsen, fortsatte sin Skolegang; han blev Student i 1865. Aaret efter tog han Filo- sofikum, men hans Lyst til at blive Kunstner 15« 171 JERNDORFF: Laholms-Bugten PRIVATEJE fik nu Magten, og ved Vermehrens Hjælp blev han Elev af Akademiet, hvorfra han i 1871 fik Afgangsbevis som Maler. Aaret forinden havde han udstillet for første Gang. I 1875 gjorde han en længere Rejse til Italien, giftede sig efter Hjemkomsten i 1876 og tilbragte det følgende Aar paany i Italien. Senere har han gentagne Gange været udenlands. I 1888 fik han Udstil- lingsmedaillen for „Middag i en Præstegaard efter en Bispevisitats", udnævntes i 1890 til Medlem af Akademiraadet og har Titel af Pro- JERNDORFF: Havfruen ILLUSTRATION TIL „TROLDTØJ" JERNDORFF: Illustration til Folkevisen om „Fru Incelil og hendes Døtre" 172 PAULINE THOMSEN: Aften ved Ry PRIVATEJE 173 EDV. PETERSEN: Vaskerpiger forstyrres af en Flok Svin PRIVATEJE EDV, PETERSEN: Udvandrere ved Larsens Plads PRIVATEJE HASLUND: To Gamle, der holde Søndag NY CARLSBERG GLYPTOTHEK HASLUND: Koncert KUNSTMUSEET HASLUND: En Time i Strikning KUNSTMUSEET fessor. Foruden som Maler har han virket som Illustrator (Blicher's „E Bindstouw" [1882], „Dansk Præstegaardsliv" [1886], Ingemann's „Morgen- og Aftensange" [1889], J. L. Heiberg's „De Nygifte" [1891] o. a.) AXEL HELSTED, en Søn af Maleren F. F. Helsted, er født i København d. 11. April 1847. Efter at have faaet sin første Undervisning i Faderens stærkt besøgte Malerskole, kom han i 1861 ind paa Akademiet og opnaaede allerede i 1866 Afgang som Maler. I 1865 udstillede han for første Gang. Fire Aar senere rejste han til Paris og blev Elev af Bonnat, men Krigen fik ham til at forlade Frankrig. Han tog nu ind- til 1879 Ophold i Italien, idet han dog i 1874 besøgte Danmark for at holde Bryllup. Senere har han gjort Rejser til Holland og Belgien og — i 1890 — til Palæstina. Han vandt i 1882 Udstillingsmedaillen og er — fra 1895 — For- mand for Udstillingskomitéen. Ogsaa i Akade- miraadet har han haft Sæde. Han har Titel af Professor. MALTHE ENGELSTED er født paa Nivaa- gaard d. 8. August 1852. Han blev i 1870 Stu- dent, begyndte at studere Teologi, men opgav dette Studium og indmeldte sig i 1873 paa Aka- demiet, som han besøgte i seks Aar og forlod med Afgangsbevis som Maler. Samme Aar ud- stillede han første Gang paa en December- Udstilling. Efter mindre Rejser til Udlandet besøgte han i 1887-1888 med Akademiets Sti- pendium Italien og Grækenland. Han er en af „Den frie Udstilling"s Stiftere og har udstillet dér siden 1891. VALDEMAR IRMINGER er født i Køben- havn d. 29. December 1850. I 1867 blev han Elev af Akademiet, afgik derfra i 1873 med Bevis som Maler og begyndte i 1875 som Udstiller med et Dyremaleri. Som tilhørende HELSTED: En Grubler KUNSTMUSEET en gammel Officersfamilie ledtes han naturligt til at hente sine Billedæmner fra Soldaterlivet, og i 1879 udstillede han sit første Soldater- billede, der i de følgende Aar efterfulgtes af flere, indtil andre Opgaver fik Kunstneren til at forlade disse Motiver. Fra 1884-1886 var han udenlands. For nylig har han med det An- cherske Legat besøgt Italien. Irminger, der gentagne Gange har vundet Akademiets Aars- medailler, er Medlem af dettes Plenarforsam- ling. FRANTS HENNINGSEN er født d. 22. Juni 1850 i København, hvor Faderen var Grosserer. Efter at være bleven Student fra Borgerdyds- skolen paa Kristianshavn indmeldte han sig i 1870 paa Kunstakademiet og fik i 1875 Af- gangsbevis som Maler. Det første Billede, han udstillede paa Charlottenborg (s. A.), var et Portræt af Skuespillerinden Fru Sødring. I 1877 rejste han til Paris og studerede her om Vinter- en hos Bonnat; det følgende Aar besøgte han Spanien. I 1883 opnaaede han Udstillingsme- daillen for „En Begravelse", og valgtes i 1890 til Professor ved Modelskolen i Carl Blochs Sted. I 1880 havde han ægtet en Datter af Maleren F. Vermehren. Som Illustrator har F. Henningsen udfoldet en stor Virksomhed, og han hørte til den Kunstnerkreds, der støttede det af F. Hendriksen i 1877 og de følgende Aar ud- givne illustrerede Ugeblad „Ude og Hjemme". ERIK HENNINGSEN, en Broder til den ovenfor nævnte Maler Frants Henningsen, er født i København d. 29. August 1855. Efter Konfirmationen blev han Elev af Dekorations- maleren Adolf Hellesen og kom i 1873 ind paa Akademiet, som han gennemgik, indtil han i 1877 fik Afgangsbevis. To Aar senere be- gyndte han at udstille. I 1889 rejste han uden- lands med det Ancherske Legat og blev i 1893 Medlem af Akademiraadet. To Aar efter over- droges det ham at udføre det sidste af de store Vægbilleder i Universitetets Festsal: Det første skandinaviske Naturforskermøde. I 1887 havde han giftet sig. Ligesom Broderen er Erik Hen- ningsen en flittig og søgt Illustrator. WENZEL TORNØE er født d. 9. September 1844 paa Gaarden Lenshøj ved Svendborg. 178 HELSTED: En lille Pige med sine Dukker PRIVATEJE IRMINGER: Børnene sige Godnat til deres Stjærner KUNSTMUSEET IRMINGER: Paa Bryllupsrejse PRIVATEJE IRMINGER: Fra Kysthospitalet paa Refsnæs PRIVATEJE D. M. II. 16 181 FRANTS HENNINGSEN: En Begravelse KUNSTMUSEET FRANTS HENNINGSEN: Høhøst PRIVATEJE 1 RANTS HENNINGSEN: Vandrebogen efterses PRIVATEJE Som Dreng gik han i Horsens Latinskole, kom derefter til København og blev i 1860 Elev af Akademiet, hvorfra han efter 5 Aars Forløb fik Afgangsbevis som Maler. I 1866 begyndte han at udstille; i 1871-1873 opholdt han sig i Ita- lien, som han senere gentagne Gange har be- søgt. I 1876 giftede han sig. En Begivenhed i Kunstnerens Liv blev Foraarsudstillingen i 1882, da han udstillede „En Sypige, Pintsemorgen", et Billede, der gjorde ham populær i vide Kredse. KNUD LARSEN er født d. 27. August 1865 i Vinderød ved Frederiksværk. Efter Konfirma- tionen kom han i Malerlære i København, gik i det tekniske Selskabs Skole og var derefter Elev af Akademiet, til han i 1889 fik Afgangs- bevis. To Aar forinden var han begyndt at ud- stille. Han har senere vundet saavel Aarsme- daillen som — i 1902 — Udstillingsmedaillen for en Altertavle: Kristus i Emaus. I 1893 gif- tede han sig. Foruden som Figur- og Landskabsmaler har Knud Larsen virket som Illustrator, og han har som saadan især lagt Vægt paa det dekorative Bogudstyr. Ogsaa til andre kunstindustrielle Arbejder har han givet Tegning. ALFRED SCHMIDT er født d. 3. Maj 1858 i Horsens, hvor hans Fader var Adjunkt. Efter sin Konfirmation fik han i København Undervisning af F. F. Helsted, var derpaa atter i Horsens og kom i 1874 tilbage til Hovedstaden, hvor han i nogle Aar besøgte Akademiet, var i Malerlære og blev Svend. Fra 1883 udstillede han i nogle faa Aar, men opgav saa Malerkunsten for udelukkende at virke som Illustrator og navnlig som Tegner 16» 183 ERIK HENNINGSEN: Et Smedeæmne PRIVATEJE ERIK HENNINGSEN: Vagtparaden KUNSTMUSEET ERIK HENNINGSEN: Det første skandinaviske Naturforskermøde UNIVERSITETETS FESTSAL WENTZEL TORNØE: En Sypige, Pintsemorgen PRIVATEJE ved vore Vittighedsblade. Saavel til „Punch", „Puk" og „Klods-Hans" som til de humoristi- ske Julehæfter „Oldfux" og „Blæksprutten" er hans Navn uadskilleligt knyttet. Ogsaa til „Flie- gende Blåtter" har han ydet mangt et Bidrag. Hans rastløse Tegner-Virksomhed har ikke tilladt ham at gøre lange Rejser, men han har dog fra Tid til anden set Lejlighed til at komme udenlands. I 1885 havde han giftet sig. HANS TEGNER, en Søn af Litografen L W. Tegner, er født i København d. 30. Novem- ber 1853. Han fik sin Uddannelse dels i det af Faderen og Ad. Kittendorff oprettede litogra- fiske Institut, dels paa Kunstakademiet, som han besøgte fra 1869 til 1878. Han var hurtig klar over at ville være Illustrator, og da han i 1882 udstillede for første Gang var det nogle Illustrationer til H. C. Andersens „Fyrtøjet". I en Aarrække havde allerede da den køben- havnske Vittighedspresse — først og fremmest „ Punch" — udnyttet hans Talent som humoristisk Tegner; men fra ca. 1883 lagde en stor Opgave Beslag paa hans Kræfter: Illustrationerne til Jubeludgaven af Holbergs Komedier, der af- sluttedes i 1888. For disse hædredes han med Fortjenstmedaillen i Guld. I de følgende Aar optoges han som Illustrator af en stor Række mindre Arbejder, indtil i Halvfemsernes Slut- ning atter en ny Opgave overdroges ham: Illu- strationerne til H. C. Andersens Æventyr, der i 1900 udkom i en saakaldet Verdensudgave i flere europæiske Lande. De humoristiske Tegninger og Bogillustra- tionerne har imidlertid, hvor overvældende mange de end er, kun udgjort en Del af Teg- ners Virken. En stor Virksomhed har han ud- foldet paa den dekorative Kunsts forskelligste Omraader. Først og fremmest har han bidrag- et til vore Bøgers dekorative Udsmykning og har tegnet i hundredvis af Titelblade, Friser, Vignetter; til flere af de af Foreningen for Bog- haandværk tilvejebragte Bogbind har han givet Tegningen, Han har gjort Udkast til Adresser, 186 KNUD LARSEN: En Høstmand PRIVATEJE til Pengesedler (Femkronerne) og Aktiebreve, til Medailler, Segl og Ex-Libris, til Møbler, Sølvgenstande, Mønstre til vævede Stoffer eller Broderier, undertiden til hele Værelser som paa det Suhrske Landsted „Sølyst", eller til store dekorative Arbejder, som Gobelinsimita- tionerne med Holbergske Scener i det kgl. Theater, Frontespicen paa Aarhus Theater eller Fest-Dekorationer af vore offentlige Byg- ninger. Tegner har ikke haft Tid til store Rejser, men har dog været en Del udenlands. Han giftede sig i 1896. Fra 1901 er han Leder af Kunstindustrimuseets Haandværkerskole. Han har Titel af Professor. GEORG ACHEN er født d. 23. Juli 1860 i Frederikssund, hvor hans Fader var Apotheker. Forældrene flyttede i 1871 til København, hvor han efter Konfirmationen kom i Malerlære og blev Svend i 1880. Imidlertid havde han nydt Undervisning hos Kyhn og havde fra 1877 be- søgt Akademiet, hvorfra han i 1883 fik Afgangs- bevis som Maler. Samme Aar udstillede han for første Gang og malede derefter nogen Tid un- der Krøyers Vejledning i Kunstnernes Studie- skole. I 1886 giftede han sig. I 1890 vandt han Udstillingsmedaillen for Moderens Portræt og fik derved Sæde i Akademiets Plenarforsamling; senere er han bleven Medlem af Akademiraad- et. Han har rejst en Del og har bl. a. været 188 ACHEN: Kunstnerens Moder KUNSTMUSEET ACHEN: Interiør fra Liselund PRIVATEJE i Rusland. Han har forskellige Gange ogsaa ud- stillet paa den fri Udstilling. ACHEN: Musiker Rasmussen nationalgalleriet, STOCKHOLM PETER ILSTED er født i Saxkøbing d. 14. Februar 1861. Han gik i Skole i Stubbekøbing, tog Præliminæreksamen ved Universitetet, kom i Malerlære og besøgte fra 1878-1883 Kunst- akademiet, hvorfra han fik Afgangsbevis som Maler. 1883 udstillede han for første Gang, vandt i 1885 den lille Guldmedaille og begav sig derefter paa en stor Udenlandsrejse, paa hvilken han bl. a. ogsaa besøgte Ægypten, Pa- læstina og Spanien. Senere har han gjort flere Rejser. I 1891 giftede han sig. Ilsted har i nogle Aar været ansat som Lærer ved Akademiet. Foruden som Maler har han virket som Ra- derer og Maleri-Restaurator. CARL HOLSØE fødtes i Aarhus d. 12. Marts 1863; Faderen var Arkitekt. Han besøgte først teknisk Selskabs Skole og derefter i et Par Aar Kunstakademiet. I 1888 udstillede han sit første Billede. Han blev gift i 1894. Han har i de sidste Aar været bosat i Lyngby. KARL JENSEN er født d. 22. November 1851 i Holstebro. Efter Konfirmationen kom han i Kleinsmedelære i København, blev Svend og besøgte Akademiet 1873-1879. Siden malede 190 191 192 KARL JENSEN: Det Indre af Mariekirken i Helsingør PRIVATEJE han nogen Tid hos Harald Foss. I 1879 udstil- lede han sit første Billede, et Landskab, der efterfulgtes af andre Landskaber, indtil han fra Firsernes Midte fortrinsvis blev Interiør-Maler. Samtidig virkede ham som Tegner til kunst- og kulturhistoriske Værker, og denne Virksom- hed lagde efterhaanden saa stærkt Beslag paa hans Tid, at først Raadhus-Udstillingen i 1901 og den almindelige Anerkendelse, hans Bil- leder der vandt, fik ham til at gribe Penslen paany. Karl Jensen er ugift. Han hører til Deltagerne i den fri Udstilling. VILHELM HAMMERSHØJ er født d. 15. Maj 1864 i København, hvor hans Fader var Grosserer. Fra 1879 til 1884 besøgte han Kunst- akademiet og malede derefter i Krøyers Skole. I 1885 udstillede han for første Gang paa Char- lottenborg og konkurrerede ved denne Lejlighed til den Neuhausenske Præmie. Men Billedet „Portræt af en ung Pige", fik ikke Præmien, hvad der gav Anledning til en af flere kendte Kunstnere underskreven Protest i „Politiken". Den Misstemning mod Akademiets Afgørelser, der her for første Gang offentlig gav sig Udslag, bevirkede nogle Aar senere, at den fri D. M. II. 17 193 194 17* 195 196 V. HAMMERSHØJ: Interiør med Figur PRIVATEJE Udstilling, til hvis Grundlæggere Hammershøj hører, stiftedes. Om Hammershøjs Liv er iøvrig ikke meget at meddele. Han har gjort nogle Rejser, men bor ellers til Stadighed i Køben- havn, hvor han altid har vidst at indrette sit Hjem i en af de faa stilfulde gamle Gaarde fra det 18de Aarhundredes Slutning. Hammershøj ægtede i 1891 en Søster til Maleren Ilsted. Hans Broder er Maleren Svend Hammershøj. JULIUS PAULSEN er født d. 22. Oktober 1860 i Odense; Faderen var Købmand. Barn- dommen tilbragte han i sin Fødeby, hvor han besøgte Latinskolen og efter Konfirmationen kom i Malerlære. Sin første Tegneundervisning havde han faaet af sin Moder; siden besøgte han Byens tekniske Skole og var i 1879 naaet saa vidt, at han kunde indsende et Billede, et Portræt af en lille Pige, til Charlottenborg- Udstillingen. Samme Aar kom han til Køben- havn og besøgte her Akademiets Skoler indtil 1882. I de følgende Aar opnaaede han forskellige af Akademiets Belønninger og fik i 1887 for første Gang Aarsmedaillen for „Adam og Eva". I 1893 tilkendtes Udstillingsmedaillen ham for et Portræt, og han blev derved Medlem af Aka- demiets Plenarforsamling, hvad der iøvrig ikke siden hindrede ham i at være en flittig Udstil- ler paa den frie Udstilling. Han har med offent- lig Understøttelse gjort flere Rejser og har ofte deltaget i Udstillinger i Udlandet. I 1900 ægtede han en Datter af Lægen, Professor Carl Lange. NIELS VINDING DORPH er født d. 19. September 1862 i Haderslev, hvor Faderen, en Broder til Maleren A. Dorph, var Adjunkt ved Latinskolen. Efter Krigen flyttede Forældrene til København, hvor Sønnen gik i Skole og siden 198 199 JUL. PAULSEN: Landskab PRIVATEJE 201 JUL. PAULSEN: Carl Jacobsen og Hustru KUNSTINDUSTRIMUSEET sattes i Malerlære. Efter at have besøgt teknisk Selskabs Skole kom han i 1880 ind paa Akade- miet, gennemgik dette og fuldendte derpaa sin Uddannelse i Kunstnernes Studieskole under Krøyer og Tuxen. I 1884 udstillede han sit første Billede paa Charlottenborg. Han har et Par Gange haft Akademiets Stipendium og har i 1904 faaet tildelt Aarsmedaillen for et Portræt. N. V. Dorph har ikke blot været Maler og til Tider Illustrator; ogsaa i den moderne kunst- industrielle Bevægelse har han taget Del og bl. a. givet Tegning til en Række Møbler og Gade- plakater. Som Forfatter af Artikler i inden- og udenlandske Kunsttidsskrifter, som Kunst- anmelder ved „Politiken" (1895-1903), som Grundlægger af Tidsskriftet „Kunst" (1899) har han desuden været en virksom Talsmand for moderne dansk Kunst og Kunstindustri, I 1900 ægtede han den nedenfor nævnte Malerinde Bertha Dorph. RASMUS CHRISTIANSEN er født den 13. Februar 1863 i Bjertrup ved Aarhus, hvor hans Fader var Gaardejer. Efter sin Konfirmation sattes han i Malerlære i Aarhus og blev Svend. I 1881 kom han til København, besøgte i nogle Aar Kunstakademiet og malede derefter i Kunst- nernes Studieskole. Ved December-Udstillingen 1883 var han for første Gang Udstiller. Hans ualmindelige Arbejdsævne har siden ikke blot ladet ham frembringe en Mængde Billeder og i tusindvis af Illustrationer, men har muliggjort det for ham at udføre talrige andre Arbejder som Adresser, Tegninger til kunstindustrielle Genstande, store dekorative Kartoner o. 1. I de sidste Aar har ogsaa den københavnske Presse taget hans Kunst i sin Tjeneste: han er Medar- bejder ved „Klods-Hans" og er som fast Tegner knyttet til „Politiken", hvor navnlig hans „Ma- sker", københavnske Skuespiller-Karikaturer, der ledsage Bladets Premiere-Anmeldelser, er 203 204 N. P. MOLS: Efteraarstræk. Vildgæs og tamme Gæs PRIVATEJE N. P. MOLS: ROEOPTAGNING KUNSTMUSEET D. M. 11. 1« 205 BJERRE: Missionsfolk. Harboøre PRIVATEJE blevne saa populære, at Bladet har kunnet ud- give dem i Udvalg. Rasmus Christiansen har ikke haft Stunder til vidtløftige Rejser; han har i sin Ungdom været et længere Ophold i Paris og har fornylig gæstet Italien. Desuden har han op- holdt sig en Sommer i London for at bistaa Tuxen med Fuldendelsen af denne Malers store Billede fra Dronning Viktorias Diamant-Jubi- læum. I 1903 har han giftet sig. HANS ANDERSEN BRENDEKILDE er født den 7. April 1857 paa Fyen i Landsbyen Bren- dekilde, efter hvilken han har taget Navn. Som ung var han først i Stenhuggerlære i Odense og kom derefter til København for at besøge Akademiet og blive Billedhugger. I 1881 fik han Afgangsbevis som saadan. Det var dog ikke som Billedhugger men som Maler, han det følgende Aar og senere har udstillet. Han har vundet flere af Akademiets Belønninger, har gentagne Gange faaet Aarsmedaillen og er derved Medlem af Plenarforsamlingen. I 1884 giftede han sig. NIELS PEDERSEN MOLS blev født i Grum- strup d. 27. Marts 1859. Som Søn af fattige Hus- mandsfolk maatte han i sin Barndom vogte Kre- aturer, men snart røbede han saa store Anlæg for Tegning, at han sattes i Malerlære i Aar- hus, hvor han blev Svend. Derefter kom han til København og besøgte her fra 1880 til 1884 Kunstakademiet. Ved December-Udstillingen 1883 udstillede han for første Gang. Han har opnaaet flere af Akademiets Udmærkel- ser og er Medlem af dettes Plenarforsamling; ogsaa paa udenlandske Udstillinger har han gentagne Gange vundet Medailler. I de senere Aar har han jævnligt hentet Motiverne til sine Billeder ved Jyllands Vestkyst. NIELS BJERRE er født paa Gaarden Nørre- lund ved Lemvig d. 5. Januar 1864. Efter at 206 RING: Maleren i Landsbyen PRIVATEJE 308 RING: FoRAAR PRIVATEJE 209 RING: Mor fortæller KUNSTMUSEET have taget Præliminæreksamen fra Lemvig Realskole lærte han en kort Tid Landvæsen, men kom derefter til København, hvor han be- søgte teknisk Selskabs Skole. Snart efter ind- meldtes han paa Kunstakademiet, som han for- lod i 1888 efter at have opnaaet „Tilladelse til Afgang". Den følgende Vinter malede han i Kunstnernes Studieskole. I 1887 udstillede han for første Gang. Han hører — fra 1892 — til den den fri Udstillings Medlemmer. For Tiden er han bosat paa sin Fødegaard. LAURITZ ANDERSEN RING er født d. 15. August 1854 i Landsbyen Ring ved Præstø; Forældrene var Husrnandsfolk. Han var i sin Ungdom i Malerlære i Præstø og blev her Svend. Siden kom han til København og besøgte fra 1875 i en Aarrække Kunstakademiet. I 1882 udstillede han første Gang paa Charlottenborg, men hører iøvrig nu til den frie Udstillings Medlemmer. Han har flere Gange med Akade- miets Understøttelse været udenlands og har bl. a. paa en længere Rejse besøgt Italien, hvor- fra han hjembragte en mindre Række Kopier af Billeder i Museerne i Florentz og Neapel. Gen- tagne Gange har han været i Paris. I Danmark har han som Regel boet ude paa Landet; for Tiden har han taget Ophold i Landsbyen Bal- dersbrønde ved Hedehusene. L. A. Ring ægtede i 1896 en Datter af Ke- ramikeren Herman Kabler i Næstved. ALBERT GOTTSCHALK, en Søn af Køb- mand G. Gottschalk, er født i Stege d. 3. Juli 1866. Han var først i Malerlære og besøgte derefter 1882 — 1883 Kunstakademiet, hvortil han var forberedt af Karl Jensen. Derefter malede han i fem Vintre i Kunstnernes Studie- skole under Krøyer. Fra 1887 udstillede han paa Charlottenborg, men er nu Deltager i den fri Udstilling. Han har rejst en Del og bl. a. flere Gange været i Paris. 210 GOTTSCHALK: Laagen ind til Assistents Kirkegaard KUNSTMUSEET OLE PEDERSEN var født d. 29. Septem- ber 1856 i Farum, hvor hans Fader var Hus- mand. Hans Ungdom var fuld af Omskiftelser. Først søgte han forgæves at blive optaget paa Hærens Elevskole, tog derefter i nogle Aar Tje- neste paa Landet og kom siden i Smedelære og blev Svend i 1877. Han ernærede sig nu i no- gen Tid som Smed, aftjente derpaa sin Værne- pligt som Fyrbøder paa Marinens Skibe og blev derpaa Landpostbud i Kongens Lyngby. Først nu vakte hans Kunstnerbegavelse, som han hid- til kun i sin Fritid havde kunnet udnytte, Op- mærksomhed, og ved den bekendte Brygger Tvedes Hjælp fik han Adgang til teknisk Sel- skabs Skole, hvorfra han i 1883 kom ind paa Akademiet, som han gennemgik i Løbet af tre Aar. I 1886 udstillede han for første Gang. I de følgende Aar tilkendtes der ham flere Be- lønninger, saaledes at han ofte kunde være udenlands. I 1887—1888 havde han, tildels for sit Helbreds Skyld, været i Syden; senere i 1893 — 1894 besøgte han paany Italien. Han døde d. 11. April 1898 og begravedes paa Farum Kirkegaard. I en Aarrække havde han været Lærer ved Teknisk Selskabs Skole. Ole Pedersen havde i 1880 ægtet en Datter af Maleren, Major S. L. Schack, bekendt for sit store Billede af Kong Christian VIII's Kroning i Kronborgs Malerisamling. GEORG SELIGMANN er født d. 22. April 1866 i København, hvor hans Fader var Gros- an 213 serer. Efter i 1883 at være bleven Student tog han Aaret efter Filosoficum, begyndte derefter at tegne hos Fr. Schwartz og malede siden i Kunstnernes Studieskole under Krøyer og Tuxen. I 1887 begyndte han at udstille paa Charlottenborg. I 1893 drog han — paa sin Bryl- lupsrejse — til Holland, hvor han kopierede Frans Hals' Skyttebillede i Harlem. Siden har han gjort flere Rejser og har fornylig besøgt Italien, hvor han i Museet i Neapel har udført Kopier efter antike Fresker. Han har malet en stor Række Portræter (i 1890: Portrætet af Niels Skovgaard) og Landskaber; adskillige Gange har han hentet Motivet til sine Billeder fra Thor- valdsens Museum. Han udstiller nu paa den fri Udstilling. HENRIK JESPERSEN er født i Ondløse ved Holbæk d. 20. August 1853; Faderen var den Gang Møller, men blev senere Ejer af Endrup- holm i Jylland. Efter at have gaaet i Skole i Kolding og der taget Præliminæreksamen kom han i 1870 til København, hvor han besøgte polyteknisk Læreanstalt og i 1878 tog Ingeniør- Eksamen. Hans Lyst til at blive Kunstner var imidlertid vaagnet, og han bestemte sig nu, ef- ter endt Eksamen, til at besøge Akademiet. Han modtog dog foreløbig en Ansættelse som Kas- serer og Bogholder ved Anlæget af den østsjæl- landske Jærnbane, saa at han først i 1879 op- toges som Elev. I 1881 udstillede han for første Gang paa Foraarsudstillingen, hvortil han i de følgende Aar indsendte Billeder især fra Jyl- lands Heder. Siden har han hentet sine Æmner ogsaa fra Udlandet, fra Italien og særlig fra Tyrol, hvor han gentagne Gange har boet i længere Tid. Han har vundet flere af Akade- miets Belønninger, i 1895 Aarsmedaillen for „I Bøgeskoven ved Solnedgang". Han er ugift. VIII Syntetister" eller „Symbolister" kaldte man — oftest uden at forbinde anden Mening med Ordene end en yderst dunkel — dem, der hjemme og ude deltog i Kamp- en mod Naturalismen. Traditionister var alle disse Kunstnere, der ved deres Fremtræden opfattedes som Radikalister, skøndt den fælles Idé for deres Bestræbelser i Virkeligheden var en rent konservativ. Mere eller mindre bevidst søgte de jo alle den Tilknytning til Fortidskunsten, som den forudgaaende Periode havde skyet. Kommende Tider vil have lettere end vor ved at udskille de mange aandelige Rørelser, der samlede foranledigede Tilbageslaget mod Naturalismen. Naturligvis var der nogen Ro- mantik deri, Lede ved Livet, som det er, og som Nutidskunsten havde nøjedes med at vise os det; Længsler efter Livet, som det var, eller syntes at have været for Fortids- kunstens barnlige Betragtning. Om ikke paa andre aandelige Særsyn — uden for Kunst- ens Omraader saadanne som Spiritisme og andre Arter af Mysticisme — vilde man kunne kende Romantikens Andel i Tilbageslaget mod Naturalismen paa det Sværmeri for Middelalderen og den tidlige Renaissance, der mange Steder blev en af dets tydeligste Ytringer. Thi Sværmeriet herfor er en ofte paavist og velkendt Indflydelse af de for- nuftdøvende Dufte, der stiger fra Romantik- ens blaa Blomst, saa ofte den genaabner sin Kalk. Man har — for blot at nævne et Par Eksempler — set denne Indflydelse i Tysk- land omkring 1815, i England omkring 1850, inden man i Frankrig fik den at se omkring 1890. Men medens Sværmeriet for Middel- alderen og den tidlige Renaissance i Tysk- land omkring 1815 („Nazarenerne"), i Eng- land omkring 1850 („Prærafaeliterne") og i Frankrig omkring 1890 („Salon de la Rose Croix") var Udtryk for noget af en Livsan- skuelse, saa blev det i Danmark paa lidt nær kun et Udtryk for en Kunstanskuelse. Hvad der her i Landet viste sig af Gothik og an- den Romantik i Livsanskuelse, gik op i „Taarnet" og forsvandt paa lidt nær med dette uden at have haft mere end ganske flygtigt fat i enkelte af de yngste blandt vore Malere. Hvorimod den romantiske Kunst- anskuelse greb selv nogle af de modnere blandt disse og satte varige Spor i vor Kunst. I sin videre Udvikling, der gik rivende hurtigt for sig, udvidedes den romantiske Kunstanskuelses Sværmeri for Kunstens Form i Middelalderen og den tidlige Renais- sance til at gælde al kunstnerisk Form, der førte Øje og Sind ind i større Forestillinger end de dagligdags. En stor Oplagthed til i saa Henseende at lade sig føre — og stund- om forføre — kendetegnede de nye danske Romantikere. Den gjorde for en kort Tid navnlig de yngre iblandt dem til Beundrere af megen „synthetisk", moderne fransk Kunst, hvori der i Retning af Storhed og Enkelhed vistnok var vovet mere, end der i Virkelig- heden var vundet. Men den gjorde dem og- saa langt mere opmærksomme, end danske 0 215 Kunstnere før havde været, paa Storheden og Enkelheden i den gamle Kunst. Rejserne til Italien kom i Gang igen; Rom eller Flo- rents afløste Paris som Valfartsstedet, og det gjaldt nu ikke mere om at bringe de flest mulige smaa Billeder hjem fra disse Rejser, men de flest mulige store Indtryk. Den ro- mantiske Kunstanskuelse, som derigennem for første Gang vandt nogen Udbredelse i vortLand, grundede sig paa Haabet om at kun- ne tilbagegive Skabelsens ene Vidunderværk, Naturen, noget af den Storhed, som Natur- alismen i Kunsten havde opløst i malerisk Smaalighed, og Skabelsens andet Vidunder- værk, Menneskeskikkelsen, noget af den aristokratiske Værdighed, som Demokratis- men, der i Kunsten fulgtes med Naturalis- men, havde ofret for simpel Sandhed. Og dette Haab grundede sig atter paa den Er- kendelse, at Linjen er det væsentligste Ud- tryksmiddel for en Kunst, der stræber efter Stil og Holdning, og at Farven i en saadan Kunst, som stiler efter dekorativ Virkning, kun er et Middel til at frembringe saadan og ikke et Maal i sig selv. Allerede i det første Tilløb mærkede de, der vilde gøre Springet fra Naturalismen over 1 Traditionismen, at noget hæmmede dem. Oliefarven fik Skyld for at være dette „noget", og der bredte sig en dyb Lede ved den. Det var, saa mente man denne Gang, som før under tilsvarende Forhold, den, der havde vildledt Kunsten fra dens store Maal. Det blev almindeligt at se Frelsen for Kunst- en i dens gamle Midler, i Temperafarven el- ler allerhelst i Freskofarven. Men da Fresko- farven kræver Mure, og man maatte nøjes med Lærreder, saa malede man paa disse enten med de gængse Oliefarver „indslaa- ede" matte eller med de ny Temperafarver, som driftige Folk bragte i Handelen. Ogsaa Anvendelsen af Guld kom i Brug paa Ny, og man tog i sin Fortvivlelse over ikke at kunne finde Udtryk, som var de blot og bart naturgengivende overlegne nok snart i deko- rativ, snart i sindbilledlig Virkning, sin Til- flugt til de mærkeligste Sammensætninger af Midler. Der var en, som drev en gylden Kornmark op i Kobber og strøg Luften paa Billedet med sædvanlig Oliefarve. Der var en anden, der skar hele sit Billed ind i Træ, som han malede, og hvori han indfattede Enkeltheder i Bronze. Og der kunde nævnes mange andre Udslag af den Fortvivlelse, hvori de befandt sig, som havde det nye Evangelium paa Hjærte, men ikke kunde faa det frem over Læberne i tilstrækkelig be- vægende Form. Helt tog de ikke fejl, disse Kunstnere, som troede, at de store Traditioner for Kunsten var uadskillelig knyttede til de Midler, som Kunsten benyttede inden Oliefarvens Op- findelse. Det er Oliemaleriet, som har givet Anledning til Staffelimaleriet, og det er Mal- eriet ved Staffeliet, der har faaet Kunsten til at tabe først de monumentale Opgaver og snart efter den monumentale Form af Syne, for mere og mere snæversynet at løsne det maleriske fra dets Forhold til det arkitekton- iske og plastiske og saaledes søndre den Kunsternes Enhed, der er Hemmeligheden ved al Stilfuldhed. Helt tog de ikke fejl i, disse Kunstnere, at den fede, yppige og luksuriøse Oliefarves Væsen lidet stemmede med en Kunst af det strænge og knappe Væsen, de stræbte at gøre. Saaledes som den var bleven kultiveret i det optiske Bedrags Øjemed, var Oliefarven bleven en Befordrer af al den Opløsning af Linjer og Flader, de netop tragtede efter at bekæmpe. Men de tog fejl i meget andet og mest i dette, at de troede sig i Stand til at udrive sig af Sammenhængen med den forudgaaende Slægt og den Opdragelse i Naturalisme, de gennem den havde modtaget. Mere end en af dem sønderrev sig selv under sine dum- dristige Forsøg paa at løsrive sig fra sin for- udgaaende Udvikling. Der var vel egentlig kun to, der slap helskindede derfra. Og det gjorde disse to kun takket været deres sær- lige Udrustning til Kampen. Thi den særlige Form for Begavelse, der gør Brødrene SKOVGAARD det muligt at være udprægede Traditionister i deres De- korationskunst, skønt de paa lidt nær er rene Naturalister i deres Staffelikunst, skyld- es Anlæg, de har arvet efter deres Fader og fra først af har faaet opdraget i hans Hus. Hans Talent var ikke indskrænket til hans særlige Art af Karaktersans; han havde dub- leret det med en udviklet Stilsans, som han havde tilegnet sig gennem Studiet af gammel 216 Kunst. Den ytrer sig ikke blot i dekorative Arbejder fra hans Haand; den lægger sig ogsaa for Dagen i hans senere dekorative og stilfulde Landskabsbilleder. Men denne Stil- sans eller dekorative Ævne, der hos ham var overvejende Kultur, den har Sønnerne arvet som umiddelbar Natur, og de har ved at tilføre den nyt Studium af gammel Kunst konsolideret den saaledes, at den er bleven deres anden store Arv, deres Karaktersans, fuldkommen jævnbyrdig. De lever, disse to Ævner hos de to Brødre, naturligvis ikke hver sit Liv for sig for egen Regning. De nyder indbyrdes godt af den Næring, der af- vekslende tilføres den ene og den anden fra Livet og fra Kunsten. Men i Kraft af en sjæl- den Tvedeling et eller andet Sted i de aand- elige Afløb er disse Brødre i Stand til efter Forgodtbefindende at regulere og reducere Tilstrømningen fra den ene af deres Ævner, medens den anden funktionerer og produ- cerer. De har med denne Tvedeling af deres Ævner, der satte dem i Stand til afvekslende at beregne deres Kurs naturalistisk og tra- ditionistisk lykkelig omsejlet det Dobbelt- hedens eller (hvad der er det samme) det Stilløshedens Skær, paa hvilket saa mange af de andre strandede. Ingen af dem har gjort Farven til Gen- stand for nogen yderlig Kultivering og Nu- ancering. Vante til at anvende den dekorativt i en egen stor og elementær Aand, manglede de Sansen for den yderlige Findeling af Farven i Naturen, paa hvis trofaste Gengiv- else saa meget beror af Værdien i det blot naturalistiske Maleri. Ikke desto mindre har de som Naturalister frembragt mange smukke og enkelte udmærkede Landskabsbilleder, der er friskere end Billeder af deres Fader og minder om de bedste af hans Studier. De har ogsaa malet mange smukke og enkelte udmærkede Genrebilleder. Navnlig har Joa- kim udmærket sig som Genremaler ved at skildre sin Hustrus og sine Børns Liv i det Hjem, der er hans eget Barndomshjem, og hvis nøjsomme Hygge let leder Tanken hen ikke blot paa den gamle Skovgaard, der bo- ede her, men ogsaa paa hans nære Ven og Meningsfælle Constantin Hansen, der fra et lignende Hjem har malet lignende Billeder, om end i en fattigere malerisk Aand. I det hele er der trods mange Forskelle og deres helt igennem lykkeligere, ligevægtigere An- læg adskilligt hos de to Brødre, der nok saa meget minder om denne Ven af deres Fader som om Faderen selv. De staar som Tradi- tionister ganske vist paa et andet Grundlag end det, der bar Constantin Hansen. Han stod paa det aarhundredgamle Grundlag af Begejstring for den gamle — græske saavel som italienske — Kunst i dens Blomstrings- tid. De staar paa det nyere Grundlag af Be- gejstring for den gamle Kunst i dens Udvik- lingstid, et Grundlag, der langsomt, men sik- kert har aflejret sig under de kunstneriske Bevægelsers uophørlige Bølgegang i hele det 19de Aarhundred, og som fra 1890 omtrent at regne har syntes bestemt til for en Tid eller maaske for Aarhundreder at afløse det gamle. Deraf de to Brødres moderne Arka- isme i Modsætning til Constantin Hansens gammeldags Klassicisme. Men Modsætning- en mildnes og Slægtskabet opstaar derved, at deres Arkaisme fuldt saa vel som hans Klassicisme er gennemsyret af en uforfalsket Grundtvigianisme, der, barnlig og folkelig, djærv og dansk, omformer alt græsk eller italiensk paa sit robuste nordiske Maal. Saa- ledes har disse Brødre foruden alle andre Forcer, de havde forud for dem af deres Samtidige, der brød med Naturalismen, og- saa haft den, at have arvet en Livsanskuelse, der som Støtte for en højtstræbende Kunst- anskuelse var prøvet og funden god af Folk som deres Fader og Constantin Hansen. Der kan i det hele ikke nævnes Kunst i Danmark med mere vidt forgrenede Rødder i de bedste Traditioner, end de to Brødres. De har gen- nem Forholdet til Faderen og hans Samtidige Rod i Danmark fra 1850, gennem Grundtvig i Sagntidens Danmark, gennem Giotto i det gamle Italien, gennem ukendte Mestre i det ældste og herligste Grækenland. Intet Under da, at intet synes urokkeligt paalideligere end disse Brødres Smag. Ensartet begavede, ensartet opdragne, ens- artet berejste (navnlig i Italien og i Græken- land) og ensartet erfarne (bl. a. teknisk) syn- tes de længe at skulle komme til at ligne hinanden som to Draaber Vand, indtil — efter en Rejse til Italien — den ældre Bro- der, Joakims, Udvikling tog Fart forud for D. M. II. 19 217 den yngres. De farverige og glansfulde Land- skabs- og Figurbilleder, han under Paavirk- ning af Zahrtmann og Viggo Pedersen havde malet i Italien, havde ikke lovet andet end en fremragende Natur-Iagttager mere for vor Kunst. Men allerede i de Tegninger til Grundtvigs „Den signede Dag", han fuld- førte snart efter sin Hjemkomst, var der en stormfuld Fantasi, der bebudede, at som et Uvejr kunde denne Kunstner ventes at ville komme over Landet. Det trak sammen i hans Sind til stor og voldsom, modig og trodsig Fremfærd. Der var Storm af det tilstundende Uvejr i Bethesdadammens Skare af Stakler, der vanvidsgrebne styrter sig mod Vandet, som Englen rører. Der var et Lyn af Geni i Paradismuren, som himmeldristigt tænkt taarner sig omkring Scenen med Kristus og Røveren i Edens Have. Der flammede et andet Lyn af Geni i det Blik, som Pennina krydser med Hanna. Men først i 1894 kom med „Kristus i de Dødes Rige" det hele Uvejr til Udbrud. Der maa ved den Tid have opsamlet sig et Overmaal af mægtige Skønhedsindtryk i Skovgaards bundmodtage- lige Sind. Thi det er, som havde en Sam- mentørning af saadanne Indtryk foranlediget den Eksplosion, der fremkaldte dette Billed. Det er — tilsyneladende ikke uden Kend- skab til Tintorettos Fremstilling af det sam- me Æmne (Christa in limbo, S. Cassiano i Venedig) — bygget over en Fantasi af Grundt- vig; dets Grundstemning er et Halleluja, hvori klinger Tonen fra Grundtvigs brusen- de Orgel. Men fraregnet nogle endnu skæl- nelige Drag af Michelangelo i Evaskikkelsen i Billedet har Sammentørningen i Skovgaards Sind af mange Steds fra modtagne mægtige Skønhedsindtryk medført, at ellers intet af disse lader sig enkeltvis paapege. Det er paa de storladne Formationer i Billedet bare kendeligt, at store Kræfter har tørnet sam- men og en stor Naturbegivenhed fundet Sted i en stor Kunstners Sjæl. Der synes efter denne vældige Udladning i 1894 at være paafulgt stillere Tider i Joa- kim Skovgaards Indre. Hans Kunst fik i hvert Fald et roligere — og paa et af dens væsent- ligste Omraader et noget mindre personligt — Præg. Alt imedens han stedse fortsatte Rækken af sine udmærkede naturalistiske Landskaber (med Motiver navnlig fra Hal- land) og forøgede det lille Tal paa sine Skild- ringer fra Grækenland (bl. a. med det dej- lige Billed af Karyatidehallen ved Erechthei- on), fandt hans religiøse Bevægethed tilfreds- stillende Udtryk i Giottos og hans samtidiges Figurstil. (Altret til St. Nikolajkirke i Svend- borg, Bebudelsen i Helligaandskirken, Mo- saikerne til Immanuelskirken, Forarbejderne til Dekorationen af Viborg Domkirke). Vel sprængte en Gang imellem hans sunde Sans og hans Sansers Sundhed den middelalder- lig asketiske Figurtegning, der under hans mandige Haand blev robustere, undersæt- sigere — og stundom ogsaa noget plump. Men med sit Forsæt gik han meget mere ud paa at bevare end paa at sprænge den gamle Kunsts Formler, ydmygt erkendende, at i Kirkens Kunst har Nutiden ringe Mulig- heder for at frembringe noget nyt, der kan maale sig med det bedste gamle. Paa andre Omraader har derimod Joakim Skovgaards dekorative Stil intet ladet tilbage at ønske i Retning af personlig Bearbejdelse af Over- leveringerne. Der blev til Tider ikke andet tilbage af disse i hans Stil end rent i Almin- delighed noget af al gammel Kunsts naive enkle Væsen. Man tænke paa hans Folke- visebilleder (,Jomfru i Hindeham", ,Jomfru i Fugleham", „Urselille"). Man tænke frem for alt paa den store Vandfarvetegning af „Den nyskabte Eva", i hvilken Eva ogsaa kunstnerisk svarer til sin Betegnelse som nyskabt, og i hvilken i det hele ikke et Gran af Lærdoms-Støv har afFrisket Indtrykket af Tidernes, Menneskenes og Blomsternes frydefulde første Morgen. At han har magtet just dette Æmne just i denne tindrende rene Aand, viser maaske bedre end noget andet, at Joakim Skovgaard med al sin Kultur for- ener ikke blot en frisk, men en urfrisk Sans- ning af Skabningens Skønhed. Og det siger sig selv, at denne Ævne er en Kilde, der gennemrisler hans øvrige Anlæg og frem- bringer Frodigheden i dem. Men der er jo Sider af hans Kunst, som videre og finere bestemmer hans Personlig- hed, men som maa lades ude af Betragtning her, hvor Talen ikkun er om ren Maler- kunst. En stor og rig Virksomhed har Joa- kim Skovgaard udfoldet som Keramiker, og han har, ofte bistaaet af Th. Bindesbøll, paa flere andre Omraader af Kunsthaandværket brudt dette nye Baner her i Landet. Han har givet Tegning til Segl og Medailler, til Boghaandværk, til Møbler og andre Nytte- genstande og frem for alt til et Par ypperlige Springvand. Denne Lyst og Trang til at be- skæftige sig med de dekorative Kunster, er en Slægtstilbøjelighed. Den genfindes hos Niels Skovgaard, og den beskæftiger denne saa stærkt, at han, der er mindre frodig end Broderen, har en mindre (og en mindre be- tydelig) Virksomhed bag sig som Maler end den ikke mindre alsidige Joakim. Der findes ogsaa fra Niels Skovgaards Haand smukke Billeder fra Halland og fra Grækenland, et enkelt Forsøg i fantastisk Retning („Troldeskoven"), men intet saa stort i Fantasien som „Christus i de Dødes Rige" og intet saa gigantisk planlagt som Dekora- tionen af Viborg Domkirke. Han er mindre eksplosiv end Broderen, endnu mere end denne en Grubler og Grunder, en Udgrund- er navnlig af talløse dekorative Indfald. Der er en Rigdom paa saadanne dekorative Ind- fald, ikke mindre i hans keramiske Arbejder end i hans Virksomhed som Raderer og Il- lustrator. I sidstnævnte Egenskab skabte han sig en egen nordisk Stil, der er sindbilledrig som Frølichs og samtidig knap og stræng som Constantin Hansens. Hans aller bedste Bedrifter er dog vistnok hans Arbejder af plastisk Natur. Hans Relief af Aage og Else, hans Ligsten over Birkedal og Hostrup, hans Monument i Skibelund-Krat hører til den monumentaleste Skulptur i Danmark. Navn- lig i de sidste af disse stort- og djærvtskaar- ne Værker grænser Afholdenheden fra alle andre Midler end de aller nødtørftigste Lin- jer og Former til den sublime Forsagelse af alt uvæsentligt, som Kunstens ældste Min- desmærker har lært os at agte som Kunstens højeste Visdom. De to Brødre nær paa mange Maader staar en tredie Kunstner, hvis Blik — opspilet, som det er, af ægte naiv Forelskelse i Natur- en og yderst bevidst, som det samtidig er, i sit saglige Syn paa den rent tekniske Del af Kunsten -røber en iøjnefaldende Blanding af Umiddelbarhed og Refleksion. Det er Landskabsmaleren VIGGO PEDERSEN. Hans Udvikling har været rig paa Faser, og den, hvori han for Tiden befinder sig, er maaske endda ikke den sidste og endelige af dem. Der bor en Eksperimentator i ham. Ikke blot har han været fremmest i Rækken blandt dem, der var virksomme for at faa Oliefarven afløst af et nyt Malestof; men han har ogsaa vovet sig ud over sit oprindelige og vedblivende egentlige Omraade og for- søgt sig baade i religiøse Æmner, i Fantasi- motiver, i Portræt- og Genrekunst. Hans Stil har paa disse vekslende Omraader været endnu mere vekslende, end den var det i hans Landskabskunst. Thi medens der i denne væsentlig kun fandt en eneste frugt- bar Krydsning Sted (med fransk synthetisk Kunst), fødtes hans Fantasifigurer eller reli- giøse Skikkelser af flygtige Forbindelser med Kunst af mange Slags, ligefra den gamle ita- lienske til den nyere tyske. Men alt imedens blev han mere alménkunstnerisk bestemt af at tilhøre den Skovgaardske Kreds. Bedst ser man det maaske i de Billeder, som og- saa han har malet fra sit Hjem og malet i næsten ganske samme Aand, hvori Joakim Skovgaard har malet sine. Men noget af den samme Aand er der ogsaa at finde i hans Landskaber. Rigtignok er der noget fransk i hans Tilbøjelighed for en yppig, stundom altfor yppig, fed og glinsende Kolorit; men samtidig er der noget ægte dansk, en grundt- vigsk Pathos i Udtrykket for hans kærne- fulde, ofte virkelig storladne Grundopfattelse af Naturen. Det er maaske ikke altid lige kendeligt paa hans Landskabsbilleder, at den Natur, de skildrer, er dansk; men at Sinde- laget, hvormed de er malede, er dansk, er altid kendeligt paa dem. Mere upersonligt opgaaende i alle Slags — iøvrigt højst rosværdige — Forsæt om deko- rativ Stil og i saa Henseende støttende sig stærkt snart til Viggo Pedersen, snart til Jo- akim Skovgaaard er den talentfulde, men i sin Personlighed hidtil usikre og ufærdige Landskabs- og Figurmaler JOHANNES KRAGH. Mere inderligt forbunden med den Skovgaardske Kreds i Kraft af sit Sinds Simplicitas er derimod den udmærkede Kunstnerinde ELISE CONSTANTIN-HAN- SEN, hvem ogsaa den dekorative Form falder naturligere, grundet, som den er hos hende, 19* 219 paa dekorative Anlæg, hun aabenbart har faaet i Arv efter sin Fader. Det er dog hver- ken gennem Grækenland eller Italien: det er gennem Japan, at hun — og det samme kan siges om Brødrene Skovgaards Søster, Fru HOLTEN — har modtaget Indvielsen af sine dekorative Anlæg, dem, hun i Lighed med de japanske Kunstnere fortrinsvis an- vender paa Skildringer af Plante- og Dyre- verdenen. I alle Retninger, mod alle Tider og Lande, var de Øjne vendte, der i hine Dage — i Firsernes Slutning og Halvfemsernes Begynd- else - spejdede efter Former, hvori Kunsten havde Muligheder for at fornyes og forædles. Knap nogen anden havde dog i saa Hense- ende Øjnene med sig som JOHAN ROHDE. Hans omfattende Dannelse, hans klare In- telligens, hans Kendskab til Kunst og Kritik af Kunst gav ham med Rette en egen domi- nerende Plads indenfor Rækken af de Unge, af hvilke de fleste var yngre end han. Hans Kvistværelse i Nyhavn vil gaa over i Hi- storien; thi dér var i en Aarrække Central- stedet for Studiet og Drøftelsen af den mest moderne Kunst. Vel var det ikke meget her- af, som Rohde havde kunnet samle med sine beskedne Midler; det var et Billed af Gau- guin eller Denis, nogle Raderinger af Rops, en Tegning af van Gogh, en Suite Litografier af Redon, en Studie af Verkade, en Bog af Rysselberghe osv.; men det var nok til at danne Æmner for Samtaler med denne kloge og fordomsfri Mand, af hvem der kunde være blevet en udmærket Kunsthistoriker, hvis han ikke var bleven en udmærket Kunst- ner. Saa fordomsfri han end var som Kri- tiker, var han dog som Maler ikke af de uforsigtige, der vover sig langt ud i en en- kelt Retning. Han søgte snarere og fandt et Justemilieu mellem den gamle hollandske Landskabskunst og det moderne franske Maleri, idet han lærte af hin at skabe en de- korativ Holdning med et velvalgt Motivs Silhuetvirkning, og af denne at simplificere, for kort og knapt at karakterisere. Han havde først sent besluttet sig til at blive Maler, og dels derfor, dels fordi han vanskeliggjorde sig sin Uddannelse i Faget ved at være end- nu en af dem, der gjorde Forsøg med nye Malemidler, faldt Penslen ham tungt i Haanden. Men maaske netop fordi hans Bil- leder med deres talrige Overmalinger viste, hvorledes han atter og atter rettede sig selv for at naa det rigtige, — maaske netop der- for gjorde disse Billeder fra Ribe eller Tøn- ning Indtryk af en ganske usædvanlig Ge- diegenhed. Stundom var de noget massive i Farven; men i Stemningen var de paa en egen Maade mættede og fortættede som Følge af den Energi, hvormed Motivernes Karakter var gaaet paa Klingen. Provinsfødt, som han var, bestod der mellem ham og hans Motiver, de gamle maleriske Smaabyer hjemme eller i Holland, et ægte og intimt Hjærteforhold. Det satte Grænser for de Stilens Formaliteter, som Rohde ellers nok kunde lide, og som han har ydet sin Hyld- est i et Par distinguerede, holdningsfulde Portræter. I Grunden var han dog — hvad maaske navnlig hans Studier fra Italien vi- ser — en Efterkommer af de gamle danske Malere, og at dømme efter hans sidste Ar- bejder — Prospekter fra Rom og fra Ribe — synes han ifærd med at forsage de nye, mere fordringsfulde Synsmaader og at have bestemt sig til at aquiescere ved de prøve- de gamle og fordringsløse. Anderledes med hans Samtidige, Kunst- nerparret HARALD og AGNES SLOTT- MØLLER, som i hvert Fald déri ligner hin- anden, at de ikke har slaaet det mindste af paa de Fordringer, hvormed de tidligt op- traadte og udfordrede. De havde ellers op- rindelig kun lidet fælles af Naturen. Han var udrustet med et rigt Talent for det pro- fessionelle; hun var i saa Henseende snarest temlig fattig. Hendes kunstneriske Begavelse var overvejende digterisk; hans overvejende malerisk. Hun sværmede i det blaa for Mid- delalderen, han dyrkede Modelstudiet, der for hende var et pinligt nødvendigt Middel, for ham et Maal i sig selv. Tidligt smittede hun ham imidlertid med sin Tilbøjelighed til aandrig Tankeleg, ligesom hans letbevægede Sind blev en klangfuld Sangbund for hendes Pathos. En Rejse, de i 1889 gjorde i Fælles- skab, og paa hvilken de første Gang saa Ita- lien, stemte dem yderligere sammen, idet den stemte dem begge op til en stor Be- gejstring for Stilen som den aristokratiske Kunsts Adelsmærke. De kom hjem og satte 220 dette Stilbegreb i Omløb og dermed deres Omgivelser i stærk Bevægelse. Rejserne til Italien blev fra da af atter almindelige. Det er historisk Slott-Møllers og hans Hustrus Fortjeneste at have peget paa Erobringen af Stil som et af dansk Kunst næsten glemt Maal for disse Rejser. De overvældende Indtryk af den store Kunst, som mødte dem i Italien, naaede des- værre ingen af dem netop i det rette Øjeblik. For ham var Øjeblikket for sent, for hende snarere for tidligt. Han var allerede altfor skolet i det ligefremme Naturstudium til helt at kunne frigøre sig af det og abstrahere med den fuldstændige Konsekvens, der giver Stil. Hun derimod manglede endnu altfor meget saadan Skole til, at ikke den tidlige Tilegn- else af Stilens Abstraktioner maatte rumme en Fare for en Stansning i hendes elemen- tære kunstneriske Uddannelse. Usikker dog kun i sin Kunnen, formaalsbevidst som faa i sin Villen har hun imidlertid med et beun- dringsværdigt Mod trodset alle Hindringer, som det professionelle ved Kunsten stillede hende i Vejen for hendes ubeherskelige Trang til at tale sig ud med sit Sinds hele Fyrighed om det, der laa hende paa Hjærte. Thi en sand Hjærtesag var de hende, den danske Middelalders Folkeviser, hvis Optrin og Stemninger det blev hendes Livs Opgave at skildre. Omtrent fra hun var Barn gav disse Visers dæmpede, dunkle Tale Genlyd i hendes Fantasi, og med Genlyden af deres Strofer fulgte Genfærdene af deres Skikkel- ser. De spøgede i hendes Fantasi, som det spøger i en gammel Borg; blege af Sjæle- kvide, forvaagne, hvileløse, bar de med sig i deres Klæder en mulden Luft fra deres Grave. Man kan sige, at for saa vidt var der altid noget omtvisteligt ved Fru Slott-Møllers Kunst; thi hendes Opgave skulde jo snarere synes den at give et Billed af hine Dages Mennesker i levende Live end den, at give et Billed af de blege Genfærd fra deres Grave. Men paa den anden Side giver det genfærdsagtige ved Fru Slott-Møllers Skik- kelser (og ikke blot ved dem, der — som „Oluf" eller Aage i „Aage og Else" er mente som Genfærd) hendes Kunst et Præg af virkelig indre Oplevelse, hvorpaa det al- ler meste af dens Værd beror. Det kendes i de alier fleste Tilfælde paa dem, at de ikke er dragne frem af Segl, Mynter eller Ko- stymeværker, men at de er komne til hende af sig selv i virkelig digteriske Øjeblikke. Og dette kendes paa dem til Trods for alt, hvad de taber ved møjsommeligt at blive aflever- ede til Lærredet. Dér skal der jo gøres Rede for en Hoben Enkeltheder ved dem; dér skal de have Klæder og indenfor Klæderne Legemsfylde og Form; dér skal ogsaa Kunst- en — helst den store Kunst — ske Fyldest; dér skal der abstraheres og stiliseres og ko- loreres med behørigt Hensyn paa én og sam- me Tid til Naturen og til den dekorative og den dramatiske Virkning af Farverne. Lidet af alt dette — end sige det alt sammen paa én Gang — magter Fru Slott-Møller for Al- vor. Stedse tydeligere er navnlig Legems- fylden og Formen blevne hendes saare Punkter. Med stor Energi bekæmpede hun tidligere — i hvert Fald til Tider (Dronning Margrethe; Niels Ebbesen) — sin Svaghed i saa Henseende; men i Øjeblikket synes det, som havde hun tabt Opmærksomheden for den. Maaske under engelsk Paavirkning (Rossetti) er hun bleven mere tilbøjelig end nogensinde før til at lade sine Skikkelser hengive sig til voldsomme sjælelige Affekter uden dog at skildre deres lidenskabelige Karakterer i en gennemført karakterfuld Form. Samtidig har hendes Farve jævnlig vidnet om, at end ikke hun var fri for Kvin- dernes Sans for det Sødlige, hvortil hun navnlig har vist sig forfalden i en Række Billeder af lyrisk søde Situationer. Renest har maaske hendes Stræben efter Stil lagt sig for Dagen i enkelte plastistiske Arbejder fra hendes Haand: Ebbes Døtre, Dronning Dagmars Død, Byens Raad. Paa dets bliv- ende Hædersplads over Indgangsportalen til det ny Raadhus vil det sidstnævnte Relief være et iøjnefaldende Vidnesbyrd til sene Slægter om, at selv Kvinder blandt vore Kunstnere mod Aarhundredets Slutning i hvert Fald kunde tænke modent om Kunst- ens monumentale Maal. Vender man sig fra Fru Slott-Møller til hendes Mand, og forsøger man at overskue, hvad han har frembragt som Maler, bliver man slaaet af den Kendsgerning, at han al- deles overvejende har malet Billeder med arkadisk-idylliske Æmner. Fra „I Arkadien" (1892) til „I Italien" (1901) strækker sig Rækken. Gærne vilde man kunne forklare hans Hu til saadanne Æmner udelukkende af hans uomtvistelig ægte kunstneriske Tørst efter Skønhed i Livet; men det er umuligt ikke at bemærke, at ogsaa en mere verdslig Appetit til Livet har faaet ham til at kredse idelig om dem og til stundom at fremhæve det lækre ved dem paa en mere glubsk Maade end egentlig tækkeligt. De store Kræfter, hvorover han som Kunstner raader, har denne hans Svaghed dog ikke formaaet at undergrave. Han har ganske vist mange mislykkede Billeder paa sin Samvittighed, Billeder, hvori Smagen og Stilen var lige usikre. Men den Maler, der som ganske ung malede det glimrende dygtige Billed af„Lægens Venteværelse" eller det ikke mindre glim- rende dygtige Portræt af sin Hustru, og hvis Foredrag den Gang var saa friskt, at det mindede fjærnt om ingen ringere end Ve- lasquez, — den samme Maler fører vedbliv- ende en Pensel, der, naar den faar Lov at male, som det er dens Natur, maler bedre end næsten nogen anden Pensel i Danmark. Vedblivende hæver ogsaa hans Kunst sig af den Grund højt over den gennemsnitlige danske, at den er rig paa Ideer og Indfald. Navnlig paa de mange Omraader af den de- korative Kunst, han i de senere Aar har viet sin Virksomhed, og paa hvilke hans Stilbe- stræbelser er lykkedes ham langt bedre end paa det egentlige Staffelimaleris Omraade, er hans store Sindrighed kommen ham til Gode. Rigtignok har hans Hang til at spe- kulere og filosofere undertiden forledt ham til at stille altfor store Krav til Refleksion hos Beskueren; men til andre Tider har han med et enkelt aandfuldt Indfald fundet just det centrumstræfFende Udtryk for den Fore- stilling, det galdt om at vække. Saaledes har han bestandig været ujævn, bestandig af ulige Værd, et vanskeligt Subjekt for sine Venner, et taknemligt Objekt for sine Fjender. Men derom kan vel baade Venner og Fjender enes, at et nyttigt Gær har han været for vor Kunst. En har dog været nyttigere endnu i saa Henseende: WILLUMSEN. Han begyndte som Arkitekt, blev siden Maler, senere Ke- ramiker og har senest vist, at han maaske dog allerbedst som Billedhugger formaar at udlade sit Kunstnervæsens fulde Kraft. Un- der Indtryk af al Slags moderne, impressio- nistisk og symbolistisk fransk Kunst, hvis Dristighed tiltalte hans dristige Tro til Kunst- ens Fremtid, brød han under sit Ophold i Paris i Halvfemsernes Begyndelse alle Bror af, som forbandt ham med Fortiden i Dan- mark og Fortiden i ham selv. Han sluttede sig en kort Tid til Raffaélli, lidt senere til Gauguin; men han rystede ogsaa denne Ind- flydelse af sig, og han var, da han mødte frem paa den fri Udstilling med en større Række af sine nye Arbejder og forargede en hel Hovedstad, visselig den ejendommelig- ste Fremtoning, der nogensinde havde vist sig i vor Kunst. Hvad der navnlig forargede, var de Fordringer, han gjorde paa at være dybsindig. Han var det ikke, og han er ikke bleven det siden. Men det kom hans Kunsts Form til Gode, at han selv tillagde endog de elementæreste af sine Tanker over Tilvær- elsen en overordentlig dyb Betydning. De stemte ham op, hans Tanker, til at føle sig paa ærbødig Afstand selv fra Hverdagsfor- hold i Tilværelsen, der, set paa denne Af- stand, voksede for hans undrende Bevidst- hed og derfra gik over i hans Kunst under større Former end de virkelige. Da saaledes hans Kunst grundede sig paa et Andagtsfor- hold, hvoraf Følgen var et Afstandsforhold, i Stedet for at grunde sig paa det Kærlig- hedsforhold mellem Kunstneren og hans Æmne, hvis Varme hurtigt meddeler sig Be- skueren og gør ham Kunstværket kært, blev alt, hvad der kom fra hans Haand — langt fra at være indsmigrende — underlig util- nærmeligt og utilgængeligt for Følelsen. Hel- ler ikke til Forstanden havde det jo synder- ligt at sige, da det ikke var synderlig dyb- sindigt. Men det talte jævnlig til Fantasien paa noget nær den samme Maade, som Kunsten fra den ældste Tid. Og dette gjorde hans Kunst, fordi der virkelig hos ham var noget af det primitive Menneskes Ærefrygt for Naturens og Tilværelsens Mysterium. Hvad Willumsens Arbejder den Gang havde og delvis endnu har fælles med ældgammel Kunst, indskrænker sig ikke til at være no- get af dens Formler^ men er noget af selve 222 dens Aand, dens Aand, som er knuget i Raadvildhed under det moralske Tryk af Tilværelsen, og som bruger Kunsten til at lette sig for dette Tryk ved at vælte vældige Former af sig. Dertil hører der bl, a. et Par mandsstærke Hænder, som kan tage fat om saadanne Former og bringe dem usøndrede, store og hele, fra Fantasien over i Kunst- værket. Men et saadant Par Hænder - et Par Næver fristes man til at sige — sidder der just paa Willumsen. Men strængt taget er maaske ogsaa hans Hænders mandige Energi, der begrunder hans Formbehandlings mandige Eftertrykke- lighed, hans eneste fuldbaarne Ævne som Maler. Det er i hvert Fald paa andre Om- raader end Malerkunstens, at han har skabt de ikke mange fuldbaarne Værker, der i det hele er komne fra hans Haand. Det er paa Arkitekturens Omraade den fri Udstillings Bygning, paa Skulpturens Omraade de store Buster og Gravmælet af hans Forældre, paa Kunsthaandværkets Omraade Askeurnen og andet. Indenfor den egentlige Malerkunst er det snarere blandt hans Skitzer end blandt hans Hovedværker, man maa søge det fuld- stændig lykkede, og indenfor Skitzerne atter snarere blandt dem i Vandfarve end blandt dem i Olie. Mere og mere synes det at skulle vise sig, at Oliefarven - sluttelig maaske Malerkunsten i det hele - slet ikke var det rette Element for denne Kunstner; der kom- mer maaske endog den Dag, hvor man med Overraskelse vil se ham nævnet anderledes end i Forbigaaende i en Fremstilling som nærværende, der ellers udelukkende handler om Malerkunst. Utvivlsomt har han dog haft stor Betyd- ning for den nyeste Udvikling af vort Mal- eri. Rigtignok har han med den Tro, han tidligere nærede til Muligheden af at skabe filosofiske Tanker eller andre indre Rørelser kunstnerisk Udtryk gennem et Tegnsprog af abstrakte Linjer, forledt et Par yngre Tegn- ere, som der ikke er Grund til at navngive, til at gaa endnu videre i hin fatale Retning. At dømme efter deres Forsøg, fører Retningen lukt ud i Vanvidet og har saaledes i det højeste en rent pathologisk Interesse. Men ved Siden deraf har Willumsen øvet megen afgjort sund og styrkende Indflydelse. For det første mo- ralsk derved, at han, som ingen anden, trods- ede og sluttelig kuede Mængdens Modstand, hvilket var en Opfordring til andre om at gøre som han og afvise alle Fristelser til at underhandle med Mængden. For det andet kunstnerisk derved, at han med Energien i sin Formbehandling — ligemeget om han malede eller modellerede - gav et nyttigt Eksempel i et Land, hvis Nationalskavank, Sløj- heden, gennemgaaende er kendelig heltud i de Pensler, der har malet Landets Kunst. Saa- ledes var EJNAR NIELSEN, den modigste i sine Motiver, den mandigste i sin Form og maaske den mærkeligste i det hele blandt alle vore yngste Kunstnere, næppe tænkelig uden Willumsen som Forgænger og Forud- sætning. Rigtigt er det blevet sagt om hans Kunst, at det ikke er Skyggesiden af Livet, hvormed den hidtil overvejende har beskæf- tiget sig, men Livets kulsorte Natside. Døden, direkte vist med Liget, er endda ikke det frygteligste, som denne Kunstner har tvunget os til at se; skaanselløst har han stillet os Ansigt til Ansigt med det, der er frygteligere end Døden: den ufuldbyrdede Tilintetgørelse i Skikkelse af dem, der lever trods Lamhed, Vanførhed eller anden helseløs Sygdom. Og naar ikke disse Ofre for hans Syge- eller Lighus-Fantasi laa svøbte i Liglagenet eller fængslede til et usselt Leje, færdedes de i Pjalter, der gjorde Tanken om deres Til- værelse endnu mere haarrejsende forfærde- lig at tænke. Uforsonligt, kun modbydeligt vilde nu disse Skikkelser have virket, og man vilde hastigt have vendt dem Ryggen, hvis ikke den Kunst, hvormed de var skild- rede, havde raadet over mere end et af de Midler, hvormed Kunsten kan forsone med det Hæslige. Det maleriske var blandt disse Midler; thi Billederne var malede med faa graa Toner, der gærne var fint og smukt sammenstemte. Alligevel var Tegningen i denne Kunst det mest forsonende. Den viste vel til Tider (navnlig naar den henskrev Lin- jer til et Landskab bag Figurerne) et Stænk af Selvglæde, beslægtet med den, der faar en øvet Haandskrift til at udarte til Manér. Men sligt var kun Brist paa den ellers stortskaarne Betragtnings opsummerende Ævne, som bar denne Kunst og bar den op i Retning af det monumentale. Den naaede det ikke altid; 223 den naaede det f. Eks. ikke i Billedet af den blinde Pige, hvori Kunstneren havde begaaet den Fejl at hensætte en plastisk udformet Figur paa en Baggrund, der var dekorativt behandlet som en Flade. Den naaede det af anden Grund heller ikke i det storstilet tænkte Tusmørkebilled med Stodderne, der lytter til Aftenklokken; thi her var Karakteren i Tegningen knækket over i Karrikaturen. Men Kunstneren havde dog allerede gen- tagne Gange — f. Eks. i det næsten hieratisk stive Billed af den gamle Kone med Hænd- erne foldede i Skødet, paa sin Vis ogsaa i de gribende sjælfulde Tegninger til „Den gamle Mands Søn" — arbejdet sig nær op mod den monumentale Form, og for saa vidt var man ikke uforberedt paa at modtage et saa monu- mentalt Billed fra hans Haand som Dobbelt- portrætet paa Foraarsudstillingen i 1901. Men hvad der overraskede i dette store, stille Billed var den Sans, som Rædslernes Maler her lagde for Dagen for Menneske- skønhed og skøn menneskelig Stemning. Paa en Balkon højt oppe over Paris' Tage var dette Dobbeltportræt af en Billedhugger og hans Kvinde malet. I en stor Syntese gav Baggrunden et baade smukt og slaaende sandt Indtryk af Staden ved Seinen. Det var dog ikke dérpaa alene, at det var kendeligt, hvor Billedet var malet. Det viste umiskendeligt, at det var blevet til under Indtryk af Puvis de Chavannes, hvis „Pauvre Pecheur" har maattet være egnet til at hidføre et Tøbrud i den unge danske Kunstners Sind, og hvis Fresker i Pantheon har kunnet lære ham at give sine Følelser Luft i de lange, vemodige Rythmer, der aander i Dobbeltportrætets Linjer. Der er dog en Forskel imellem disse og tilsvarende Linjer hos Puvis de Chavan- nes. Thi medens det store Drag i Linjerne hos denne som oftest indskrænker sig til at være et lidt kvindeligt kærtegnende Strøg hen over Formen og udelukker en alvorlig Fordybelse i denne, er det i Ejnar Nielsens Billed forenet med et mandigt Greb om Formen, som man har ondt ved at tænke sig fastere. Det betyder i hvert Fald indtil vid- ere, dette Billed, det yderste, som dansk Malerkunst har naaet i Retning af storstilet og energisk Formbehandling. Af saadanne Indsatser af personlig Energi, som Willumsens eller Ejnar Nielsens, paa Udviklingen af en stor og monumental Form for vor Kunst, er der ikke flere at nævne. Derimod kan endnu fremhæves nogle unge Kunstnere, der, delvis ved direkte at indføre tidligere Tiders ædle Stil i vor Kunst, har bi- draget til Forsøget paa at ændre og forædle dens Fysiognomi. Saaledes fandt Fru BER- THA DORPH sig tidligt til rette med sin ualmindelig sikre plastiske Formsans inden- for de strænge og knappe Formler for Por- trætkunst, som blev skabte af Domenico Veneziano, Piero della Francescas Lærer, og andre af det 15de Aarhundreds Italienere. Tidligere end hun havde CLEMENT — efter at have opgivet sine ungdommelige Forsøg paa at følge den nyeste franske Mode — malet Portræter med Benyttelse af lignende Formler; men han bevarede stedse indenfor disse noget af det Roed'sk-Vermehren'ske minutiøse og noget tørre Detailstudium, og derfor syntes ofte hans fine og samvittigheds- fulde Kunst mere flittigt færdig end egentlig fuldendt i Formen. Mere Friskhed - til Gengæld maaske ogsaa noget mindre Fast- hed i Kunstnerkarakteren — er der hos FIND, der skiftevis har heldet til den gam- meldanske, borgerlig-demokratiske og den moderne europæiske, kunstnerisk-aristokrati- ske Opfattelse, og hvis seneste Portræter forener en Trang til djærv Sanddruhed mod det maleriske med en vedblivende Trang til at skildre det menneskelige indenfor alvor- lige, holdningsfulde Omrids. Sidstnævnte Trang finder man ogsaa, men i en vegere Form hos VEDEL, en ung Portrætmaler, hvis Fejl det er at præparere sin Kolorit lidt bestikkende å la gamle Maleriers, men i hvis første Billeder der var noget ægte hjærteligt og virkelig hjærtevindende, som ellers ikke er moderne blandt de yngste, om end det stundom - f. Eks. hos WANDEL, TETENS eller TYCHO JESSEN - lister sig ubudent ind paa Trods af alle Forsæt om at omgive Fremstillingen med Stilens stive Ceremoniel. Stilens stive Ceremoniel! Derom samler Bestræbelserne sig nu kun altfor villigt. Om det saa er Træerne i Naturen, bliver de det underkastede, og de pudses nuomstunder af Landskabskunsten i samme naturfjendske Aand, hvori de i Fortiden studsedes af Ha- 224 vekunsten. Den originale SVEND HAM- MERSHØI og den af ham paavirkede STRUCKMANN, senest MØHL, er Eks- empler paa denne Retning, indenfor hvilken der opereres med et Minimum af Natur- følelse eller i hvert Fald med et Minimum af Naturstudium, — men ingenlunde uden Ævne for det dekorative. At møde denne Ævne i vor Kunst er i det hele taget blevet adskillig almindeligere end tidligere. Men samtidig har der rigtignok hos de ganske Unge vist sig en udstrakt Til- bøjelighed til at forsømme det strængt per- sonlige Naturstudium, der dog alle Dage maa være al Kunsts Kilde. Netop som man havde lært at gøre sig Kunsten vanskelig her- igennem, har man lært igen at gøre sig den let ved at hjælpe sig med Skabeloner for Ab- straktioner. Stærkt er den bleven fremmet, denne Tilbøjelighed, af vore Kunstneres Be- skæftigelse med de dekorative Kunster, der her i Landet - som allevegne ellers har taget den rene Kunst i sin Tjeneste og tvunget den til at omforme sig efter sit Behov, det, som i Retning af Natur er yderst ringe i Øjeblikket. Imidlertid er jo Danmark ikke det Sted, hvor nogen Bevægelse løber Linen ud. Enhver Aktion har her Reaktionen mod sig i Hælene, og saaledes har da ogsaa Til- bageslaget mod Stilbestræbelserne ledsaget disse saa at sige fra det Øjeblik, hvor de for Alvor truede med at bryde igennem. Til dette Tilbageslag bidrog maaske noget den Tilbageskuelse paa den gamle danske Kunst, hvortil Kunstforeningen i København gav Lejlighed med sine omfattende Udstillinger og Bøger til Belysning af de gamle danske Mestre. Enhver kunde jo se nu, hvor meget der var tabt, og hvor lidt der til Gengæld var vundet. Vunden syntes i bedste Fald Stilens Festivitas; tabt syntes i fleste Fald Sindets Simplicitas. Med stor Taknemlighed blev da nogle unge Kunstnere, Elever af Zahrtmann, modtagne, der ikke blot und- tagelsesvis havde bevaret noget af denne kostelige Egenskab, men som gjorde den gældende i deres Kunst paa en egen demon- strativt frimodig Maade. Et Medlem af denne Gruppe er Blomstermaleren HARALD HOLM, der ikke kender nogen Kælenhed i Opfattelsen af Blomsterne, men friskt og frejdigt tager dem, hvor han finder dem i størst mulig Fylde eller Farvepragt. Et andet Medlem af Gruppen er JOHANNES LAR- SEN, der forholder sig paa urørt Jægervis til Livet i Naturen og skildrer de vilde Fugle med en djærv Karakteristik og en usøden Kolorit. Et tredie Medlem er PAUL CHRISTIANSEN, der stundom trodser sin Tunghed paa Haanden og stiler mod højtliggende Emner. De øvrige: KARL SCHOU, PETER HANSEN, men navnlig Gruppens Centrumsfigur, SYBERG, holder sig ellers tæt nok ved Jorden og har netop deres Styrke i at sanse med alle Sanser, hvad der hører Jorden og Virkeligheden til. Det skildrer særlig Syberg med en bonde- agtig robust Ligegyldighed for, om Sanse- indtrykket er skønt eller ikke. Han indaander Stanken fra en Svinesti, Osen fra et Barne- kammer, Dampen fra en nyvendt Muld eller Duften fra et nysudsprungent blomstrende Frugttræ med samme fysiske Velbehag og opfordrer med sine Billeder Beskueren til at gøre det samme. Han lægger Vægt paa Kraft, ikke paa Finhed, i Farven og skyr al- drig at give Tingene deres rette Kulør. Han foretrækker ogsaa at være og blive kejtet i Foredraget frem for at fristes af en flydende Haand til at blive overfladisk. Og han naar ofte, hvad han med sine stærke og primitive Midler tilstræber: en Skildring, der er fuld af Kærne og Karakter, fri, som den er, for den Flovhed, der hyppigt følger med Forfinelse. Saaledes værnes der fra denne Side om en vis primitiv Kraft i vor Malerkunst. Fra anden Side har man endnu ikke opgivet Haabet om at forædle den, at give den Hold- ning og Stilens øvrige Statelighed. Fra tredie Side hævdes vedblivende det blot og bart maleriske som Malerkunstens egentlige Maal. Paa Grund af den nære indbyrdes Berøring mellem det lille Lands Kunstnere, paa Grund ogsaa af deres tiltagende indbyrdes Forstaa- else, der atter er en Følge af deres tiltagende Dannelse og videre Horizont, paa Grund endelig af den almindelige aandelige Vaaben- hvile i Landet efter de mange Aars aandelige Borgerkrig, staar dog Retningerne indenfor den danske Malerkunst lidet skarpt og pole- misk mod hverandre omkring Aarhundred- skiftet, hvor disse afsluttende Linjer skrives. Tagen i sin Helhed fattes der da ogsaa nu, saa lidt som før, den danske Malerkunst den Enhed, der giver en Kunst dens nationale Præg. Vi er ganske vist ikke længere saa barnligt — man kunde ogsaa sige saa udan- net — uberørte af Europa, som vi var det i den lange Tid mellem Eckersberg og Krøyer, samfulde 70 Aar, i hvilke de største og mærkeligste Fænomener kunde vise sig paa Kunstens Himmel i det Fremmede, uden at et Øje i Danmark tog Notits deraf. Vore Maleres Kendskab til fremmed Kunst fra Fortid og Nutid forraader sig nuomstunder ofte nok i deres Værker. Men endnu hævder vor Malerkunst sin Danskhed trods alle Paa- virkninger udefra. Den har jo vedblivende den Begrænsning, der i første Række er en Følge af Grænserne for det lidenskabsløse og fantasiløse danske Naturel. Den hævder maaske i det hele sin Danskhed mest i Kraft af det meget negative i dette nøgterne, kri- tiske danske Naturel med dets fintmærkende Instinkt til i alle Forhold at undgaa det Latterlige. Deraf, af det Latterlige, var der altid yderst lidet i dansk Malerkunst. Des- værre udeblev dermed ogsaa som Regel det Sublime. Var det Frygten for det Lat- terlige, der var Skyld i, at vi saa sjæl- dent naaede det? Næppe alene. Kun Ge- nierne naar det, og paa saadanne har vor Malerkunst altid været lige saa fattig, som den har været rig paa udmærket Talent. Denne den maadeholdnere Form for kunst- nerisk Begavelse har sammen med det maa- deholdne danske Naturel været de bestem- mende Grænser for Danmarks Malerkunst. Grænsernes Snæverhed er dens Svaghed; men at den alle Dage har kendt og erkendt sin Begrænsning er dens Styrke. Deraf dens indre Sandhed, deraf dens Danskhed, deri dens Adkomst til vor Kærlighed. JOACHIM SKOVGAARD: Kristus fører Røveren ind i Paradis PRIVATEJE JOACHIM SKOVGAARD: Kristus i de Dødes Rige PRIVATEJE JOACHIM SKOVGAARD: Den nyskabte Eva. Vandfarve privateje 228 JOACHIM SKOVGAARD: Barneportræt KUNSTMUSEET JOACHIM SKOVGAARD: Eline skal ud PRIVATEJE D. M. II. 20 229 JOACHIM SKOVGAARD: Tisvilde Strand. Graavejr KUNSTMUSEET JOACHIM SKOVGAARD er født i Køben- havn den 18. November 1856. Allerede som Dreng lærte han at tegne af sin Fader, Land- skabsmaleren P. C. Skovgaard, kom som ung i Malerlære og gennemgik fra 1871 til 1876 Kunstakademiets Skoler. I 1878 udstillede han for første Gang og rejste to Aar senere til Pa- ris, hvor Bonnat blev hans Lærer. De følgende Aar tilbragtes i Italien og Grækenland. Ogsaa efter at han i 1886 havde giftet sig har han gjort flere Rejser til Syden. I adskillige Aar har han tilbragt nogle Sommermaaneder i Halland, hvorfra han har hentet Emner til en Række Landskabsbilleder. Fra Firsernes Slutning tager hans Produktion Fart, og en hel Række af hans Hovedværker frembringes i disse og følgende Aar: 1888: „Bethesda Dam«, 1890: „Røveren føresind i Paradis", 1893: „Pennina og Hanna", 1894: „Kristus i de Dødes Rige". De sidste af disse Billeder udstilledes paa den frie Udstilling, til hvis Stiftere Skovgaard hører uden dog der- for at have brudt med Charlottenborg. I de sidste Aar har et Kæmpearbejde lagt Beslag paa hans meste Tid: Freskomalerierne i Viborg Domkirke, hvis Kor og Hovedskib han, bistaaet af en Kreds af unge Kunstnere, smykker med Scener af det gamle og ny Testamente. Ogsaa paa Kunsthaandværkets Omraade har Joachim Skovgaard virket. I „Dekorationsfor- eningen"s Afdeling paa den nordiske Udstilling i København 1888 var det fremfor alt hans de- korative Fade og Krukker, der vakte Opsigt. Siden har han mest givet Tegninger til Møbler, Kartoner til vævede Tæpper, Modeller til Smyk- ker, Segl og Medailler. Ved Udkast til Bogbind og Bogdekoration, ved sine Illustrationer til nogle af Fremtidens Bøger har han ydet vort Boghaandværk store Tjenester. Ved mangt et dekorativt Arbejde har Skovgaard samvirket med Arkitekt Thorvald Bindesbøll, saaledes bl. a. ved de to Raadhusfontæner. Ved sit Sam- arbejde med Prof. Storck (Restaureringen af flere romanske Kirker) og med Arkitekt Clem- mensen (Immanuelskirken) har han knyttet sit Navn til nogle af vore bedste Kirkebygninger. NIELS SKOVGAARD, født i København den 2. November 1858, en Broder til Joachim Skov- gaard, fik ligesom denne sin første Uddannelse af Faderen; derefter besøgte han Akademiet fra 230 JOACHIM SKOVGAARD: Den store Nadvere. Fresco VIBORG DOMKIRKE 20* 231 232 NIELS SKOVGAARD: Gamle Udbygninger ved en Herregaard KUNSTMUSEET NIELS SKOVGAARD: Traner i Klitterne privateje 233 NIELS SKOVGAARD: Ødip og Sfinxen. Dekorativ Tegning PRIVATEJE VIGGO PEDERSEN: Illustration til Kaalunds: fremtidens udgave Eftersommeren 1874 til 1879. Aaret efter udstil- lede han sit første Billede. Ligesom Broderen har han færdedes udenlands og har bl. a. efter sit Giftermaal i 1894 gjort en fleraarig Rejse til Græ- kenland, hvor han i lang Tid boede paa Øen Naxos. Ogsaa Niels Skovgaard tilhører den danske dekorative Kunst. Han har omkring 1888 frembragt en anselig Række keramiske Arbejder, men har i de senere Aar ikke villet ud- nytte sine store dekorative Anlæg i denne Retning, idet mere monumen- tale Opgaver har sysselsat ham: Min- destenene over Birkedal og Hostrup, Mindesmærket over Magnus den gode i Skibelund-Krat. Som Illustrator har han dog virket en Del (Illustra- tionerne til Danske Folkeviser, ud- givne af „Fremtiden", „Rolandskva- det", 1897, Odysseus Rejser og Æven- tyr, 1902 o. a.) I flere Aar har et kunstarkæologisk Problem stærkt op- taget ham: et Forsøg paa Rekonstruk- tionen af Gavlgrupperne fra Zeus- templet i Olympia. VIGGO PEDERSEN, en Søn af H. C. Andersens Illustrator Vilh. Pe- VIGGO PEDERSEN: Foraarsdag i Engene PRIVATEJE VIGGO PEDERSEN: Solskin i Haven PRIVATEJE VIGGO PEDERSEN: Jagende Efteraarsbyger PRIVATEJE 237 JOHAN ROHDE: J. F. Willumsen PRIVATEJE dersen, er født i København den 1 1. Marts 1854. Samtidig med at han fra 1871 begyndte at gaa paa Kunstakademiet, fik han Undervisning af P. C. Skovgaard og senere af la Cour. 1876 ud- stillede han for første Gang og fik i de følgende Aar flere Præmier og Rejseunderstøttelser. Han opholdt sig i længere Tid i Paris og Italien, hvor han i Sora boede sammen med Joachim Skov- gaard. I 1884 vendte han hjem for at gifte sig, men drog efter Bryllupet paany til Italien. Da han var kommet tilbage boede han i en Aar- række ved Mørkøv Station, nu bor han paa Ej- endommen Karlsberg ved Hillerød, hvor ogsaa Niels Skovgaard har sit Hjem. Viggo Pedersen hører til den frie Udstillings Stiftere og har udstillet der siden 1891. Han er en Broder til Marinemaleren, nuværende Thea- termaler ved det kgl. Theater Thorolf Peder- sen. ELISE KONSTANTIN-HANSEN, en Datter af Maleren Constantin Hansen, er født paa Fre- deriksberg den 4. Maj 1858. Den første Under- JOHAN ROHDE: Kristianshavns Kanal set fra Bodenhoffs Plads PRIVATEJE HARALD SLOT-MØLLER: I Lægens Forværelse PRIVATEJE visning fik hun af sin Fader; senere malede hun hos Dalsgaard. 1882 begyndte hun at udstille paa Charlottenborg, 1893 paa den frie Udstil- ling. 1894-1895 var hun med Stipendium en længere Rejse i Grækenland. I Danmark har hun særlig taget Studier paa Øen Venø i Lim- fjorden. Hun er for Tiden bosat i Landsbyen Aagaard ved Kolding, i hvis Højskole hun giver Tegneundervisning. Paa „Dekorationsforenin- gens" Udstilling i 1888 udstillede E. Konstan- tin-Hansen flere keramiske Arbejder; siden hen lagde den af hendesSøster Christiane Konstantin- Hansen i Forening med BindesbøUs Datter op- rettede Broderiforretning stærkt Beslag paa hen- des dekorative Ævner. JOHAN ROHDE er født den 1. November 1856 i Randers, hvor hans Fader var Købmand. Efter at have taget Studentereksamenen fra sin Fødebys lærde Skole studerede han i nogle Aar Medicin, men afbrød saa sine Studier for at blive Maler. Han besøgte et Aars Tid Akade- miet og malede derefter i nogle Vintre i Kunst- nernes Studieskole. Som Underlæge havde han været paa Langfart med Korvetten Hejmdal; nu begyndte han i 1887 med en Udflugt til Spa- nien sine store Studierejser. De gik i den første Tid til Frankrig og Holland, senere til Grækenland og navnlig til Italien, hvor han har levet Aar ad Gangen, om Vinteren i Rom, om Sommeren især i Civita d'Antino, der ogsaa er Zahrtmanns Yndlingsopholdssted. I Girgenti paa Sicilien har han boet en lang Tid for at male de gamle græske Tempelruiner; ogsaa ef- ter sit Bryllup i 1903 har han sammen med sin Hustru tilbragt en Vinter i Rom. Johan Rohde begyndte at udstille paa Char- lottenborg i 1888; men i 1891 var han blandt Stifterne af den frie Udstilling, hvis Ledelse ofte har været overdraget ham. Foruden gennem sine Malerier er Rohde kendt gennem sine Li- tografier og en stor Række Møbler, han har teg- net for Venner og Bekendte. HARALD SLOTT-MØLLER er født i Køben- havn den 17. August 1864; Faderen var Køb- mand. Sin Uddannelse fik han særlig paa Kunst- nernes Studieskole, hvor han med Krøyer som 239 HARALD SLOTT-MØLLER: Kunstnerens Hustru PRIVATEJE 240 HARALD SLOTT-MØLLER: Sommeraften PRIVATEJE 243 AGNES SLOTT-MØLLER: Niels Ebbesen PRIVATEJE Lærer malede fra 1883 — 1886. Forinden havde han en kort Tid besøgt Akademiet. I 1886 be- gyndte han at udstille paa Charlottenborg, æg- tede to Aar senere den nedenfor nævnte Kunst- nerinde Agnes Slott-Møller f. Rambusch og rejste derefter sammen med hende til Italien og Frankrig. Efter Hjemkomsten var de blandt Lederne af den Bevægelse, der førte til Dannel- sen af den frie Udstilling, til hvis Medlemmer de hørte indtil 1900. I 1904 har de paany ud- stillet paa Charlottenborg. Harald Slott-Møller har ligesom sin Hustru set sig godt om i Ver- den. I de senere Aar har han gentagne Gange besøgt England og Italien. Af hans her gengivne Billeder stammer Hustruens Portræt fra 1887, „Lægens Forværelse" fra 1888, „Sommeraften" fra 1895 og „Fra Italien" fra 1901. Fra 1894, da Slott-Møller paa den frie Ud- stilling udstillede sin Datters Vugge (nu i Kunst- industrimuseet), begynder hans udstrakte Virk- somhed paa den dekorative Kunsts forskelligste Omraader. Han har givet Tegning til en stor Række Møbler, til Sølvgenstande og Smykker, til Bogbind og Bogdekoration, til Apotheker- etiketter, Frimærker og Ex-Libris. Han har komponeret Borgerrepræsentationens Formands- klokke og Haandværker-Reliefferne paa Raad- husets Borgertrappe. I de sidste Aar har han været den kunstneriske Leder af Fajancefabrik- en „Aluminia". AGNES SLOTT-MØLLER, Datter af Kom- mandør i Marinen H. Rambusch, er født i Kø- benhavn d. 10. Juni 1862. Sin Uddannelse fik hun i Tegneskolen for Kvinder og malede der- efter i Vinteren 1885—1886 hos Krøyer. I 1885 udstillede hun for første Gang; i 1888 ægtede hun Harald Slott-Møller (se ovenst.). I 1890 udstillede hun paa Charlottenborg et stort Billede „Dronning Margrethe og den jyske 21* 243 AGNES SLOTT-MØLLER: Hr. Oluf. Folkevisebillede PRIVATEJE Adel", i 1894 paa den frie Udstilling „Niels Ebbesen". Samme Aar deltog hun i Konkurren- cen om Relieffet til den indre Portal paa Køben- havns ny Raadhus og fik tilkendt Præmien for „Byens ældste Raad", som hun havde indsendt under det siden saa bekendte Motto: „Saa er By som Borger". Ligesom sin Mand har hun gjort flere Rejser, blandt andet til Frankrig for at studere middelalderlig Skulptur og til Lon- don for at studere den „prærafaelitiske" Maler- skole. Fru Slott-Møller har gjort Tegning til nogle Møbler samt til adskillige Bogbind, Adres- ser, Plakater o. 1. Hun har ogsaa udført det store Glasmaleri i Overformynderibygningens Trapperum. JENS FERDINAND WILLUMSEN er født d. 7. September 1863 i København, hvor Fader- en var Herreekviperingshandler. Han tænkte først at gaa Handelsvejen, kom senere i Sned- kerlære og optoges derefter paa Teknisk Skole for at blive Arkitekt. I 1881 kom han ind paa Akademiet, hvor han dog snart forlod Arkitek- turskolens Forberedelsesklasse for i Model- skolen at uddanne sig til Maler. Efter tillige at have faaet Undervisning af Krøyer udstillede han paa Charlottenborg fra 1883—1889. I 1891 var han Medstifter af Den frie Udstilling, paa hvis første to Fremvisninger — i Kleis' Lo- kale paa Vesterbro — hans Billeder vakte et kunstnerisk Røre, man hverken før eller siden har oplevet herhjemme. Han havde imidlertid giftet sig med Billedhuggerinden Juliette W., født Meyer, og havde bosat sig i Paris, hvorfra han i 1894 vendte tilbage til Danmark. I Paris var han bleven Billedhugger og Keramiker og han byggede nu i Hellerup efter sin egen Teg- ning en Villa med et stort Atelier og Brænde- ovne. Medens et kæmpemæssigt Relief, hvorpaa han ivrigt tog fat, ikke endnu er naaet til Fuld- WILLUMSEN: Legende Amoriner. Udkast til en Plakat. Vandparve PRIVATEJE WILLUMSEN: Alpelandskab. Vandfarve PRIVATEJE endelse, vakte hans keramiske Arbejder hurtig Opsigt og bevirkede, at han i 1897 knyttedes som artistisk Leder til Bing & Grøndahls Por- celænsfabrik, hvis Produktion han gav et saa eget kunstnerisk Præg, at Fabrikens Udstilling paa Verdensudstillingen i Paris Aar 1900 blev en stor Succes. Kort efter opgav han imidlertid sin Stilling ved Fabriken, opholdt sig derefter et Par Aar i Amerika og er nu bosat i Paris. I 1902 blev han anden Gang gift. Willumsen har tegnet den frie Udstillings nuværende Bygning, og har givet Udkast til Møbler, Plakater m. m. EJNAR NIELSEN, en Søn af Skomagermester Fr. Nielsen, er født i København d. 9. Juli 1872. Som Dreng kom han i Malerlære, blev Svend og besøgte teknisk Selskabs Skole. Derefter gik han paa Akademiet fra 1889 til 1893. Sidst- nævnte Aar udstillede han for første Gang. Han har opholdt sig i længere Tid i Paris og Italien. Han blev gift i 1901 og er bosat i Gjern ved Silkeborg. BERTHA DORPH, en Datter af Konsul og Veksellerer Th. Green, er født i København d. 4. Juni 1875. Sin Uddannelse som Maler- inde fik hun førstaf Malerne Seligmann og Ilsted, senere af H. Slott-Møller. Desuden studerede hun i Berlin i 1899. Aaret efter ægtede hun Maleren N. V. Dorph. I 1899 havde hun sin Debut paa den frie Udstilling, men har fra det følgende Aar udstillet paa Charlottenborg. I 1902 var hun en længere Rejse i Italien. Hun har ogsaa udført en Del dekorative Arbejder. HERMAN VEDEL er født i København d. 1. Marts 1875; Faderen er Notarius publicus. Han blev Student fra Metropolitanskolen, tog Filosofi- kum, besøgte teknisk Selskabs Skole og derefter en kort Tid Akademiet. Sin egentlige Uddan- nelse har han faaet i Zahrtmanns Skole. Han har gjort et Par korte Studierejser til Italien og Holland og er Udstiller siden 1899. GAD FREDERIK CLEMENT er født d. 9. Juli 1867 paa Frederiksberg; Faderen var Re- visor. Han har faaet sin Uddannelse dels paa Kunstakademiet (1885 — 1888), dels i Kunstner- nes Studieskole under Krøyer. Han har flere Gange været i Italien, hvor han i 1902 holdt 246 247 BERTHA DORPH: Drengeportræt PRIVATEJE Bryllup. Han er Deltager i den frie Udstil- ling. LUDVIG FIND, en Søn af fhv. Sognepræst Find, er født d. 16. Maj 1869 i Østerbygaard ved Vamdrup. Han sattes i Malerlære, blev Svend og besøgte derefter i et Par Aar Akade- miets Forberedelsesklasse. Sin videre Uddan- nelse fik han i Zahrtmanns Skole samt ved Rejser til Italien og Paris. Efter sit Bryllup bor han i Charlottenlund. Han udstiller paa den frie Udstilling. SIGURD WANDEL er en Søn af Grosser- er Oskar Wandel og Malerinden Elisabeth Wandel, f. Møller, og født i København d. 22. Februar 1875. I en Alder af sytten Aar kom han ind paa Kunstakademiet, hvor han dog kun i ét Aar nød Undervisning. Derpaa malede han i flere Vintre hos Zahrtmann og besøgte i Vin- teren 1896 — 1897 Kunstakademiet i Dresden. I 1902 havde han Bryllup. Han har et Par Gange været i Italien og Frankrig og har ogsaa rejst i Holland. I 1895 assisterede han som Tegner paa Ingolf-Ekspeditionen til Island og Grønland. SVEND HAMMERSHØI, en Broder til Ma- leren Vilhelm Hammershøi, er født paa Frede- H. VEDEL: Portræt af en ung Pige KUNSTMUSEET riksberg d. 10. August 1873. Sin Uddannelse fik han hos Zahrtmann, efter at han fra 1890 til 1892 havde besøgt Akademiet. Fra 1895 har han udstillet paa den frie Udstilling. I de senere Aar har han ogsaa dyrket den dekorative Kunst og har bl. a. været knyttet til Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik og til P. Ipsens Enkes Terra- kottafabrik. JOHANNES LARSEN er født d. 27. Decem- ber 1867 i Kerteminde, hvor hans Fader var Købmand. Han har ikke besøgt Akademiet, men har faaet sin Uddannelse i Kunstnernes Studie- skole under Zahrtmann. Han udstillede første Gang i 1891 og er fra 1893 Deltager i den frie Udstilling. Han blev gift i 1898 og er bosid- dende i sin Fødeby Kerteminde. HARALD HOLM er født i Horne ved Faa- borg d. 26. August 1866. Som fattig Dreng tjente han hos en Bonde, men sattes siden i Malerlære i København. Fra teknisk Selskabs Skole kom han i Kunstnernes Studieskole og blev en af Zahrtmanns Elever. Han udstillede første Gang i 1888. PETER HANSEN er Søn af Dekorations- maler P. S. Hansen og født i Faaborg d. 13. 248 249 WANDEL: Figurgruppe PRIVATEJE 251 HARALD HOLM: Orchideer PRIVATEJE 252 D. M. II. 22 253 254 SYBERG: Sollys Vinterdag. Kerteminde PRIVATEJE Maj 1868. Han opdroges i København og kom paa teknisk Selskabs Skole, bestod Adgangs- prøven til Kunstakademiet, men gav sig derefter i Malerlære hos Faderen i Faaborg. Senere fik han sin Uddannelse i Kunstnernes Studieskole under Zahrtmann. Han er Udstiller fra 1889, og hører fra 1894 til den frie Udstillings Del- tagere. Han blev gift i 1898. FRITZ SYBERG er født d. 28. Juli 1862 i Faaborg, hvor Faderen var Brændevinsbrænder. Han gik fem Aar i Malerlære og kom derefter til København, hvor han fra teknisk Selskabs Skole kom ind paa Akademiet. Dette besøgte han dog kun en kort Tid, idet han fik sin egent- lige Uddannelse i Zahrtmann's Skole. Han be- gyndte at udstille i 1885 og sluttede sig i 1893 til den frie Udstilling. I 1894 havde han Bryl- lup med en Søster til Maleren Peter Hansen. 255 INDHOLDSFORTEGNELSE De med Kursiv fremhævede Tal henvise til Kapitelindledningernes Omtale af vedkommende Kunstner. De andre Tal henvise henholdsvis til Billederne og til Biografierne. Kapitel I: Tiden før Eckersberg Bd. I Pag. 3 — II: Eckersberg „ 45 — III: Eckersbergs Skole „ 65 — IV: Marstrand „ 137 Kapitel V: „Europæerne" Pag. 169 — VI: De Nationale Bd. II „ 5 — VII: Det koloristiske Gennembrud. .. . „ 89 — VIII: Stilbestræbelser og ny Naturalisme „ 215 Aagaard, C. F., II. 14; 85; 84. Abildgaard, N. A., I. 4; 13—18; 13. Achen, G., II. 101; 190; 187. Agersnap, H., II. 257. Als, P., I. 3; 10—11; 10. Ancher, Anna, 11.94; 145—147; 139. Ancher, M., II. 94; 139—145; 139. Aumont, L. A. F., I. 69; 108; 107. Bache, O., II. 89; 107—112; 111. Balsgaard, C. V., I. 171. Bendz, V. F., I. 67; 82—85; 81. Bissen, R., II. 91. Bjerre, N., II. 104; 206; 206. Blache, C., II. 91; 121; 120. Bloch, C., I. 172; 206—216; 206. Blunck, D. C., I. 65; 78; 77. Brasen, H. O., II. 97; 158; 157. Bredsdorff, J. U., II. 99. Brendekilde, H.A.,II. i 04; 204; 206. Brendstrup, T., I. 171; 195; 194. Buntzen, H., I. 171; 196; 194. Bærentzen, E. D., I. 69; 109—110; 108. Bøgh, C., II. 14. Carstens, A. J., I. 6; 30—32; 30. Christensen, G., II. 90; 115-116; 114. Christiansen, P., II. 225. Christiansen, R., II. 104; 204 ; 202. Clausen, C, II. 101. Clement, G., II. 224; 249; 246. la Cour, J., II. 15; 86—87; 88. Dalgas, C. E., II. 13; 70-71; 69. Dalsgaard, C, II. 7; 23-26; 22. Dorph, A., II. 9; 40—41; 40. Dorph, B., II. 224; 248 ; 246. Dorph, N. V., II. 103; 203; 198. Dreyer, D., II 13; 71—72; 69. Eckersberg, C. W.,I. 45; 49— 64; 49. Eddelien, M. H. E., I. 70; 133; 132. Engelsted, M., II. 100; 180; 176. Erichsen, V., I. 3; 12; 12. Exner, J., II. 8; 27—31; 27. Find, L., II. 224; 249 ; 248. Fischer, V., II. 257. Foss, H., II. 14; 83; 84. Friedlænder, J., I. 171; 196; 195. Friis, H. G., II. 14; 86—87; 88. Frisch, J. D., II. 14; 74; 74. Fritz, A., II. 15. Fritzsch, C. D., I. 7; 37; 38. Frydensberg, C, II. 106. Frølich, L., I. 171; 198—205; 195. Gebauer, C. D., I. 7; 42; 43. Gertner,J. V., I. 170; 187-188; 184. Gottschalk, A., II. 105; 211; 210. Gurlitt, L., I. 171. Hammer, H. J., II. 6; 17; 18. Hammershøj, S., II. 225; 250; 248. Hammershøj, V., II. 102; 195-i98; 193. Hansen,Const.,I. 69; 1 12— 126; 1 1 1 . Hansen, Hans, I. 6; 37; 38. Hansen, Hans Nik., II. 97; 160—162; 157. Hansen, Heinr., II. 14; 80; 81. Hansen, Peter, II. 225; 252; 248. Haslund,©., II. 100; 175—176; 171. Helsted, A., II. 100; 178—179; 176. Henningsen, E., II, 101; 184—185; 178. Henningsen, F., II. 101; 182—183; 178. Hilker, G. C, I. 69; 118—119; 117. Holbech, N. P., I. 69; 108; 107. Holm, Chr., I. 170. Holm, Har., II. 225; 252; 248. Holsøe, C, II. 101; 192; 190. Holten, Sofie, II. 97. Holten, S., f. Skovgaard, II. 220. Hornemann, C, I. 6; 38; 38. Hunæus, A. H., I. 69; 111; 108. Høyer, C. F., I. 7; 41; 42. Ilsted, P., II. 101; 191; 190. Irminger, V., II. 100; 180—181; 176. Jacobsen, D., I. 171. Jensen, C. A., I. 65; 79—81; 81. Jensen, G., II. 257. Jensen, H. C, II. 14. Jensen, J. L., I. 170; 189; 186. Jensen, K., II. 101; 193-194; 190. Jerichau, H., I. 175; 223; 222. Jerichau-Baumann, E., I. 169; 177 — 179; 179. Jerndorff, A., II. 99; 169—172; 170. Jespersen, H., II. 106; 213, 214. Jessen, T., II. 224. Johansen, V., II. 95; 148—153; 153. Juel, J., I. 4; 19-29; 20. Jurgensen, Fr., II. 14; 79; 80. Kabell, L., II. 99; 173; 171. Kieldrup, A. E., I. 171; 197; 195. Kiellerup, T. J., I. 171. Kiærskou, F. C, I. 171; 192; 189. Knudsen, H., II. 105. Konstantin-Hansen, Elise, II. 219; 237; 238. Kraft, F., II. 13; 73; 74. Kragh, J., II. 219. Kratzenstein-Stub, C. G., I. 6; 39 — 40; 38. Krøyer, P. S., 11.92; 127—138; 126. Kuchler, A., I. 70; 128—129; 127. Kyhn, V., II. 12; 62-67; 61. Købke, C, I. 67; 86—98; 87. Kølle, C. A., II. 14; 76; 74. Larsen, E., II. 14; 75; 74. Larsen, J., II. 225; 251; 248. Larsen, K., II. 101; 187; 183. Lehmann, O. L. E., 1. 171; 193; 190. Locher, C, II. 91; 121; 120. Lorentzen, C. A., I. 6; 35 — 36; 35. Lund, F. C, II. 14; 82; 82. Lund, J. L., 1. 65; 14—11; 73. Lundbye, J. T., II. 10; 44—53; 44. Luplau-Janssen, II. 257. Mackeprang, A., II. 14. Madsen, A. P., II. 14. Marstrand, W.,I.;37; 143-168; 143. Mathiesen, O., II. 257. Melbye, A., I. 169; 180—181; 180. Melbye, V., I. 170; 182; 182. Meyer, E., I. 70; 134—136; 133. Mohr, J. G. P., I. 171. Mols, N. P., II. 104; 205; 206. Monies, D., I. 170; 185—187; 184. Mourier-Petersen, C, II 106. Muller, A., I. 70; 130—132; 132. Miiiler, Tony, II. 257. Møhl, C. C, II. 225. Møller, J. P., I. 65; 73; 73. Neumann, J. C, I. 170; 184; 184. Nielsen, E., II. 223; 247; 246. Niss, T., II. 91; 118-120; 114. Olrik,O.H.B.,l./ 74; 217-218; 218. Ottesen, O. D., II. 14; 81 ; 82. Pauelsen, E., I. 6; 33 — 34; 34. Paulsen, J., II. 102; 199—202; 198. Pedersen, O., II. 705; 213; 211. Pedersen, Th., II. 106. Pedersen, Viggo, II. 2/9; 234—236; 235. Pedersen, Vilh., II. 14; 11—18; 80. Petersen, Anna, II. 97; 159; 157. Petersen, Ed., II. 100; 174; 171. Petersen, Rud., II. 106. Petersen, Tom, II. 106. Petzholdt, E. C. F., I. 70; 127; 127. Philipsen, T., II. 96; 154—155; 153. Pilo, C. G., I. 3; 9—10; 10. Plum, P. A., I. 171. Raadsig, P., I. 171. Rasmussen, C, II. 91. Ravn-Hansen, Luise, II. 99. Repholtz, A. H., II. 106. Ring, L. A., II. 104; 207—210; 210. Rode, G., II. 257. Roed, H., I. 175; 223—224; 224. Roed, J., I. 68; 103—107; 103. Rohde, J., II. 220; 237—238; 239. Rohde, N. F., I. 171 ; 194; 194. Rosenstand. V., 11.89; 113-114; 111. Rump, G., II. 13; 68 69; 69. Rørbye, M., I. 68; 99—102; 100. Schiøtt, A., II. 14. Schleisner, C. A., I. 171; 192; 190. Schlichting-Carlsen, C., II. 97; 158; 157. Schlichtkrull. J., II. 106. Schmidt, A., II. 101; 188; 183. Schou, K., II. 225. Schou, L. A., I. 174; 219-222; 218. Schwartz, F., II. 91; 126; 126. Seligmann, G., II. 105; 212; 211. Siegumfeldt, H. C., II. 9; 39; 40. Simonsen, N., I. / 70; 190—191 ; 189. Sko vgaard, J ., 1 1 . 2 / 6 ; 227 — 232 ; 230. Skovgaard,N.,II.2;e; 232-234; 230. Skovgaard, P. C., U. 11; 54—62; 55. Slott-Møller, Agnes, II. 220; 242— 244; 243. Slott-Møller, H., II. 220; 239—241; 239. Smidth, H., II. 9; 42—43; 42. Smith, L. A., II. 14. Sonne, J. V., II. 6; 18—22; 18. Storch, F. L., I. 171. Struckmann, E., II. 225. Syberg, F., II. 225; 253—255; 255. Sødring, F. H., I. 171. Sørensen, C. F., I. 7 70; 183; 182. Tegner, H., II. 707; 188—189; 186. Tetens, V., II. 224. Therkildsen, H. M., II. 97; 156; 153. Thiele, A., II. 97; 159; 157. Thiess, A., II. 707. Thomsen, C., II. 700; 177; 171. Thomsen, Pauline, II. 99; 173; 171. Thorenfeld, A. E. C., II. 14; 84; 84. Tornøe, W., II. 707 ; 186; 178. Tuxen, L., II. 97; 122—125; 123. Unna, M., I. 7 77. Vedel, H., II. 224; 248; 246. Vermehren, I. F., II. 8; 32—38; 32. Wandel, S., II. 224; 250; 248. Wegmann, B., II. 97; 157; 153. Wentorf, C., II. 707. Westphal, F., I. 7 77. Wildenradt, J. P., II. 106. Wilhjelm, J., II. 705. Willumsen, J. F., II. 222; 245—246; 244. Zacho, C., II. 90; 117; 114. Zahrtmann,K., II. 97; 163 -168; 162. Zillen, J. F., II. 14. TILFØJELSER OG RETTELSER L Bind: S. 22—23. Jens Juels Portrætskitse og Billedet af Kunstnerens Børn tilhører nu Kunstmuseet. S. 112. Constantin Hansens Billede af Kunstnerens Søster Ida tilhører Kunstmuseet. S. 132. Adam Miillers Barneportræt tilhører nu Kunst- museet. S. 148. Marstrands Portræt af M. G. BindesbøU til- hører nu Kunstmuseet. S. 224. Holger Roeds Tegning: „Gefion" findes i Kob- berstiksamlingen. II. Bind: S. 106. Til de i Kapitlets Slutning nævnte Kunstner- navne føjes: Agersnap, Vilh. Fischer, Gabriel Jensen, Luplau-Janssen, Ose. Mathiesen, Tony Miiller og Gotfr. Rode. S. 126. P. S. Krøyer blev født den 23. Juli 1851. S. 137. Krøyers Portræt af Georg Brandes er forelø- big ophængt i Museet i Aarhus. S. 139. M. Ancher fik i 1896 Udstillingsmedaillen. S. 155. Philipsens Billede: „Udskibning af Kreaturer fra Kastrup Havn" tilhører Museet i Ribe. S. 174. Edv. Petersens Billede: „Udvandrere ved Lar- sens Plads" findes i Museet i Aarhus. S. 178. Erik Henningsen blev gift i 1886. Opmærksomheden henledes paa, at ved Flertallet af de nulevende Kunstnere er kun anført det For- navn, med hvilket de kalder sig. TRYKFEJL I. Bind: S. 111, Sp. 1, L. 6 f. o.: Livstilling, læs: Livsstilling. S. 127, Sp. 2, L. 12 f. n.: et, læs: at. S. 170, Sp. 1, L. 7 f. n.: sidse, læs: sidste. S. 182, Sp. 1, L. 7 f. o.: Stependiet, læs: Stipendlet. S. 217, L. 1 f. n. samt S. 218, Sp. 2, L. 6 f. o.: Ma- thæuskirken, læs: Matthæuskirken. II. Bind: S. 9, Sp. 1, L. 5 f. n.: udvike, læs: udvikle. S. 11, Sp. 1, L. 2 f. n.: aabnede, læs: aabnede sig. S. 12, Sp. 1, L. 13 f. n.: Swanewelt, læs: Swanevelt. S. 62, L. 8 f. n.: hvilket, læs: hvilke. S. 84, Sp. 2, L. 6 f. n.: var, læs: være. S. 90, Sp. 1, L. 9 f. n.: Gotfred, læs: Godfred. S. 93, Sp. 1, L. 21 f. o.: ydest, læs: yderst. S. 93, Sp. 1, L. 27 f. o.: iøvig, læs: iøvrigt. S. 97, Sp. 1, L. 6 f. n.: kraft-, læs: kraf-. S. 101, Sp. 1, L. 10 f. n.: Thies, læs: Thiess. S. 105, Sp. 2, L. 16 f. n.: Gottschalck, læs: Gottschalk. S. 193, Sp. 1, L. 5 f. o.: ham, læs: han. GETTY RESEARCH INSTITUTE 3 3125 01429 7275